Hele publikationen i PDF

den primære sundhedstjeneste. Efter en forundersøgelse blev der i 1980 indgået en aftale
om finansiel og personalemæssig bistand. I aftalen blev formålet angivet til at være
at forhindre en voksende udbredelse af tandsygdomme, navnlig i landdistrikterne, ved
at forbedre især den forebyggende tandpleje. Det skulle foregå ved, at der blev udfærdiget
træningsmateriale og manualer til det sundhedspersonale, der stod for den moder/barn-komponent
i den primære sundhedstjeneste, som blev ydet fra landets 2600
klinikker (1983). Det samme gjaldt lærere i landets folkeskoler, som skulle kunne formidle
viden om elementær tandhygiejne til børnene. Endelig skulle den danske bistand
omfatte støtte til at udruste og drive to skoler for tandplejere i Tanga og Mbeya. Uddannelsen
af tandplejere, der var treårig, omfattede foruden kurser i forebyggende
tandpleje også træning i behandling af simple skader (fyldning af huller).
Danida afsatte 6 mio. kr. for 1981-1985. Støtten blev senere udvidet, bl.a. blev Zanzibar
omfattet af projektet gennem en særskilt aftale i 1982 med tilsagn om støtte på 1,6
mio. kr., og i 1986 valgte Danida at forlænge projektaftalen frem til 1991med en bevilling
på 10 mio. kr. I 1991 indvilgede Danida i en fortsat støtte på 16 mio. kr. frem til
1996, idet formålet skulle være at udfase den danske indsats til de to tandplejeskoler i
Tanga og Mbeya, som en væsentlig del af de danske bevillinger gennem årene var gået
til at opbygge, og at udfase indsatsen på landsplan, der omfattede støtte til helt at integrere
det forbyggende program i landets primære sundhedstjeneste. Samtidig blev den
danske rådgiverindsats reduceret til en enkelt udsendt rådgiver for den tanzanianske regering.
(I 1987 var der fire Danida rådgivere tilknyttet projektet).
Projektforløbet
Programmet for den forebyggende tandpleje blev etableret planmæssigt og opnåede
hurtigt en relativ stor dækning af landet. Med støtte fra danske tandlæger blev der i løbet
af 1980’erne gennemført omfattende træningsprogrammer i Dar es Salaam for
sundhedspersonale på distriktsniveau, som derefter angiveligt har videreformidlet deres
erhvervede viden om forebyggelse af tandsygdomme til personalet på størstedelen af
de mange sundhedsklinikker og skoler rundt om i landet.
I et samarbejde mellem tanzanianske og danske eksperter blev der i 1982-83 udført et
survey over tandsituationen i landet. Undersøgelsen, hvis resultater senere indgik i bogen
”‘Changing and Developing Dental Health Services in Tanzania 1980-2000”, publiceret af
det tanzanianske sundhedsministerium med støtte af Danida, bekræftede, at tandsundheden
i Tanzania ikke var et alvorligt sundhedsproblem. De fleste mennesker i landet
havde bevaret de fleste tænder selv i en høj alder, og caries var (endnu ikke) noget stort
problem. Undersøgelsen, der var et pionerstudie, var ikke omfattende nok til at beskrive
de forskelle i tandsundhed, der var mellem forskellige egne af landet.
De to nye skoler for tandplejere stod færdige til tiden. Foruden tanzaniansk personale
var begge bemandet med en dansk tandlæge og en dansk MS-frivillig mekaniker, som
stod for at vedligeholde det (til dels danske) importerede udstyr og for at træne tanza-
122