Hele publikationen i PDF

Et andet indsatsområde fra disse år var et forsøg på at forebygge, at hiv-smitten blev
spredt langs hovedfærdselsårerne ved Victoriasøen. Danida bidrog med 2,8 mio. kr. til
dette program, som gennem oplysning, udlevering af kondomer m.v. rettede sig mod
transportarbejdere samt hotel- og barpersonale langs hovedvejene.
I 1994 blev der til det efterhånden ret store nationale program givet en bevilling på
28,7 mio. kr., som dækkede perioden frem til 1998. Danmark var naturligvis ikke den
eneste udenlandske donor, som støttede det nationale program. Aktiviteterne omhandlede
støtte til oplysning, udbygning af landets hjemme- og lokalsamfundets plejemuligheder,
støtte til forældreløse børn af aids-ofre samt udbygning af en målrettet national
rådgivnings- og vejledningsindsats overfor hiv-smittede og aids-patienter. Støtten indgik
fra midten af 1990’erne i Danidas sundhedssektorstøtte under Sundhedsministeriet.
Støtte gennem NGO’er
Udover støtten til det nationale program blev der i de første år givet bevillinger til projekter
udført af internationale humanitære organisationer, repræsenteret i Danmark,
som støttede aids-bekæmpelsen i Tanzania. I 1989 blev der givet en 3-årig bevilling på
11,7 mio. kr. til et projekt under Dansk Røde Kors, som havde til formål gennem oplysning
at mindske spredningen af hiv-smitte især i Kagera-regionen, der var særligt alvorligt
ramt af epidemien. Projektaktiviteterne omhandlede oplysning til både lærere
og elever i grundskoler og real- og gymnasieskoler og til befolkningen i udvalgte landdistrikter.
Desuden havde projektet til formål at oplyse jordmødre og sundhedsarbejdere
om deres muligheder for at modvirke smitten gennem deres arbejde. Endelig forsøgte
man ved dette projekt gennem oprettelsen af ”drop-in”-centre at bistå nogle af
det hastigt voksende antal forældreløse børn. I 1992 blev det besluttet at give en yderligere
bevilling til dette projekt på 34,9 mio. kr.
Gennem en intensiveret oplysningsindsats lykkedes det måske at reducere smittespredningen
i regionen. Et studium af oplysningsarbejdet og dets formodede effekter i regionen,
foretaget af Makerere Universitetet i 1994, fandt, at der var en relativt udbredt
viden om smitteveje og symptomer på sygdommen i de målgrupper, som oplysningsarbejdet
i regionen især havde rettet opmærksomheden imod – men de seksuelle adfærdsmønstre
vurderedes til ikke at være afgørende ændret.
I 1990 blev der givet 7,8 mio. kr. til et projekt under Folkekirkens Nødhjælp. Projektet
sigtede bl.a. på at nedbringe hiv-smitten gennem blodoverførsler samt at forbedre arbejdsvilkårene
for sundhedspersonalet for herigennem at mindske risikoen for, at de
bliver smittet under deres arbejde. Desuden ville man sikre en bedre behandling og
pleje for landets aids-syge. Danidas bevilling gik blandt andet til at levere diagnostisk
udstyr, herunder beskyttelsesudstyr, screenings- og laboratorieudstyr m.v., der skulle
forbedre beskyttelsen af sundhedspersonalet og patienterne mod hiv-smitten. Projektet
rummede også en trænings- og uddannelseskomponent, som blev finansieret fra an-
152