Hele publikationen i PDF

Bomuldskooperativ i arbejde
Fremgangen for den kooperative bevægelse blandt kaffedyrkerne stagnerede i
1930’erne, hvor den verdensøkonomiske krise med lave priser bremsede væksten i eksporten
af afrikanske afgrøder. Et fornyet opsving fandt sted efter 2. Verdenskrig,
hvor kolonimagten søgte at fremme produktionen og eksporten af afgrøder, som der
var et opstemmet behov for i Storbritannien og andre steder i den vestlige verden. I
Tanzanias tilfælde resulterede dette i en kraftig udvidelse af produktion og afsætning af
bomuld.
Bomuldsdyrkningen var blevet introduceret af tyskerne før 1. Verdenskrig, og da den i
slutningen af 1930’erne slog igennem blandt afrikanske dyrkere i områder omkring
Victoriasøen, stod indiske handelsfolk for såvel opkøb, forarbejdning som videresalg til
”The Cotton Board”, som var en af de mange specialiserede og regulerende salgsorganisationer
(”marketing boards”), briterne oprettede i deres kolonier i Afrika under 2.
Verdenskrig. I år med gode eksportpriser var overskuddene i disse ”boards” vigtige
indtægtskilder til at finansiere koloniernes drift. Med den kraftige spredning af bomuldsdyrkningen
blandt småbrugere omkring og syd for Victoriasøen blev der basis for
at danne et meget stort antal små, lokalt afgrænsede salgsforeninger. Spredningen af
bomuldskooperationen blandt småbønderne blev yderligere stimuleret af, at indiske
handelsfolk, som hidtil havde stået for at markedsføre og bearbejde råbomulden, blev
beskyldt for at snyde på vægten og oppebære ublu avancer. De lokale kooperativer
blev sluttet sammen i sekundærforeninger, såkaldte unioner, hvilket i 1955 førte til en
90