Hele publikationen i PDF

More documents

Recommendations

Info

forhold til de mange forskelligartede opgaver, heraf en del ret trivielle, som de udstationerede medarbejdere måtte anvende en betragtelig del af deres tid på. Problemet med gennemsigtighed Under de stadig mere problematiske forhold i Tanzania i de følgende år isolerede donorerne mere og mere deres overførsler fra landets egne planer og budgetter. Bistandens hjemlige chefer skal til enhver tid i detaljer kunne redegøre over for minister, bevilgende myndigheder og den dertil knyttede rigsrevision for, hvordan bevillingerne anvendes. Konsekvensen var, at der opstod, hvad der misvisende er blevet benævnt parallelle projektadministrationer, idet donorerne mere og mere overtog det, som burde have været modtagernes ansvar. Det gjaldt ikke kun med hensyn til forvaltningen af de donorfinansierede projektmidler, men også med hensyn til personalet. Formelt skulle de tanzanianske myndigheder fortsat definere og bestemme, hvilke udenlandske eksperter, der i givet fald var brug for i landet. Reelt var det donorerne, som mere og mere bestemte, hvilke projekteksperter, der var brug for og til hvilke formål. Samtidig blev de udenlandske projektledere i stigende grad gjort ansvarlige for administrationen af projektmidlerne. Følgen var, at det blev stadig vanskeligere for Tanzanias myndigheder at få indsigt i til hvilke formål, til hvilke tidspunkter og i hvilken størrelsesorden og form donorerne, heriblandt Danida, overførte en stor del af deres bistand til Tanzania, Det blev kort sagt vanskeligt, for ikke at sige umuligt, for de tanzanianske embedsmænd at følge med i, hvad der foregik. Debat om Tanzania-bistanden i Danmark og en regeringsbeslutning Trods de mange kritiske bemærkninger om den danske bistand til Tanzania, som rigsrevisionens rapport fra 1983 rummede, undlod rigsrevisionens udsendte medarbejdere ikke at tale pænt om de fremskridt, som de mente at have konstateret i landet, specielt på sundheds- og undervisningsområdet, hvor der var ydet en væsentlig dansk bistand. Som det plejer at være tilfældet med rigsrevisionsrapporter, kom de kritiske bemærkninger, som rapporten indeholdt, til at dominere avisoverskrifterne, mens den debat, som foregik i Folketinget og offentligheden uden for medierne, var mere nuanceret. Selv om Tanzania-stoffet fyldte godt i medierne efter offentliggørelsen af rigsrevisionens rapport, var det kun et par aviser, som krævede, at bistandssamarbejdet skulle afbrydes. Regeringens og Folketingsflertallets beslutning gik ud på at fortsætte samarbejdet på mindst samme niveau som i de nærmeste foregående år, men med visse omlægninger af bistandens sammensætning. Der skulle være mere varebistand, og der skulle ske en koncentration af nye projekter til landbrug og transportsektoren. Samtidig måtte der, som det blev betonet af daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, stilles krav til den tanzanianske regering om at føre en produktionsfremmende politik og foretage de nødvendige strukturtilpasninger, såvel kort- som langsigtet. 78
Hvad det sidste angik, pegede udenrigsministeren ved forskellige lejligheder i Folketinget og i pressen på nødvendigheden af at afvikle og efterfølgende privatisere de mange statslige selskaber. Vi måtte dog ikke glemme, erindrede han om, at økonomiskpolitiske tilpasninger tit stillede krav til upopulære beslutninger, som man jo også i Danmark ind imellem havde svært ved at træffe. Endelig pointerede han, at det efter hans mening var nødvendigt, at Tanzanias regering viste større imødekommenhed over for IMF’s krav om en kraftig reduktion af budgetunderskuddet og en kraftig tilpasning af valutakursen. De nordiske landes bistand måtte ikke tjene som en sovepude for en utilstrækkelig økonomisk politik. Det sidste blev gentaget over for den tanzanianske regering ved et møde i Dar es Salaam i november 1984 mellem nordiske delegationer, anført af de nordiske landes bistandschefer, og ledende tanzanianske ministre. Mødet fandt sted på et tidspunkt, hvor forhandlingerne mellem IMF og den tanzanianske regering befandt sig i en kritisk fase. Flere andre vestlige regeringer havde besluttet at reducere deres bistandsoverførsler til landet for derved at lægge pres på den tanzanianske regering. De nordiske landes bistandsoverførsler til Tanzania udgjorde på dette tidspunkt knap en tredjedel af alle bistandsoverførsler til landet. Af den samlede nordiske bistand udgjorde den danske ligeledes knap en tredjedel. 79
