Hele publikationen i PDF

man opnå det samme ved at yde såkaldt budgetstøtte i de samarbejdslande, hvor landets
udviklingsplaner svarer så nogenlunde til donorens forestillinger om, hvad der skal
bruges penge til for at fremme økonomisk vækst og social fremgang i det pågældende
modtagerland. Herved kan spares mange administrationsudgifter hos både modtager
og donor – i hvert fald hos donoren.
Tanzanias afhængighed af bistand
En anden indfaldsvinkel på bistanden er at se på bistandsoverførslerne i forhold til
makroøkonomiske størrelser i den tanzanianske økonomi, som antyder noget om landets
afhængighed af bistand. Bistandsafhængighed har været i fokus i dele af den
internationale bistandsdebat siden begyndelsen af 1990’erne, da de fleste donorer skar
i deres bistandsbudgetter. Nedenstående tabel viser noget om Tanzanias afhængighed
af bistand, idet der til sammenligning gives tilsvarende tal for andre afrikanske (hoved)
modtagerlande af dansk bistand. Desværre foreligger disse oplysninger kun for tiden
efter 1990.
Tanzania Uganda Kenya Ghana
1991 1996 1991 1996 1991 1996 1991 1996
Totale bistandsoverførsler
i
mio. US dollar 1080,7 893,7 666,8 683,6 921,2 606,1 882,1 653,6
I pct. af bruttonationalindkomst
24,9 5,6 20,4 11,3 12,1 6,8 13,6 10,5
I % af import af
varer og tjenester 61,4 38,4 91,1 41,0 33,3 16,5 49,5 25,6
Bistand pr. indbygger
i US dollar 41 29 39 35 38 22 58 37
Kilde: World Development Indicators 1998, Verdensbanken
Forskellene mellem tallene afspejler forskelligheder på såvel modtager- som donorsiden.
Visse forskelle er dog klare. Således gælder det for alle de lande, undtagen Uganda,
der er taget med her, at deres afhængighed af bistand, målt med alle de medtagne
indikatorer for afhængighed, er faldet fra 1991 til 1996. Det kan for en væsentlig del
forklares med de budgetbeskæringer, der skete i disse år i EU-landenes bistandsbudgetter
(undtagen Danmarks).
59