Hele publikationen i PDF

Projektforløb
Desværre blev projektet fra starten præget af for hastig forberedelse og mangel på en
specificeret plan til at gennemføre projektet, der ifølge sagens natur var vigtigt, men
også meget problemfyldt. Den forcerede forberedelse, der havde at gøre med en utilstrækkelig
indsigt i den lokale virkelighed, blev også vanskeliggjort af, at det hele foregik
i en tid, hvor de logistiske forhold efterhånden var blevet meget vanskelige. Det
gjaldt ikke mindst transportforholdene, hvilket hæmmede arbejdet og samarbejdet
mellem de udenlandske og tanzanianske eksperter.
Rekrutteringen af udenlandske rådgivere og tanzanianske counterparts og af det tanzanianske
hjælpepersonale trak længere ud end forudset. Ikke mindst den sene ansættelse
af en projektleder medførte en betydelig forsinkelse af planen. Blandt de udenlandske
rådgivere blev det opfattelsen, at projektet led under, at størstedelen af det lokalt ansatte
personale ikke havde det minimum af basisviden, der var nødvendig, for at tanzanianerne
kunne tage ved lære af de mere uddannede og erfarne udlændinge. Også
forskningslaboratoriet blev stærkt forsinket og var først klart i midten af 1982, da anden
fase skulle have været afsluttet efter den oprindelige plan. Hertil kom, at Tanzania
fra slutningen af 1970’erne oplevede en accelererende inflation. Det undergravede
budgettet, bevilget i danske kroner, når det blev vekslet til inflationsramte tanzanianske
shilling til den gældende, urealistiske valutakurs.
Nogle resultater
Trods de mange problemer trænede man inden for de første par år et par snese rottefængere,
og der blev udlagt rottegift i 5000 bambusrør i 14 landsbyer i Mbeya-regionen
og i 5000 bambusrør i 14 landsbyer i Morogoro-regionen. Det lykkedes desværre ikke
efterfølgende at fastholde mere end et fåtal af de trænede rottefængere.
Efter at der i 1981 var tiltrådt en amerikansk chefrådgiver med erfaringer fra forskning
i skadedyrsbekæmpelse i Asien, gik man i gang med systematiske markundersøgelser af
rottepopulationer, af adfærdsmønstre og formeringsadfærd under forskellige forhold.
Det blev konstateret, at majs og sorghum var rotternes foretrukne afgrøder, om end
livretterne varierer blandt de forskellige rottearter, hvoraf der viste sig at være mindst
en halv snes i Tanzania, om end med meget forskellig forekomst. Trods mange vanskeligheder
blev der i begyndelsen af 1980’erne angiveligt indsamlet værdifulde taksonomiske,
økologiske og biologiske data af betydning for en fremtidig national plan for
rottebekæmpelsen. Som et første skridt i den retning blev det besluttet at afprøve resultaterne
af den indsamlede viden i et par stærkt rotteplagede områder i Morogoro,
og det blev derfor aftalt at forlænge projektet med en supplerende dansk bevilling på 4
mio. kr. frem til 1986. Forlængelsen byggede blandt andet på en forventning om et
stærkere engagement fra Landbrugsministeriets side.
113