Hele publikationen i PDF

Bistanden
Anmodningen udløste i første omgang en dansk bevilling på 2,6 mio. kr., og hertil
kom Danida-udsendte arkitekter og ingeniører. Fra i begyndelsen at beskæftige nogle
få Danida-udsendte og tanzanianske arkitekter og ingeniører skete der i takt med væksten
i opgavemængden en kraftig udvidelse af staben, som i begyndelsen af 1980’erne
talte en snes udenlandske og et tilsvarende antal tanzanianske teknikere. De danske bidrag
blev tilsvarende øget. Bevillingerne blev ved projektets afslutning i 1986 opgjort
til at have været på i alt 19 mio. kr. (eksklusive udgifterne til Danida-udsendt personale).
Pengene blev anvendt til at købe udstyr og materialer til biblioteket samt at anskaffe
og drive køretøjer m.m.
Problemer
De første standardiserede byggeprogrammer lå klar i 1978. Projekteringsenheden led
tidligt under ledelsesproblemer og manglende styring af budgettet, hvortil kom, at skolebyggeriet
fra slutningen af 1970’erne blev ramt af landets voksende økonomiske
problemer. Det blev stedse vanskeligere at skaffe byggematerialer og at transportere
dem, der kunne skaffes. Følgelig blev flere byggeprojekter forsinket eller sat i stå, og
enheden i ministeriet var nødt til konstant at ændre designet for de standardiserede
bygninger for at nedsætte omkostningerne.
Evalueringer
I en Danida-evaluering af enheden i 1983 hæftede man sig ved en kritisk gennemgang
af standardprogrammet, som indgik i en bredere gennemgang af Undervisningsministeriets
område, der blev foretaget af et UNESCO-hold i 1981. Dette hold havde fundet,
at omkostningerne ved bygningen af de nye standardskoler var alt for høje, blandt
andet som følge af et alt for sofistikeret design, som de mente var en tilpasset udgave
af en ”British model”, som udgjorde grundlaget for tidligere skolebyggerier i Tanzania.
UNESCO-rapporten fra 1981 konkluderede, at der var et stort behov for øget simplificering
af bygningsdesignet, som også i højere grad burde baseres på materialer af lokal
oprindelse. UNESCO-eksperterne kritiserede også skolebyggeriet for at lægge op
til højere undervisningsstandarder, bl.a. lavere klassekvotienter, end Tanzania havde råd
til – et spørgsmål, som ganske vist var et politisk og ikke et teknisk anliggende, men
som nok burde have været bedre klarlagt forud for planlægningen af de standardiserede
byggeprogrammer.
Flere problemer
Foruden mere realistiske standarder, blev det i disse år også besværligt at honorere kravene
om stadige tilpasninger til de forringede vilkår for skolebyggeriet. Til vanskelighederne
bidrog også en betydelig rotation af såvel udenlandske som tanzanianske medarbejdere.
For sidstnævntes vedkommende gjaldt, at de bedst kvalificerede kunne opnå
langt højere lønninger i lokale afdelinger af udenlandske rådgivningsfirmaer.
133