Hele publikationen i PDF

program i 1967/68 og indtil ti år efter, da deres bog blev skrevet, været tale om en udvikling,
hvor regeringens rolle var ændret fra en overordnet styring af udviklingen til,
at regeringen og partiet kontrollerede bøndernes indsats. De vurderede, at denne udvikling
helt sikkert ville få temmelig skadelige virkninger for landbrugsproduktionen.
I de følgende 5-6 år blev der ikke i Danmark skrevet meget om disse udviklingsproblemer
i Tanzanias landdistrikter. Det ændrede sig i forbindelse med offentliggørelsen af
en rigsrevisionsrapport i 1983 (se senere), da krisen i Tanzania var på sit højeste. I
Center for Udviklingsforsknings tidsskrift, Den ny Verden (årgang 17 (1983) nr. 1), fremkom
en meget kritisk analyse af en dengang herboende ung amerikansk økonom, Ellen
Hanak, som havde arbejdet et par år på universitetet i Dar es Salaam. I denne artikel
med overskriften ”Bønderne som patrioter? Tanzanias opfattelse af landbrugets rolle i moderniseringsprocessen”
blev kritikken, ligesom i ”Socialism from above” fem år tidligere, rettet
mod den kommandoprægede og mislykkede landbrugspolitik, som var blevet praktiseret
af partiet og det statslige bureaukrati fra før igangsætningen af landsbyreformen i
1975. Hanak og andre så de regerendes fremfærd over for bønderne som den væsentligste
del af forklaringen på det fald i landets eksportindtægter og fødevareproduktion,
som havde fundet sted.
Nye projekttyper
I årsberetningen for 1978 omtales iværksættelsen af den tredje femårsplan (1976-80),
hvor hovedvægten blev lagt på de vareproducerende erhverv, for landbrugets vedkommende
med vægt på øget produktion af eksportprodukter og selvforsyning med fødevarer.
Endvidere berettes om en ny industrialiseringsplan, som skulle opprioritere industrier,
der kan udnytte de råvarer, bl.a. jern og kul samt halvfabrikata, der hidtil havde
været mangel på.
Den optimisme, som endnu var til stede nogle steder ved årtiets udgang, kunne underbygges
med tal fra internationale statistikker, og det ses i 1979-årsberetningen som en
bekræftelse af, ”at den tanzanianske politik har givet relativt gode resultater for økonomisk
vækst i al almindelighed”, som det udtrykkes. Det konstateres, at Verdensbankens
seneste opgørelse angav den gennemsnitlige årlige realvækst pr. capita fra 1970 til 1977
til 2,1 pct. Dette bliver betegnet som tilfredsstillende, i hvert fald sammenlignet med
nabolandet Kenya, hvor væksten ifølge Verdensbanken kun havde været 0,9 pct. pr. capita
i samme periode.
Når Tanzania havde modtaget mere bilateral bistand end de fleste andre udviklingslande,
så var baggrunden bl.a., ”at Tanzanias klart udviklingsorienterede politik har gjort
det lettere at udvælge egnede projekter og foretage en realistisk langtidsplanlægning af
den danske bistands anvendelse”, om end der også var en vis bekymring for landets
voksende problemer. ”Danmark er blevet bedt om især at sætte ind på udvikling af
landdistrikter, undervisningssektoren og sundhedssektoren”, oplyses det i årsberetningen
for 1979.
72