Hele publikationen i PDF

ning i disse år, selv om transportproblemerne satte grænser for, hvor meget der kunne
afsættes på denne måde. Desuden blev bankens muligheder for at finansiere importen
af kunstgødning og andre driftsmidler efterhånden begrænset, fordi den fik tildelt for
lidt fremmed valuta fra de centrale valutamyndigheder. Dette blev i nogen grad afhjulpet
af, at noget af den valutastøtte, som blev givet fra donorerne til banken, blev øremærket
til at importere bestemte varer.
I 1983 påtalte den danske rigsrevision under sin gennemgang af den danske støtte til
banken, at de danske støttemidler, som blev overført fra Danmark til Finansministeriets
konto i Bank of Tanzania (centralbanken), herfra blev overført i lokal mønt til
TRDB, der ikke fik tildelt den nødvendige valuta til at importere driftsmidler, som ikke
kunne erhverves for lokal mønt. (I de værste kriseår i første halvdel af 1980’erne blev
den danske valuta sammen med anden udenlandsk valuta brugt til at betale for nødvendige
importvarer, f.eks. olie. Olietankerne afleverede kun deres laster i Dar es Salaam
mod forudbetaling).
Der var således flere forhold uden for bankens indflydelse, som førte til en alvorlig
svækkelse af dens soliditet og evne til at kunne leve op til sit formål.
I kølvandet på at de kooperative unioner blev genoprettet ved en ny lov fra 1982, blev
bankens status og navn igen ændret i 1984, denne gang til Cooperative and Rural Development
Bank (CRDB). Staten bevarede aktiemajoriteten (51 pct.), Bank of Tanzania
indskød 19 pct., mens Cooperative Union of Tanzania fik tildelt 30 pct. af aktierne.
Fra at være en bank, hvis udtalte formål var at yde korte og lange lån til investerings-
og driftsformål, blev vægten nu igen lagt på banken som kooperationens bank.
Det betød, at CRDB nu også kunne deltage i at finansiere markedsføringen af eksport-
og af fødevareafgrøder (især majs). Finansieringen af markedsføringen af
salgsafgrøder var ellers siden nationaliseringerne i 1967, som nævnt ovenfor, blevet varetaget
af National Bank of Commerce (NBC), som gennem sit net af flere hundrede
relativt velfungerende filialer, mod CRDB’s 20-30, var i stand til at præstere en mere
effektiv kundekontakt med de lokale kooperative foreninger.
De relativt få filialer bevirkede også, at den rolle som sparekasse for landbefolkningen,
som CRDB også var tiltænkt, blev stærkt begrænset på grund af de store afstande til
bankfilialerne. Afstandsproblemet blev i nogen grad mindsket af, at de genoprettede
unioner og primærforeninger nu igen kunne optræde som mellemmænd mellem banken
og bønderne.
Selv om man forsøgte at frigøre banken fra at distribuere importerede varer, lykkedes
det ikke helt. I løbet af 1980’erne omlagde flere donorer en voksende del af deres bistandsoverførsler
til Tanzania til betalingsbalancebistand eller importstøtte, som blev
bundet til indkøb i de pågældende donorlande. Det sidste gjaldt også Danida, som i
begyndelsen af 1980’erne indgik en aftale med regeringen om at levere for 20 mio. kr.
varer, som der var en udtalt mangel på i landdistrikterne. Det blev overdraget CRDB at
distribuere varerne, der blev indkøbt af Danida. Det tog nogle år at få denne aftale
104