Hele publikationen i PDF

5) Vaccinationsprogrammet
Baggrund
Vaccinationer af børn i Tanzania går tilbage til kolonitiden. Imidlertid var det først i
1968, at Tanzania fik sit første systematiske børnevaccinationsprogram, mod kopper,
der fik relativt stor succes. I 1970 blev det sidste tilfælde af kopper i Tanzania registreret,
og i 1978 blev Tanzania erklæret koppefrit land. I kølvandet af Arusha-deklarationen
besluttede TANU og regeringen at lægge øget vægt på den forbyggende indsats og
at styrke sundhedssystemet i landdistrikterne. Der skulle lægges vægt på indsatser over
for mødre og børn, det såkaldte Maternal and Child Health Care System (MCH), som
Det udvidede Vaccinationsprogram (EPI) blev en komponent af.
EPI blev lanceret i 1975 med støtte af WHO og UNICEF, og det begyndte som et pilotprogram
i tre distrikter. Programmet, der meget hurtigt blev landsdækkende, var en
udløber af WHO’s globale EPI, som blev lanceret i 1974, og som havde som sit mål
på verdensplan at udrydde eller kontrollere seks af de alvorligste, epidemiske børnesygdomme:
Mæslinger, polio, stivkrampe, difteritis, tuberkulose og kighoste. Resultaterne
af de hidtidige tanzanianske erfaringer var gode, og i 1977 modtog Danida samtidig
med WHO og UNICEF en anmodning fra Tanzania om støtte til at fortsætte det hidtidige
program, hvilket udløste en mindre dansk bevilling. Med henblik på en mulig
kraftig udvidelse af programmet blev der i 1978 foretaget en evaluering med deltagere
fra Tanzanias sundhedsministerium, Danida, WHO og UNICEF. I evalueringsrapporten
blev det hidtidige vaccinationsprogram rost for på få år at have udviklet sig til at
være et af de bedste vaccinationsprogrammer sammenlignet med andre udviklingslande.
Bistanden
Imidlertid var de fastlagte mål i programmet endnu ikke opnået til fulde, og det havde
en lang række styringsmæssige og organisatoriske problemer. En udvidelse af det forudsatte
væsentligt flere ressourcer. På denne baggrund blev det i 1979 besluttet at yde
dansk støtte til vaccinationsprogrammet i en 5-årig periode med sammenlagt 30 mio.
kr. Af dette beløb blev 10 mio. kr. afsat til vaccine, mens resten blev øremærket køretøjer
m.m. Hertil kom udgifter til en dansk projektleder, som sammen med en leder af
programmet i det tanzanianske sundhedsministerium var ansvarlig for planlægning og
budgetter. Foruden den danske projektleder blev der udsendt danske tekniske eksperter
svarende til 13 eksperter i hele aftaleperioden. Den finansielle støtte såvel som ekspertbistanden
blev på baggrund af en evaluering i 1985 forlænget frem til 1990 med
en bevilling på 77,6 mio. kr., og i 1991 bevilligede finansudvalget yderligere 139 mio.
kr. til en forlængelse frem til 1995. Sammenlagt har programmet fra 1979 til 1995
modtaget omkring 250 mio. kr., eksklusive ekspertstøtten.
Af de med årene øgede bevillinger gik en væsentlig del til import af vacciner, køle- og
vaccinationsudstyr, til at etablere og opretholde et distributionssystem (herunder 130-
140 mindre køretøjer og en kølekæde) samt til at træne personalet. WHO og UNICEF
116