Hele publikationen i PDF

især om det ville være muligt at sikre en tilfredsstillende transportkapacitet og distribution.
Det blev derfor aftalt med tanzanianerne at kontrahere med et dansk konsulentfirma,
der fik til opgave at undersøge behovet og mulighederne for at sikre afsætning og
transport af den forudsete, stærkt forøgede produktion. Konsulentrapporten konkluderede,
at selv med optimistiske antagelser med hensyn til de kommende års efterspørgsel
efter cement, var den igangværende kapacitetsudvidelse alt for stor. Selv om
man antog en væsentlig mindre afsætning, ville den ikke kunne klares, med mindre der
skete en kraftig forbedring af jernbanenettet og togkapaciteten. Rapporten anbefalede
derfor blandt andet, at man for at sikre den bedst mulige udnyttelse af kapaciteten
undersøgte mulighederne for at eksportere til nabolande og mulighederne for at skaffe
ressourcer til at udbygge relevante dele af transportnettet.
I begyndelsen af 1980’erne var Tanga-fabrikken opført og taget i brug, mens fabrikken
i Mbeya endnu ikke kunne komme i gang på grund af problemer med energiforsyning
og transport. Transporten var også et problem for de to igangværende fabrikker i Tanga
og Dar es Salaam, der også manglede vedligeholdelseskomponenter, hvilket man
kun kunne skaffe, hvis man fik tildelt fremmed valuta af regeringen. Til at afhjælpe
transportproblemerne, især for Tanga-fabrikken, blev der anvendt statslånsmidler til at
levere 40 jernbanevogne fra Danmark.
Ved de årlige danske bistandskonsultationer i 1983 i finansministeriet i Dar es Salaam
blev det fra dansk side anført, at på grund af den alvorlige valutamangel i landet ville
det ikke være muligt at sikre driften af alle tre fabrikker. Man henstillede derfor fra
dansk side, at den endnu ikke fungerende, men allerede problemfyldte fabrik i Mbeya
blev ”lagt i mølpose” til bedre tider. I hvert fald ville Tanzania ikke kunne regne med
mere dansk støtte til fabrikken, før de aktuelle kriseproblemer var overstået. Denne
løsning var man alt andet end tilfreds med på officiel tanzaniansk hold, hvor nogle
mente, at danskerne svigtede tidligere givne løfter. Neddroslingen af den danske støtte
til cementsektoren blev imidlertid fastholdt, ligesom der i både Mbeya og Tanga blev
sparet på udgifterne til management kontrakter, der under de herskende forhold var
nogle kostbare og valutaslugende arrangementer. En senere uafhængig evaluering af
managementkontrakten på Tanga-fabrikken, som gjaldt for perioden 1979-84, kom til
det resultat, at selv om ledelsen af fabrikken under den danske kontrakt havde fungeret
tilfredsstillende under de vanskelige forhold, var der kun sket en meget begrænset
overførsel af tekniske og ledelsesmæssige færdigheder til de tanzanianske medarbejdere,
hvilket blandt andet skyldtes, at det danske management team af teknikere ikke var
eksperter i ”capacity building”.
Bunden gave til Tangafabrikken
Senere, efter 1986, da der omsider var indgået en aftale om valutakreditter mellem
Tanzania og IMF, fandt man fra dansk side, at tiden og de økonomiske forudsætninger
148