Hele publikationen i PDF

systemer i landsbyerne foregik planmæssigt og sikrede, at en stor del af befolkningen
fik betydelig kortere til vand end tidligere. Målet – at skabe en selvstyret vedligeholdelse
i hver enkelt landsby – var imidlertid langt fra opnået. De færreste landsbyer havde
på daværende tidspunkt en afklaret procedure for vedligeholdelsen, og det skulle siden
hen vise sig, at det var meget vanskeligt at skabe faste rutiner.
På trods heraf konkluderede evalueringen, at landsbybeboernes deltagelse i at planlægge
og konstruere projektet bidrog til en effektiv udnyttelse af projektets og landsbyernes
ressourcer, samtidig med at der opstod en følelse af ejerskab til vandforsyningsudstyret
i landsbyerne. Rapporten vurderede, at den overordnede organisering af projektet
havde været uklar. På det nationale plan havde Ministeriet for Vand ofte svært ved
at føre opsyn med projektet, og hele ansvaret blev derfor i stor udstrækning overtaget
af Danidas Steering Unit (DSU). Danidas overtagelse af tanzanianske medarbejdere
uden om det tanzanianske regeringssystem tenderede til at fremme en dansk styring af
projektet, som ikke var uproblematisk, og som også virkede demoraliserende på de regeringsansatte
medarbejdere.
På det regionale plan vurderede evalueringsrapporten, at DSU i mange tilfælde udøvede
for streng kontrol over de regionale opgaver, hvilket i princippet tilkom de regionale
styringskontorer. Imidlertid havde dette angiveligt ikke nogen negativ indflydelse på effektiviteten
af projektet, der generelt blev betragtet som relativt høj. Projektet blev rost
for at have opnået imponerende resultater på relativt kort tid, hvilket blev tilskrevet et
højt motiveret og kompetent personale og en fælles ansvarsfølelse overfor projektet.
Med hensyn til at fremme forståelsen for det nødvendige i at forbedre hygiejnen var
evalueringsrapporten mere tilbageholdende, og det blev konkluderet, at projektet her
havde haft en for ringe effekt. På det sanitære område skete der næppe heller de store
fremskridt i de følgende år. En systematisk rapportering herom foreligger ikke.
Ny politik på drikkevandsområdet
I løbet af 1990’erne, navnlig efter 1996, foregik der en genopretning af anlæg og
landsbypumper, som var helt eller delvist ude af funktion, jvf. ovenfor om udfasningsaftalen,
som skulle sikre, at projektet var langtidsholdbart. Holdbarheden af den
genopretning, som siden skete, må nok skulle ses i lyset af regeringens nye politik på
drikkevandsområdet, som tilstræbte at inddrage private leverandører af materialer og
entreprenører som landsbyernes fremtidige medspillere til delvis erstatning af den førhen
stærke statslige involvering. Det forventes, at denne privatisering af udbudet af
forskellige vedligeholdelseskomponenter vil føre til en større effektivitet i vedligeholdelsen
sammenlignet med situationen i 1980’erne. Om den nye politik også vil leve op
til Nyereres og regeringens oprindelige målsætning om at skaffe rent drikkevand til alle
uden for byerne, rige som fattige, er et andet spørgsmål, hvis besvarelse tilhører fremtiden.
131