Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Vindmølleindustrien har beregnet, at der skal 8.000 megawatt til at dække 80 procent af Danmarks energiforbrug
med vindmøller. Lige nu har vi ca. 5.000 landvindmøller og ca. 200 havvindmøller, der kører.
Men de skal skiftes ud hen ad vejen. Hvis vi i 2025 vil være 50 procent selvforsynende, så kan vi reducere
antallet af vindmøller og dermed gøre landskabet mere interesant at se på. Så kan vi gøre det til et projekt
at være selvforsynende med strøm, i stedet for hele tiden at diskutere om vi skal have vedvarende energi,
kul- eller atomkraft, som vi gør nu. I stedet kunne vi løse problemet. Vi kan dække strømforsyningen 100
procent i Danmark med vindkraft.
På transportområdet har vi et meget stort problem, for ingen har lyst til at ændre det. Der findes biler, der
kan køre 30 km på literen, men en Toyota Prius er meget dyr og giver ikke prestige. Men afgiften er måske
den største barriere. Så hvad er det vi vil? spurgte Søren Hermansen.
Vi kunne opstille en målsætning om, at i 2030 skulle alle biler køre minimum 30 km på literen. Eller man
kunne sige, at man ikke kunne køre i sin bil med mindre man havde sikret sin energiproduktion gennem
vedvarende energi. For eksempel ved at købe andele i vindmøller, så man var sikker på, at man havde
dækning for sin kørsel i forhold til sin CO 2-reduktion. Andre skattemæssige forudsætninger for at få lov
til at køre i sin bil, ville måske få folk til at flytte tættere på arbejdspladsen.
Bioethanol og biodisel er desuden et interssant område. Problemet er bare, at man skal betale dieselafgift,
selvom der er tale om et miljøvenligt brændsel.
Rundt omkring i Danmark har vi ca. 10 procent brakarealer, som kunne bruges til at lave energiafgrøder
på. EU siger ikke, at vi ikke må producere energiafgrøder på arealerne, og hvis man taler med bønderne
om det, så ser de en forretning i det.
Solvarme kunne man måske få indpasset i bygningsreglementet, så alle nye huse skulle bygges med
solvarme. Her kan hentes ca. 15 procent af et årligt energiforbrug i et hus.
Hvad står i vejen? Man mangler incitamentet til, at borgerne vælger de her ting. Der skulle være afgiftsfritagelse,
hvis man vælger de miljørigtige beslutninger. Det ville give energibesparelser, CO 2-reduktion
mv. Danmark kan gøre en masse, og vi kan være et godt eksempel for andre lande at følge.
Teknologiudvikling indenfor energiområdet
Stine Grenaa Jensen, Systemanalyse, Forskningscenter Risø, holdt oplæg om, hvilke særlige forhold, der
præger udvikling af energiteknologier.
Stine Grenaa Jensen indledte med spørgsmålet om, hvorfor vi skal have en teknologiudvikling. Et af hendes
svar er, at energi er et vidtrækkende forskningsområde, der giver mulighed for at hæve det generelle
vidensnivau på mange andre områder. Et andet er, at energi er et erhvevspolitisk område. Dvs. når vi ser
på energiteknologier, så skal vi opfatte dem i sammenhæng med internationale markeder og konkurrenceområder.Vi
kan ikke nøjes med at se på en branche eller en enkelt virksomhed, der producerer energi.
Vi er nødt til at se på hele netværket omkring disse brancher eller virksomheder.
Hvad vil vi udvikle? Mange foreslår vedvarende energiteknologier. Men de skal passe ind i et system. Et
vigtigt budskab er derfor, at det skal kunne give et input alle steder i samfundet. Det skal kunne transporteres
rundt, og det skal kunne bruges i alt, hvad vi foretager os. Vi kan ikke se på en enkeltstående industri
eller virksomhed, da det er et meget komplekst område.
Et af de væsentligt punkter er, at vi møder mange flaskehalse. Hvis bare kæden knækker et sted, så hjælper
alle de andre ting ikke. En helhedstankegang er derfor væsentlig. Indenfor energiområdet har vi virk-
25