Hele publikationen i PDF

I Verdensbankens første meget omfattende rapport om Tanganyika fra 1960, ”The Economic
Development of Tanganyika” (med en dansk Verdensbankøkonom som ledende
økonom), blev det blandt meget andet foreslået, at der blev taget skridt til at eksperimentere
med en ”transformation” af afrikanske landbrug ved at oprette ”blokfarme” i
”settlement schemes” i tyndt befolkede områder og ved at indføre nye og såkaldt moderne
dyrkningsmetoder. Man foreslog i rapporten, at sådanne bosættelser skulle udstykkes
i private jordlodder med adgang til en række fælles faciliteter som skoler, sundhedscentre
og ren drikkevandsforsyning.
Verdensbankrapporten inspirerede i løbet af 1960’erne til dannelsen af en række ”settlement
schemes ”rundt omkring i landet. De viste sig hurtigt at blive problemfyldte, og
blandt andet fik det Nyerere til kort efter lanceringen af Arusha-deklarationen at invitere
den franske agronom professor René Dumont (senere miljøaktivist og fransk præsidentkandidat)
til at besøge Tanzania og give sit syn på den udvikling, der foregik på
landbrugsområdet.
Efter at have gennemrejst landet og gjort sine iagttagelser udfærdigede Dumont en
rapport 2) , hvori han kritiserede forslaget fra Verdensbankrapporten om at eksperimentere
med et ”transformation approach”, som Dumont mente byggede på ideer om at
fremme dyrkningsmetoder, som ikke passede for dette stade i Tanzanias udvikling.
Heller ikke Ujamaa-konceptet, som Nyerere havde bedt Dumont kommentere, var han
begejstret for. Trods utilsløret sympati for Nyereres afrikanske socialisme mente han,
at de tanzanianske landsbysamfund i virkeligheden var meget hierarkisk opbygget, og
at kvinderne blev udbyttet af mændene. Begge dele tilsagde, mente han, at man gik
langsomt frem med Ujamaa-politikken. Rapporten advarede også mod at satse for meget
på landbrugskooperation lig den, de havde i Danmark. Det ville der ikke komme
noget godt ud af i datidens Tanzania. Det var der allerede klare tegn på, hævdede
Dumont.
Året efter indgik Tanzania og de nordiske lande aftalen om Det nordiske Andels-projekt.
Målsætning for børneskolen
1967 blev et skelsættende år, hvor en væsentlig del af de følgende års tanzanianske udviklingspolitiske
bestræbelser på at opbygge et egalitært samfund blev grundlagt. Nyerere
fremlagde bl.a. sine visioner for skole- og uddannelsesinstitutioner i det fremtidige
Tanzania i skriftet ”Education for Self-Reliance”. Den tidligere gymnasielærer, som gerne
lod sig tiltale med ”Mwalimu”, swahili for ”lærer”, gjorde her op med kolonitidens skole,
hvis sigte havde været – efter nogle års skolegang – at udskille de forholdsvis få,
som ville være egnet til senere fortrinsvis at udfylde underordnede stillinger i den koloniale
administration. Undervisningen omfattede britiske skolefag og med engelsk som
undervisningssprog. I de kristne missionsskoler, som spillede en stor rolle i undervis-
2) René Dumont: Tanzanian Agriculture after the Arusha declaration, Government Printer, Dar es Salaam 1967
23