Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Hvis vi ser på effekten for CO 2-emissioner i henholdsvis reference- og alternativscenariet, så kan vi
se, at hvis man følger referencescenariet, så vil der være CO2-emissioner, der ligger væsentligt højere end
Kyotomålet, som kommer ind her, og selv i det alternative scenarie, så vil der være tale om, at vi ender i
2030 på et niveau, der er højere end Kyotomålet. Og det der var meningen, det var jo, at i 2030 der skulle
vi jo gerne have gjort yderligere fremskridt sammenlignet med Kyotomålet.
Hvis vi ser, hvad det er for faktorer, som kan bidrage til disse gunstige effekter af et alternativt
scenarie, så kigger vi både på verden som helhed, på OECD, på landene i transition og på udviklingslandene,
og det, vi kan se, det er, at det største potentiel det ser ud til at ligge i energieffektivitet, end use
efficiency gains, som det hedder, altså forøget energieffektivitet. Og det næststørste potentiel i relation til
reduktion af CO 2-emissioner ser ud til at ligge i det grønne felt, som er en forøget anvendelse af vedvarende
energi til kraftværkerne. Der ser også ud til at være et potentiel, og det er måske ikke så meget i
Europa, men i andre lande, til reduktion ved øget anvendelse af atomenergi.
Man kan så spørge sig selv, om dette alternative scenarie, bliver det ikke alt for kostbart? Og svaret
er, nej, det gør det ikke. Det er billigere end referencescenariet. Og det er det, fordi det vil kræve yderligere
investeringer i efterspørgselssiden, men til gengæld så vil man undgå investeringer på forsyningssiden,
og forskellen er markeret i det blå felt længst til højre.
Og hvis vi så skal prøve at opsummere, så kan vi sige, at det ser ud som om, at EU's energiforbrug
vil fortsætte med at vokse lidt langsommere end i andre dele af verden, og det vil først og fremmest være
transport og kraftværkerne, der vil være de store forbrugere.
Vedvarende energi vil hurtigere end i andre regioner af verden spille en rolle i energimikset, men
alt tyder på, at fossile brændsler stadig væk vil dominere i den periode, vi taler om. Olie- og gasimporten
vil stige, og den vil stige kraftigt, og der vil blive en øget afhængighed af områder, som vi ikke er så glade
for at være afhængige af; Rusland, Mellemøsten, Afrika.
Der er brug for meget betydelige investeringer. På verdensbasis taler man om 500 mia. dollars pr.
år i 30-års-perioden. Og det ser ud som om, at der er brug for ambitiøse, nye politikker – og politikere –
hvis vi skal gøre noget effektivt ved reduktionen af drivhusgasemissionerne.
Jeg har nu talt 24 min. og 25 sek., så jeg har holdt mig inden for tidsgrænsen. Tak for opmærksomheden.
Mange tak.
Ordstyrer:
Og jeg skal spørge, om der er behov for nogle opklarende spørgsmål? Nej. Tarjei Haaland har bedt om det.
Tarjei Haaland (Greenpeace):
Jeg har et spørgsmål ... (dårlig mikrofon/lydudfald).
Ordstyrer:
Er det et opklarende spørgsmål? Hans Jørgen Koch.
Hans Jørgen Koch:
Ja, altså jeg vil bare sige, altså det synes jeg da egentlig er en god idé. Og jeg vil sige, at det er sådan set
nyt, og det er ikke gået helt af sig selv, at IEA overhovedet laver et alternativt scenarie. Jeg synes, at der er
brug for flere alternative scenarier. Og hvorfor egentlig ikke lave et scenarie, hvor man regner baglæns og
siger, man laver sådan en backcasting metode. Det er jo en velkendt metodologi. Man siger, hvor er det vi
skal ende henne i 2030, og så lad os prøve at se, så godt vi nu kan, og regne baglæns og se, hvad kræver
det så af beslutninger i årtierne og årene mellem nu og 2030. Og jeg kan kun sige, at det kan jeg forsikre
for, at det er der indtil flere lande, mindst et i hvert fald, der arbejder intenst for i IEA. Tak.
Ordstyrer:
Tak skal du have. Så går vi videre til næste indlæg fra Jørgen Birk Mortensen, som handler om samfundsøkonomiske
følger af olieknaphed.
150