Hele publikationen i PDF

4: Sammenfatning
Det oprindelige tanzanianske ejerskab (1962-75)
Der gives forskellige forklaringer på, hvorfor Danmark i sin tid valgte Tanzania som
samarbejdspartner – hvis det altså ikke var Tanzania, som valgte Danmark. Under alle
omstændigheder spillede den stærke betoning af velfærd og fattigdomsbekæmpelse i
denne nye nations tidlige udviklingsbestræbelser en central rolle for udformningen af
det dansk-tanzanianske bistandssamarbejde. Hovedvægten i den gavefinansierede del af
den danske bistand blev lagt på at udbygge undervisningssektoren og på den primære
sundhedstjeneste, men også på støtte til udviklingen af landbruget, hvor det blev antaget,
at Danmark havde specielle forudsætninger for at bistå.
Flere af de såkaldte internationale 2015 Mål, som i begyndelsen af dette århundrede
blev vedtaget af FN’s generalforsamling på initiativ af OECD-landene, var Tanzanias
udviklingsmål allerede i 1960’erne og 1970’erne, som landets regering tidligt satte meget
ind på at realisere inden for en overskuelig årrække. Ligesom nu om dage nød støtten
til at gennemføre sådanne målsætninger stor bevågenhed blandt landets donorer.
Modsat FN’s 2015 Mål havde man ikke dengang i Tanzania sat urealistiske datoer på
opfyldelsen af målene, men det var forventet, at der ville være gjort store fremskridt
mod deres opfyldelse i løbet af 1980’erne.
Desværre er opfyldelsen af målene i dag, hvor Tanzanias befolkning er 2½-3 gange så
stor som i 1964, ikke meget nærmere end dengang. Nærmest på at blive opfyldt er lige
adgang til skoleundervisning for alle børn, som var nær ved at være opfyldt i midten af
1970’erne, da landets alvorlige økonomiske kriseproblemer satte udviklingen i bakgear
de følgende mange år.
Udviklingsbistanden til Tanzania fra en række donorer blev mærkbart øget i løbet af
1970’erne, da den danske bistand udgjorde en halv snes procent af al udviklingsbistand
til landet. Udover at gå til at opfylde Tanzanias planer på de sociale og undervisningsmæssige
områder gik en væsentlig del af den internationale udviklingsbistand til landet
efterhånden også til erhvervsudvikling. Det gjaldt også for den danske bistand. En væsentlig
andel af projektbevillingerne fra Danmark i disse år var i realiteten budgettilskud,
der var øremærket til projekter i de tanzanianske planer. Herved kunne nogle af
Tanzanias egne midler frigøres til andre projekter. For den danske erhvervsstøtte, som
bestod af de såkaldte statslån – med årene tolv i alt – gjaldt det, at tanzanianere selv
kunne bestemme, hvilke projekter lånene blev anvendt til, så længe mindst tre fjerdedele
af låneprovenuet blev anvendt til køb i Danmark.
154