Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - TeknologirÃ¥det

More documents

Recommendations

Info

3. Konklusioner A. Det er vigtig at se på det brede teknologispektrum, dvs., både på forsyning, på forbrug og på samspillet mellem forsyning og forbrug. B. Samspillet mellem private virksomheder og den offentlige F&U indsats er meget centralt C. PÅ F&U området bruger Danmark for lidt til, at vi kan regne med at være i front D. F&U gør det ikke alene. Hvis ikke der gøres en målrettet indsats for kommercialisering af teknologierne vil der ikke komme tilstrækkelig pay back af F&U indsatsen ikke få til E. Demonstration og de tidlige markedsstadier må meget mere i fokus. F. Det handler ikke primært om tilskud, men om at udnytte et bredt sæt af virkemidler, offentlige indkøb, risikovillig kapital , afregningspriser , garantier m.v.
Udviklingen i det danske energiforbrug – om den danske energipolitiks historie, resultater og udfordringer Af: Henrik Lund, Aalborg Universitet En aktiv befolkning, et visionært folketing og en handlekraftig energisektor har været de afgørende drivkræfter bag den danske energipolitiks succeser. Energipolitiske mål realiserer nemlig ikke uden videre sig selv. Der kræves en målrettet og aktiv indsats. Og der kræves en langsigtet indsats. Det viser erfaringerne fra dansk energipolitik siden oliekrisen. Heldigvis viser erfaringen også, at en aktiv politik nytter noget. Det kan lade sig gøre at ændre energisystemerne. Dansk energipolitiks succeser og fiaskoer kan i høj grad forklares ved, om der har været ført en aktiv politik eller ej. Der sker intet, hvis der ikke føres politik på området. Men der sker noget, hvis der føres politik. Det politiske systems handlinger eller "ikke handlinger" er afgørende. En aktiv politik nytter noget. I Danmark har energipolitikken haft succes på flere områder i de forløbne 30 år: Opvarmningsbehovet i boligerne er nedbragt; forsyningsanlæggene er omstillet til kraft/varme; der er opført vindmøller, solfangere og halmfyringsanlæg i betydeligt omfang; importeret brændsel er blevet erstattet af dansk naturgas; og der er sket en markant udbygning med decentral kraft/varme. Alle disse succeser har været afhængige af, at der har været ført en aktiv energipolitik. Isolering af boligerne har været afhængige af tilskudsordninger, informationskampagner, ændring af bygningsreglementer osv. Det samme gælder de andre succeser i dansk energipolitik. Men der er også fiaskoer i de sidste 30 års dansk energipolitik: Opvarmningsbehovet i boligerne er nedbragt, men elforbruget er fordoblet i de første to årtier; industrien har i store perioder hverken sparet på varme eller el; transportsektorens energiforbrug har været konstant stigende; og mulighederne for flere besparelser og vedvarende energi er langt fra udnyttet fuldt ud. På disse områder har der kun punktvis været ført en aktiv energipolitik. Informationskampagner om el-besparelser er kommet i gang langt senere end kampagner om varmebesparelser. Det samme gælder indførelse af normer for elforbrugende apparater. Fiaskoerne i dansk energipolitik er at finde der, hvor der ikke har været ført en aktiv politik. Dansk energipolitiks historie Siden den første oliekrise i 1972 har dansk energipolitik og planlægning gennemgået en række faser. I det følgende beskrives disse faser med vægt på, hvordan målsætninger og fokus i energiplanlægningen har skiftet. Udviklingen kan ses som en dialog mellem på den ene side officielle energiplaner skrevet af myndigheder og energiselskaber, og på den anden side alternative energiplaner skrevet af universitetsfolk og græsrodsbevægelser. Forsyningssikkerhed og enkeltforslagsplanlægning (1972-76) Som alle andre vestlige lande var Danmark uforberedt på den første oliekrise i 1972. Stort set al transport og al opvarmning var baseret på olie. Det samme var 85 % af elektricitetsproduktionen. Der var ingen national energipolitik, og energiplanlægning havde bestået i at bygge nye forsyningsanlæg, når der var brug for det. Store kraftværker med lange byggeperioder blev forberedt på baggrund af forbrugsprognoser baseret på den historiske udvikling i elforbruget, som havde været potentielt stigende. Danmark havde ingen energiminister og intet Energiministerium. Ej heller var der forberedt handlingsplaner for svigt i olieforsyningen. 105
Page 1 and 2:
Energi i fremtiden - globale, regio
Page 3 and 4:
Forord Denne rapport samler op på
Page 5 and 6:
VEDVARENDE ENERGIRESSOURCER I DANMA
Page 7 and 8:
Ved konsulent Peter Hoffmann, Dansk
Page 9 and 10:
Deltagerliste Aksel Hauge Pedersen
Page 11 and 12:
Mikael Bay Hansen Dansk Metal Mikae
Page 13 and 14:
Projektet ”Det fremtidige danske
Page 15 and 16:
gelsen af høringerne vælges der b
Page 17 and 18:
skal regne med, at vedvarende energ
Page 19 and 20:
at stige gevaldigt. Hvad angår lan
Page 21 and 22:
højere indtjening og en gunstig ef
Page 23 and 24:
