Hele publikationen i PDF

forhold til de mange forskelligartede opgaver, heraf en del ret trivielle, som de udstationerede
medarbejdere måtte anvende en betragtelig del af deres tid på.
Problemet med gennemsigtighed
Under de stadig mere problematiske forhold i Tanzania i de følgende år isolerede donorerne
mere og mere deres overførsler fra landets egne planer og budgetter. Bistandens
hjemlige chefer skal til enhver tid i detaljer kunne redegøre over for minister, bevilgende
myndigheder og den dertil knyttede rigsrevision for, hvordan bevillingerne
anvendes. Konsekvensen var, at der opstod, hvad der misvisende er blevet benævnt
parallelle projektadministrationer, idet donorerne mere og mere overtog det, som burde
have været modtagernes ansvar. Det gjaldt ikke kun med hensyn til forvaltningen af
de donorfinansierede projektmidler, men også med hensyn til personalet. Formelt skulle
de tanzanianske myndigheder fortsat definere og bestemme, hvilke udenlandske eksperter,
der i givet fald var brug for i landet. Reelt var det donorerne, som mere og
mere bestemte, hvilke projekteksperter, der var brug for og til hvilke formål. Samtidig
blev de udenlandske projektledere i stigende grad gjort ansvarlige for administrationen
af projektmidlerne.
Følgen var, at det blev stadig vanskeligere for Tanzanias myndigheder at få indsigt i til
hvilke formål, til hvilke tidspunkter og i hvilken størrelsesorden og form donorerne,
heriblandt Danida, overførte en stor del af deres bistand til Tanzania, Det blev kort
sagt vanskeligt, for ikke at sige umuligt, for de tanzanianske embedsmænd at følge med
i, hvad der foregik.
Debat om Tanzania-bistanden i Danmark og en regeringsbeslutning
Trods de mange kritiske bemærkninger om den danske bistand til Tanzania, som rigsrevisionens
rapport fra 1983 rummede, undlod rigsrevisionens udsendte medarbejdere
ikke at tale pænt om de fremskridt, som de mente at have konstateret i landet, specielt
på sundheds- og undervisningsområdet, hvor der var ydet en væsentlig dansk bistand.
Som det plejer at være tilfældet med rigsrevisionsrapporter, kom de kritiske bemærkninger,
som rapporten indeholdt, til at dominere avisoverskrifterne, mens den debat,
som foregik i Folketinget og offentligheden uden for medierne, var mere nuanceret.
Selv om Tanzania-stoffet fyldte godt i medierne efter offentliggørelsen af rigsrevisionens
rapport, var det kun et par aviser, som krævede, at bistandssamarbejdet skulle
afbrydes.
Regeringens og Folketingsflertallets beslutning gik ud på at fortsætte samarbejdet på
mindst samme niveau som i de nærmeste foregående år, men med visse omlægninger
af bistandens sammensætning. Der skulle være mere varebistand, og der skulle ske en
koncentration af nye projekter til landbrug og transportsektoren. Samtidig måtte der,
som det blev betonet af daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, stilles krav
til den tanzanianske regering om at føre en produktionsfremmende politik og foretage
de nødvendige strukturtilpasninger, såvel kort- som langsigtet.
78