Hele publikationen i PDF

Traktorpløjning var ikke den optimale løsning for tanzanianske bønder….
Omverdens reaktion på landsbyreformen
Omverdenens umiddelbare reaktioner på denne drastiske omvæltning i Tanzanias udviklingspolitik
var en udtalt skepsis, om end med en anerkendelse af landets ret til selv at
bestemme sin udviklingspolitik. I en Verdensbankrapport fra 1974 med vægt på landbruget
forudsås det, at landsbysammenlægningerne ville få en negativ effekt på bøndernes
interesse i at øge produktionen. Forfatterne til rapporten påpegede desuden, at
arealudbytterne ville være faldende på grund af en udpining af de dyrkede arealer som
følge af for korte brakperioder, inddragelse af marginal-jorder og øget skovning.
Som et modstykke til regeringens politik foreslog rapportens forfattere, at en øget fødevareproduktion
kunne ske gennem støtte til majsdyrkning i de områder af landet,
der havde et højt dyrkningspotentiale. Desuden burde regeringen i sin landbrugspolitik
også søge at stimulere en øget produktion af eksportafgrøder. Endelig anbefalede de,
at man udbyggede og vedligeholdt vejnettet i landdistrikterne for at mulig- og billiggøre
transporten til og fra markeder og udskibningshavne.
Disse forslag modsagde helt klart den igangsatte landsbyreform og gik også imod de
bestræbelser på at modvirke ulighederne mellem de forskellige regioner, som var et væsentligt
element i regeringens politik. Det blev der ikke lagt skjul på i bankrapporten,
hvor man lige ud sagde, at regeringens målsætning om en mere lige fordeling af landbrugsproduktionen
mellem regioner og befolkningsgrupper (”interclass equity”) kun
var mulig på bekostning af en øget landbrugsproduktion.
30