Udpluk fra debatten om De kommende
Page 25 and 26:
Vindmølleindustrien har beregnet,
Page 27 and 28:
mængde offentlige midler, end der
Page 29 and 30:
I forhold til sammensætningen af b
Page 31 and 32:
1. Strammes op på nye huses varme-
Page 33 and 34:
Og så er der transportproblemet -
Page 35 and 36:
Henrik Lund svarede, at overordnet
Page 37 and 38:
Projects: Tanzanian Village Energy
Page 39 and 40:
2000 1) Large-scale Particulate Fil
Page 41 and 42:
De globale udfordringer Af: Ambassa
Page 43 and 44:
For det første har skiftet af frem
Page 45 and 46:
solenergi, vandkraft, vindenergi pl
Page 47 and 48:
spireret terrorisme. USA ser på om
Page 49 and 50:
Olie og gas felter andre steder run
Page 51 and 52:
The IEA was established in November
Page 53 and 54: Gb/a 60 50 40 30 20 10 0 THE GROWIN
Page 55 and 56: The Outlook reviews as follows the
Page 57 and 58: A derivative of the trend reported
Page 59 and 60: It introduces the concept of the st
Page 61 and 62: The study adds the telling comment
Page 63 and 64: 3% increase in the consumption. Tog
Page 65 and 66: Conclusions We may conclude that th
Page 67 and 68: [3]. International Energy Outlook 2
Page 69 and 70: Mtoe The Context Global Energy Tren
Page 71 and 72: Undiscovered Oil & Gas Resources 1.
Page 73 and 74: Oil Market Implications of High Oil
Page 75 and 76: cm 1 000 750 500 250 0 Russian Gas
Page 77 and 78: World Alternative Policy Scenario K
Page 79 and 80: illion dollars (2000) 150 100 50 0
Page 81 and 82: Samfundsøkonomiske følger af olie
Page 83 and 84: Energipolitiske fællesskaber i EU
Page 85 and 86: EUROHEAT & POWER: Foreningen for kr
Page 87 and 88: Fossile energiressourcer i Danmark
Page 89 and 90: mia. Nm³ 10 8 6 4 2 0 Prognoser fo
Page 91 and 92: mia. tons 1500 1000 500 0 Verdens k
Page 93 and 94: For at løse transportenergiforbrug
Page 95 and 96: Hvilke særlige forhold præger udv
Page 97 and 98: videreudvikling fra demonstrationsf
Page 99 and 100: Men for at opnå disse fordele er d
Page 101 and 102: Denne omstilling rummer et kolossal
Page 103: Demonstration og tidligere markedss
Page 107 and 108: Allerede eksisterende planer om at
Page 109 and 110: initiativer på området. Bl.a. res
Page 111 and 112: Elforbruget og transporten Den vist
Page 113 and 114: PJ 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0
Page 115 and 116: Transportsektorens rolle i energifo
Page 117 and 118: Problemet med flere af disse tiltag
Page 119 and 120: Mulige energibesparelsesstrategier
Page 121 and 122: Varmeisolering Bedre isolering er e
Page 123 and 124: Stress på arbejdspladserne, mangle
Page 125 and 126: Det tillokkende ved progressive afg
Page 127 and 128: Aktører i Energibesparelsespolitik
Page 129 and 130: Opsummering I dette afsluttende afs
Page 131 and 132: En international regulering på vid
Page 133 and 134: De samfundsøkonomiske konsekvenser
Page 135 and 136: Emission mængde (2003) samlet ekst
Page 137 and 138: cerne? Hvor skal vi placere os? Og
Page 139 and 140: »Ja, astronomisk fortæller det mi
Page 141 and 142: Så er der LNG, naturgas, og det in
Page 143 and 144: Det sidste punkt inden min konklusi
Page 145 and 146: Det er en forkortelse på den forsk
Page 147 and 148: Det er ikke mig selv, der har bedt
Page 149 and 150: Denne figur viser, hvordan det kan
Page 151 and 152: Jørgen Birk Mortensen (Det Økonom
Page 153 and 154: koster det at tegne de her former f
Page 155 and 156:
Konklusionen er, at den nye energip
Page 157 and 158:
Jeg vil sige, og spørgsmålet var
Page 159 and 160:
Ordstyrer: Så var der et spørgsm
Page 161 and 162:
Med hensyn til vedvarende energi, s
Page 163 and 164:
godt for os. Så det vil jeg bede j
Page 165 and 166:
Den nationale del den kommer ind om
Page 167 and 168:
kunne vi sådan set godt begynde at
Page 169 and 170:
Det har folk jo gjort. Det har de o
Page 171 and 172:
Jamen den australske model går jo
Page 173 and 174:
tigt om i dag. Der vil forhåbentli
Page 175 and 176:
Jeg ville egentlig indlede med at s
Page 177 and 178:
Og når man så har gjort sig det h
Page 179 and 180:
Ordstyrer: Tak skal du have, Tage.
Page 181 and 182:
Men jeg tror, det er meget vigtigt,
Page 183 and 184:
Jamen, jeg er nået dertil, hvor je
Page 185 and 186:
har vi også haft succes. Vi har f
Page 187 and 188:
gammelt teknologisk produkt, og at
Page 189 and 190:
en 65 procents reduktion - end i at
Page 191 and 192:
skabe konkurrence mellem besparelse
Page 193 and 194:
Så skal man så sige, jamen det ku
Page 195 and 196:
som indtægter hos staten. Det er s
Page 197 and 198:
En international regulering på vid
Page 199 and 200:
giver i samfundsøkonomiske omkostn
Page 201 and 202:
hvor de ligger inde i byerne, er de
Page 203 and 204:
600-700 bar, når det er brint, vi
Page 205 and 206:
Så har vi diskuteret virkemidler.
show all

Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - TeknologirÃ¥det

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?