Hele publikationen i PDF

udgetundersøgelser, nationalindkomstberegninger eller -skøn, beregninger af indkomstfordeling
– ikke mindst mellem land og by – lønstatistikker, priser, etc. blev revideret
og analyseret. 4)
De reviderede beregninger og data bekræfter stort set de foregående års temmelig usikre
skøn med fald på 30-40 procent i realindkomsterne i Tanzania fra begyndelsen af
1970’erne frem til anden halvdel af 1980’erne. Det er dog muligt, at de nye tal for faldet
i gennemsnitsindkomsterne var overdrevne, idet resultaterne af senere studier fra
første halvdel af 1990’erne tyder på, at udbredelsen af den såkaldte parallelle økonomi
på landet havde været undervurderet. Sammenfattende er der dog ingen tvivl om, at
der i forlængelse af tilbageslaget i 1970’erne foregik et yderligere drastisk fald i første
halvdel af 1980’erne i såvel privat forbrug som i offentlige ydelser. Hvad det sidste
angår, var der tale om fortsatte forringelser af visse basale sundhedsydelser og af skolegang
for børn.
Økonomien i alvorlig ubalance
Perioden fra midten af 1970’erne var præget af store betalingsbalanceunderskud, som
ikke længere kunne dækkes ved øget bistand eller ved lånoptagelse, samtidig med at
landets valutareserver fra dette tidspunkt og fremefter blev drænet som følge af ulovlige,
men vanskeligt kontrollerbare kapitalbevægelser ud af landet.
Valutamanglen medførte kraftige nedskæringer i importen af reservedele og af rå- og
brændstoffer til de nye og gamle industrier. Følgen var uudnyttet kapacitet og lav produktivitet.
Veje og jernbaner gik også i forfald. Svigtende offentlige indtægter betød
som allerede nævnt, at det ikke længerne var muligt at finansiere den hastigt voksende
børnebefolknings skolegang eller sikre undervisning til dem, som kom i skole. Også
sundhedsvæsenet blev forringet, og vedligeholdelsen af de mange nye vandforsyningsog
sanitetsanlæg blev et stort problem. Hertil kom de voksende underskud i de statslige
virksomheder, ikke mindst landbrugets opkøbs- og salgsorganer. Også antallet af
offentligt ansatte var vokset langt mere, end økonomien kunne bære. En del af forklaringen
herpå var de foregående års kraftige vækst i skoler og i antallet af lærere, som
skulle aflønnes. Også antallet af sundhedsarbejdere var steget kraftigt i løbet af
1970’erne. En anden del af forklaringen var en voksende bureaukratisering af administrationen
og de statslige virksomheder. Dette forhold forklares til dels med udbredt nepotisme
og vennetjenester, som medførte en betydelig skjult arbejdsløshed. I de fleste
(udviklings) lande affinder man sig med en vis skjult arbejdsløshed frem for en omfattende
åben arbejdsløshed med voksende social uro til følge.
For at kunne finansiere de store underskud stiftede det offentlige en betydelig gæld og
øgede pengemængden betragteligt, hvilket bidrog til de årlige prisstigninger på efterhånden
over 30 pct.
4) Oplysningerne stammer fra Paul Collier, Aid and Economic Performance in Tanzania, ch. 7 i Lele, U., et
Nabi, I., Tansitions in Development, The Role of Aid and Commercial Flows, International Center for Economic
Growth, San Francisco, 1991.
40