Hele publikationen i PDF

tre forskellige perioder: henholdsvis en tidlig periode, 1971-75, kriseårene 1981-85 og
perioden 1991-95, da de første af de reformer, Verdensbanken anbefalede, havde udløst
nye og forøgede donoroverførsler.
Det skal her indskydes, at IMF’s overførsler ikke tæller med som udviklingsbistand.
Der er tale om i princippet korte valutakreditter ydet på betingelser, der er knyttet til
modtagerlandets økonomiske politik. IMF’s rolle er i princippet en anden end Verdensbankens,
idet der dog som tidligere omtalt foregår en vis afstemning af de to institutioners
adfærd over for deres medlemslande.
Den officielle bistand (i løbende priser) til Tanzania i perioderne 1971-75, 1981-85 og 1991-95
og bistanden (målt i pct.) fordelt på donorkategorier
Kilde: OECD database
Eksempler på komplikationer i reformprocessen
1) Ikke kun vindere
Selvom de mange lån, kreditter og gaver, som nu strømmede ind udefra, virkede som
et effektivt smøremiddel i reformprocessen, foregik den dog ikke helt uden sværdslag
mellem reformtilhængere og mere tøvende tilhængere af forandringer. Det var politisk
langt lettere at gennemføre foranstaltninger, som stort set var finansieret udefra, og
som ikke for alvor ramte nogle befolkningsgrupper, end at gennemføre permanente
strukturforandringer, hvor nogle blev vindere og andre tabere.
Eksempler på forandringer, som generede etablerede interesser, var lukningen af statslige
foretagender eller afvikling af importreguleringer, som fjernede grundlaget for eksisterende
virksomheder, der ikke kunne klare sig i konkurrencen med importerede
produkter. Et ikke mindre alvorligt problem var det naturligvis at afskedige mange tu-
50
1971-75 1981-85 1991-95
Samlet bistand til landet 1.800 2.900 5.000
(i mio. US-dollar)
Bilateral andel i pct. 82 pct. 75 pct. 68 pct.
Heraf de nordiske lande 37 pct. 32 pct. 26 pct.
Heraf Danmark 9 pct. 6 pct. 8 pct.
Multilateral andel i pct. 18 pct. 25 pct. 32 pct.
Heraf Verdensbanken 6 pct. 13 pct. 16 pct.