Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

kunne vi sådan set godt begynde at gøre igen, og vi kunne begynde at kalde det energiproduktion inden
for landbruget.
Det kan vi også bruge til varmen. På varmen kan man sige det samme. Varmeproduktionen kunne
også godt komme centralt fra. I OVE har vi støttet mange decentrale varmeproduktioner, hvor vi siger, vi
vil gerne have folk til at deltage lokalt i projekter. Det vil sige, jeg tilslutter mig mit lokale fjernvarmeprojekt,
og det har man jo gjort tidligere, fordi man havde noget overskudsvarme, der skulle bruges. Nu er
det så blevet meget mere til, at man laver decentrale kraftvarme- eller varmeanlæg, og der kan man så
bruge de spildprodukter, der er fra landbruget og køre derud.
Det samme gælder med solvarme. Kunne man få solvarme integreret i bygningsreglementet og
sige, der skal være solvarme på hver eneste nye hus i denne her sammenhæng, så ville det være interessant.
Fordi man kan sige, potentielt set så kan der hentes ca. 15 pct. af et årligt energiforbrug i et hus fra
solvarmeanlæg. Vi har et centralt anlæg på Samsø, der henter man 21 pct. af varmen om året fra solvarmeanlægget.
Det er lidt dyrt at etablere det, det skaber nogle arbejdspladser, men alligevel så er der nogle
ting at hente der.
Hvad er det så, der står i vejen? Det, der står i vejen, det er, at man mangler det incitament, som
gør, at borgerne de vælger de her ting. Man mangler en afgiftspolitik, som giver afgiftsfritagelse for den
rigtige beslutning, at hvis man vælger at køre på planteolie, så burde man afgiftsfritages. Hvis man vælger
at sætte solfangere op på taget, så burde man få sin CO 2-regning tilbage igen som støtte til at vælge
den rigtige beslutning. At man rent faktisk politisk beslutter, at man støtter og bakker op omkring initiativer,
som giver CO 2-reduktion, og som giver besparelser på anvendelsen af fossilt brændstof.
Og så glemmer jeg resten, men I kan måske tænke jer til det videre forløb i denne her sammenhæng.
Ellers så må I læse – nu er jeg blevet rykket i ærmet én gang – I må læse »Vi har energien« en anden
gang, fordi der står faktisk mange kloge ting omkring, hvordan det kan organiseres i Danmark og
opnå langt højere resultater, end vi allerede har gjort, og dermed være et godt eksempel for andre lande
og forholde os til de her store internationale relationer, som jeg synes bliver ret uoverskuelige, når vi
begynder at snakke Kina og Indien. Vi har faktisk noget at gøre herhjemme også. Tak.
Ordstyrer:
Tak skal du have Søren. Selv om jeg skar dig af: Hovedbudskabet gik igennem.
Og så er vi kommet til snakkedialogsiden. Jeg ved ikke, hvem der vil lægge ud? Det vil Helga.
Helga Moos (V):
Jamen det er jo dejligt inspirerende, men den der ø-tænkning. Jeg kan godt se, det er nødvendigt en gang
imellem, når man skal lægge nogle linjer, at man så laver en ø-tænkning.
Hvis vi nu starter med en lille ø, og så kan det lade sig gøre der, og så laver vi Danmark til en ø, men
politisk arbejder vi jo stik modsat, fordi internationaliseringen af energimarkederne er kommet for at
blive. Og det der regnestykke, hvor man siger, Samsøs elforbrug svarer til 11 1 MW møller, og så er det
overstået. Vi må være enige om, at så nemt er det ikke, fordi vi mangler jo lidt batteriteknologi og sådan
noget, hvis det skulle kunne lade sig gøre.
Så det der med, at systemansvar det er møgbesværligt, ja, det tror da pokker, fordi det er systemansvaret,
der sikrer, at der er strøm på Samsø hele tiden. Der er jo altså ikke de 11 vindmøller, det skal du
lige huske.
Så spørgsmålet er, hvordan kommer vi videre fra jeres ø-tænkning og så til at få det koblet op til en
realiserbar vision?
Ordstyrer:
Fra mellemstor til lidt større.
Søren Hermansen:
167