Hele publikationen i PDF
Hele publikationen i PDF
Hele publikationen i PDF
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
skulle man vende tilbage til situationen før 1976. Oven i det rod, der var opstået ved<br />
ophævelsen i 1976, herunder overførslen af aktiver fra unionerne til ”crop authorities”,<br />
som nu skulle tilbageføres, var landets økonomiske situation i mellemtiden blevet forværret.<br />
Hertil kom, at den nye lov rummede betydelige uklarheder omkring foreningernes<br />
autonomi, selv om den tilsyneladende indeholdt stærke indrømmelser over for de<br />
kredse, som havde insisteret på en tilbagevenden til tiden før 1976. Denne uklarhed<br />
udnyttede partibureaukraterne til at sikre sig, at de bevarede indflydelsen på kooperationens<br />
ledelse på såvel centralt som lokalt niveau. Partiet havde fortsat et sikkert greb<br />
om den centrale Tanzania Cooperative Union (CUT). Med hensyn til det lokale niveau<br />
var det blevet fastslået ved lovrevisionen, at den fremtidige afgrænsning af de enkelte<br />
foreningers geografiske udstrækning skulle bestemmes af hensynet til økonomisk effektivitet,<br />
hvilket ville føre til, at langt de fleste foreninger ville komme til at dække flere<br />
landsbyer.<br />
Fornyet aftale<br />
Efter udløbet af aftalen om det nordiske projekt i 1982 blev det igen aftalt at forlænge,<br />
idet man fra nordisk side fandt, at det ville være et forkert tidspunkt at lukke nu, hvor<br />
man tilsyneladende havde opgivet en væsentlig del af 1970’ernes hasarderede eksperimenter<br />
med at ophæve de tidligere kooperative strukturer, og da der nu var udsigt til,<br />
at samarbejdet fremover kunne foregå med de kræfter i Tanzania, som havde et ægte<br />
ønske om – og en begrundet tro på – den kooperative bevægelses fremtidige muligheder<br />
under de nye ”gamle” forhold. Tiden var dog desværre også præget af, at landet<br />
befandt sig i en alvorlig økonomisk krisetilstand.<br />
Den nye aftale, som var fleksibel, drejede sig om i den første tid at støtte genetableringen<br />
af de næsten oprindelige udgaver af kooperative foreninger så vel som af den<br />
tilhørende infrastruktur: paraplyorganisationen CUT, Cooperative College, Cooperative<br />
Education Centre og Registratorens kontor i det ministerium, som kooperationen hørte<br />
under. Foruden en ganske betydelig indsats af personale (der var kalkuleret med 225<br />
årsværk) blev der bevilget 50 mio. kr. til en lånefond i Rural and Cooperative Development<br />
Bank, som skulle anvendes til at renovere de store unioners transportflåde, der i<br />
1976 var blevet overtaget af ”crop authorities”. En del af de nordiske personaleressourcer<br />
blev anvendt til at gennemføre analyser af levedygtigheden af de nye eller genskabte<br />
foreninger, såvel på ”societies”-niveau som for ”union”-overbygningerne.<br />
Et review af den nordiske aftale i 1984 førte til en delvis omlægning af den nordiske<br />
indsats med mere vægt på arbejdet med de genoprettede foreninger. Som noget helt<br />
nyt i dette nordiske projektsamarbejde med Tanzania blev det besluttet at koncentrere<br />
indsatsen til de unioner i den nordlige og mest udviklede del af landet, som stod for at<br />
markedsføre landets to vigtigste eksportafgrøder: kaffe og bomuld. Desuden blev det<br />
besluttet, at det nordiske personale kun skulle rådgive omkring de aktiviteter, som vedrørte<br />
eksportafgrøderne. Den begrundelse, som fra nordisk side blev givet for denne<br />
99