Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

gen, der har lyst til at ændre transporten i Danmark. Det kan man se, fordi man bliver ved med at købe
biler, som kun kører 12 km på literen. Og I skal bare se, om nogle ganske få år så har vi Hummers kørende
rundt her i Danmark også, fordi vi er mere bevidste om, hvordan vi ser ud, og hvor godt vi ser ud, og vores
børn de er sikrede inde bag panserglas og skudsikre sider i denne her bil. Så gør det ikke noget, den kun
kører 2 km på literen, fordi det er et helt andet spørgsmål, vi opererer med.
Der findes nu biler, der kan køre 30 km på literen, altså Lupo, og der findes nogle biler her. De koster
en halv krig, fordi man i Danmark har nogle høje afgifter. Denne her Toytoa Prius den koster 450.000
kr. i Danmark, og der er ingen, der køber den, for det er jo bare en lille bil. Der er ikke meget prestige i at
køre rundt i sådan en solcelledrevet bil. Men det er måske i virkeligheden afgiften, der er den afgørende
faktor for, at man køber den eller ikke køber den.
Og det tror jeg måske er den store problemstilling for os, at stadig væk vores holdning til hvad det
er, vi vil, og ikke så meget til, at vi forholder os til, hvor vi vil ende henne med de her ting. Så en målsætning
i 2030 eller 2025 kunne være, at alle biler kan køre minimum 30 km på literen. Det er ikke en særlig
ambitiøs målsætning, men det var dog en målsætning at have i denne her sammenhæng.
Transport kunne jo også laves på den måde, at man ikke fik lov til at køre i sin bil, medmindre man
havde sikret sig sit energiforbrug i en vedvarende energiproduktion et eller andet sted. Altså man gik ud
og købte nogle andele i nogle vindmøller, sådan at man var sikker på, at man havde dækning for det, man
kørte, i forhold til CO 2-reduktion – at man lavede nogle helt andre skattemæssige forudsætninger for, at
man kunne få lov til at køre så meget i sin bil, som man gjorde. Det ville måske også gøre, at man flyttede
lidt tættere på sin arbejdsplads i stedet for at pendle flere hundrede kilometer hver dag.
Altså for mig, som bor på Samsø, er det jo fantastisk underligt at køre ind i en trafikprop helt ude i
Høje Tåstrup, når man skal ind til byen her om morgenen, og se alle de her folk, der sidder i hver sin bil og
piller næse i en halv time på vej ind til byen, samtidig med at motoren kører i de her biler. Det synes jeg er
fantastisk. Men det må jo være sjovt at gøre det eller interessant, fordi det er også et valg. Man kunne
flytte til Samsø og bo der, der er billige huse og offentlige transportmidler. Eller man kunne cykle på arbejde,
og så kunne man måske få lavet en fjernarbejdsplads og tage sit arbejde med derud. Så det handler
igen om bevidsthed, og jeg er godt klar over, at det her er meget smart sagt og meget let sagt, men på en
eller anden led er der meget bevidsthed i det.
Der blev også snakket om ethanol og bioenergi og biodiesel i forhold til at transportere sig, og det
er også et interessant område. Vi har på Samsø et lille planteprojekt, hvor vi har en rapspresser, som presser
olie, og vi har en bonde, som har ændret, for han har fået konverteret sin traktor. Det koster 5.000 kr.,
og så kan han køre med planteolie i sin traktor. Han kan dyrke det ude på sin mark, og rapskagen den kan
han fodre sine køer med. Problemet er bare, at han er blevet gjort lidt ulovlig, fordi han skal betale dieselafgift
for denne her planteolie.
Og jeg er godt klar over, at regeringen skal skaffe nogle penge til – o.k., regeringen, undskyld, jeg
skal pege det rigtige sted hen indtil videre – er nødt til at trække nogle penge hjem, der skal kradse nogle
penge ind til kassen, sådan at vi har noget at gøre godt med. Det er jeg godt klar over, det er det, der er
problemstillingen. Men det ville dog være smart, hvis det var sådan, at man forholdt sig til transportmuligheder
inden for det område, vi rent faktisk har til rådighed. Vi har jo i hvert fald, kan man sige, 10 pct.
brakarealer rundtomkring i Danmark, som vi kunne bruge til at lave energiafgrøder på. Dem bruger vi
ikke til noget som helst nu, fordi man i EU ikke må producere fødevarer på dem. Men der står faktisk ikke
noget om i EU's lovgivning, at man ikke må producere energi på de braklagte arealer. Og hvis du snakker
med bønderne om det, så snuser de hurtigt en forretning, det er ikke noget problem.
Man spørger en bonde, om man kan låne hans mark. Ja, hvis jeg stadig væk kan få mit EU-tilskud,
så er det sådan set o.k., at man producerer energi på den samme mark, som han får braklægningstilskud
på, og så kan man sælge energien til x antal kroner. Det er sådan set kun plus i den forretning, der bliver
ført her. Og det gør vi på Samsø, vi har plantet 15 ha elefantgræs, og man må sige, fremadrettet kunne
man godt forsøge at lave nogle energiafgrøder og begynde at producere meget mere energi. Vi skal jo
erstatte den skov, vi har fældet og ikke bruger længere. Det var der, vi fik vores energi fra tidligere, og det
166