Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Denne omstilling rummer et kolossalt erhvervsøkonomisk potentiale. Vi er ikke i stand til, at udpege de
vindende teknologier på forhånd, og derfor kan vi heller ikke fokusere for meget. Det afgørende i fokuseringen
vil være vores egne styrker. Hvor har vi kompetencer, som kan nyttiggøres erhvervsmæssigt.
2. Innovationskæde for nye energiteknologier
De erfaringer, der er gjort med innovation af energiteknologier er i de senere år blevet systematiseret i
mange sammenhænge 2 . Nedenstående systematik bygger på en præsentation foretaget af professor John
P. Holdren 3 , Harvard University og rummer stort set samme opdeling.
I det følgende kommenteres nogle af elementerne i oversigten lidt nærmere.
Forskning og udvikling
Specielt det forhold, at Danmark har få store, etablerede virksomheder i energisektoren, som selv kan
investere i forskning udvikling, medfører en relativt stor afhængighed af offentlige midler til F&U 4 .
Samtidig er de danske offentlige midler til F&U, jf. tabellen, faldet i de senere år (stiger nu igen).
2
Jeg har forudsat, at Stine Grenaa Jensen anvender den, som er udarbejdet i bogen ”Støtte til vedvarende energi” (Klaus Skytte,
Stine Grenaa Jensen, Poul Erik Morthorst og Ole Jess Olsen, Jurist og Økonomforbundets forlag 2004)
3
John P. Holdren er bl.a. Director of the Program on Science, Technology, and Public Policy at the Kennedy School, Harvard
University.
4
Som det senere fremgår har USA højere F&U udgifter end Danmark (i forhold til BNP). Men hertil kommer nogle meget
store private aktører. General Electric alene har et F&U budget på 2.7 mia. USD årligt, dvs. et budget af samme størrelsesorden
som det amerikanske DOE (Department of Energy)