17.07.2013 Views

Hele publikationen i PDF

Hele publikationen i PDF

Hele publikationen i PDF

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Commissioners – en blanding af embedsmænd og partibureaukrater. Resultatet blev en

mærkbar svækkelse af kvaliteten af de specialiserede serviceydelser. Det gjaldt ikke

mindst landbrugets statslige konsulenttjeneste. Samtidigt med denne dekoncentration

af statsmagten blev de lokale regionale råd og distriktsråd nedlagt. De stammede fra

kolonitiden og fik deres indtægter fra lokale skatter og afgifter, som efterhånden var

svundet ind.

Konsekvenser for udviklingsbistanden

Denne udflytning af dele af statsapparatet harmonerede med ideer, som var blevet udklækket

i donorsamfundet, om at udviklingsbistanden skulle gå til fattigdomsbekæmpelse

i landdistrikterne, hvor langt størstedelen af den udbredte fattigdom i udviklingslandene

forekom. Donorernes ønsker om, at dele af deres bistand skulle overføres direkte

til landdistrikterne, førte til, at såkaldte integrerede udviklingsprojekter og -programmer

blev sagen. I Tanzania satte en række donorer – Verdensbanken, USAID,

EF-Kommissionen, Storbritannien, FAO/IFAD (med dansk støtte), Tyskland og Danmark

(for en kort stund) – ind på udviklingsprojekter eller -programmer, der var koncentreret

i en enkelt region (hvert land/organisation sin region) og typisk med vægt på

landbruget. Som indledning til denne nye måde at kanalisere bistanden på udsendte

donorerne planlægningshold, som med støtte af lokalt personale fik i opdrag at udforme

en integreret plan for støtten i den udvalgte region. Kun få af de integrerede udviklingsprojekter

eller -programmer blev realiseret, før beslutningen om tvungne landsbysammenslutninger

var sat i værk i 1974. Ingen af dem blev nogensinde noget, der

lignede en succes.

Heller ikke i andre lande blev disse projekter med deres fjerndirigerede donorindblanding

nogen succes. Eksempelvis var det i et EF-integreret projekt i Machakos-distriktet

i Kenya forudsat, at EF-repræsentationen sammen med kontorer i Bruxelles skulle forsøge

at koordinere (integrere) en EF-bistand, som inddrog mere end en halv snes forskellige

ministerier. Det fungerede ikke godt. Et spektakulært eksempel på et integreret

projekt fra dansk bistandshistorie var den mangeårige, ret så ressourcekrævende, bistand

til Noakhali-distriktet i Bangladesh.

Landsbyreformen

Tanzania havde siden begyndelsen af 1970’erne været nettoimportør af korn, men da

1973 og 74 var år med ekstreme klimaforhold (tørkeproblemer i nogle områder og i

andre oversvømmelser), førte det til en markant stigning i kornimporten i 1974 – heraf

en del som fødevarebistand. Sammen med en kraftig forringelse af bytteforholdet som

følge af det første olieprischok i 1973, opstod der alvorlige betalingsbalanceproblemer,

som også af andre grunde kom til at plage landet resten af årtiet og ind i det næste.

Den eneste undtagelse var 1977, hvor landet oplevede en kortvarig, kraftig valutatilstrømning

som følge af kortvarigt høje kaffepriser på verdensmarkedet.

28

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!