Page 1:
Tanzanias og Danmarks udviklingssam
Page 4 and 5:
Some people aim at the moon. We aim
Page 6 and 7:
Forord Tanzania var det første lan
Page 8 and 9:
nologisk sammenfatning af det dansk
Page 10 and 11:
1: Træk af Tanzanias politiskøkon
Page 12 and 13:
Foruden at finansiere koloniadminis
Page 14 and 15:
om end en voksende modstand mod kol
Page 16 and 17:
viklingen stod i skærende misforho
Page 18 and 19:
Valg under étpartisystemet Valget
Page 20 and 21:
på, at økonomisk udvikling eller
Page 22 and 23:
til at blive og fortsætte på dere
Page 24 and 25:
ningssystemet, udgjorde kristendoms
Page 26 and 27:
B. Reformperioden 1970-86: Frem- og
Page 28 and 29: Commissioners - en blanding af embe
Page 30 and 31: Traktorpløjning var ikke den optim
Page 32 and 33: Det var ikke kun Verdensbanken og d
Page 34 and 35: mellem rige og fattige regioner. De
Page 36 and 37: Friendship-tekstilfabrikken blev op
Page 38 and 39: ning som forudsætningen for indust
Page 40 and 41: udgetundersøgelser, nationalindkom
Page 42 and 43: (SAP), som skulle gælde i en treå
Page 44 and 45: Verdensbanken i formandsstolen og I
Page 46 and 47: producentpriser til bønderne, burd
Page 48 and 49: auer og private banksteder som led
Page 50 and 51: tre forskellige perioder: henholdsv
Page 52 and 53: mere end halverede deres realløn p
Page 54 and 55: te sig med andre ord, at der ikke v
Page 56 and 57: Med forbudet mod at appellere til v
Page 58 and 59: kontrakter finansieret over bistand
Page 60 and 61: Det bemærkes, at forskellene i mod
Page 62 and 63: Det nye universitet modtog fra star
Page 64 and 65: Danida støttede i flere tilfælde
Page 66 and 67: C. Tilpasninger af den danske bista
Page 68 and 69: leverancer fra Danmark. Disse indk
Page 70 and 71: men med kalenderåret) meddeles det
Page 72 and 73: program i 1967/68 og indtil ti år
Page 74 and 75: Støtten gennem SADCC Tanzanias akt
Page 76 and 77: tanzanianske shillings, hvis anvend
Page 80 and 81: D. Nye prioriteringer i bistanden V
Page 82 and 83: afvikling af valuta- og importrestr
Page 84 and 85: Fokus på miljøet I disse år blev
Page 86 and 87: Omlægningen af bistanden fik umidd
Page 88 and 89: Den danske demokratistøtte I lighe
Page 90 and 91: Bomuldskooperativ i arbejde Fremgan
Page 92 and 93: Af større betydning for kooperatio
Page 94 and 95: i Tanzania, som det vil fremgå af
Page 96 and 97: Alle disse mange nære kontakter og
Page 98 and 99: skulle stabiliseres på et niveau o
Page 100 and 101: indskrænkning, gik på, at den for
Page 102 and 103: til træningskurser på Cooperative
Page 104 and 105: ning i disse år, selv om transport
Page 106 and 107: fond (under Lomé-konventionen), so
Page 108 and 109: semipastorale driftsformer. Reaktio
Page 110 and 111: årsværk, svarende til 7-8 Danida-
Page 112 and 113: ningen (plads til 25 veterinærstud
Page 114 and 115: En evaluering Ved en uafhængig eva
Page 116 and 117: 5) Vaccinationsprogrammet Baggrund
Page 118 and 119: småbørn. Her spillede ikke mindst
Page 120 and 121: Som en særlig komponent af program
Page 122 and 123: den primære sundhedstjeneste. Efte
Page 124 and 125: Med hjælp fra Danida og WHO udarbe
Page 126 and 127: Resultaterne Ifølge en GOT/WHO/UNI
Page 128 and 129:
der for selv at tage ansvar for at
Page 130 and 131:
vandkomiteerne tilstræbte man et n
Page 132 and 133:
Notabene: Som supplement til ovenst
Page 134 and 135:
Udfasning Den danske ekspertstøtte
Page 136 and 137:
støtte, da den eksisterende nærme
Page 138 and 139:
Ved vedligeholdelsen af skolerne ha
Page 140 and 141:
Notabene: Det hørte afhænger mege
Page 142 and 143:
andre donorer, især Indonesien, so
Page 144 and 145:
fastslog blandt andet, at TRC-Marin
Page 146 and 147:
slutningen af perioden, da statslå
Page 148 and 149:
især om det ville være muligt at
Page 150 and 151:
Fra sukkerkomplekset i Arusha proje
Page 152 and 153:
Et andet indsatsområde fra disse
Page 154 and 155:
4: Sammenfatning Det oprindelige ta
Page 156 and 157:
følge med i og registrere bistands
Page 158 and 159:
5: En tanzaniansk vurdering En af d
Page 160 and 161:
instance, some recipients may reali
Page 162:
UDENRIGSMINISTERIET Danida Produkti
show all

Hele publikationen i PDF

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?