17.07.2013 Views

Hele publikationen i PDF

Hele publikationen i PDF

Hele publikationen i PDF

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

producentpriser til bønderne, burde nedlægges og efterfølges af en privatisering af al

handelsvirksomhed. IMF’s krav var hverken realistiske af politiske eller af tekniske,

årsager, men det var uklogt at afvise kravene over en bank. Man måtte se på, hvad der

var fornuftigt i IMF’s forslag og derpå argumentere sagligt imod de dele, der ikke var

det.

Hvis IMF herefter ville være mere realistisk med hensyn til den tid, det vil tage at opvise

resultater af en ændret økonomisk politik og ville stille de nødvendige valutakreditter

til rådighed i mellemtiden, så burde regeringen til gengæld være parat med en kraftig

devaluering som udgangspunkt for en fremtidig vækst i landbrugseksporten, hvilket

var en nøgle i krisebekæmpelsen. Devalueringen ville begunstige landbefolkningen på

byernes bekostning, men eftersom gennemsnitsindkomsterne på landet utvivlsomt var

lavere end i byerne, burde det ikke skræmme regeringen.

Et særligt problem var de manglende muligheder for at udnytte de mange dårligt forberedte

investeringer, som var foretaget i 1970’erne. De var for en stor del finansieret

ved billige udenlandske lån og gaver, som havde været bundet til bestemte projekter,

og som snarere tilfredsstillede kommercielle behov i donorlandene end i Tanzania. Det

var nødvendigt at tilskynde donorerne til i stedet at finansiere import af reservedele og

driftsmidler for at sikre de nødvendige produktioner og forbrug.

Seminaret, eller i hvert fald universitetsøkonomerne, konkluderede, at hovedproblemet

i Tanzanias aktuelle økonomiske krise var de dårlige vilkår, der var for landbrugets

vækst og valutaindtjening. Et første skridt til at bedre disse forhold var devalueringer,

nedlæggelse af urentable statsforetagender, afvikling af det meste af priskontrollen og

en gradvis liberalisering af markedsføringen af fødevareafgrøder. Dernæst måtte man

sikre en effektiv distribution af driftsmidler såvel som af basale forbrugsvarer til landbefolkningen.

Det var nødvendigt med en hurtig rehabilitering af transportsektoren – og ikke kun af

havne, jernbaner og vejnet, men også af det kørende materiel. Vejtransporten burde

overlades til private vognmænd. Endelig blev det betonet, at der måtte indføres brugerbetalinger

(”to those who can afford”) i skoler og sundhedsvæsen og for drikkevandsforsyning.

Dette var uomgængeligt, hvis hele befolkningen skulle have adgang til

disse goder, som det havde været regeringens og partiets målsætning i 1960’erne, og

som der var skabt et grundlag for med de store offentlige investeringer i 1970’erne.

46

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!