Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

højere indtjening og en gunstig effekt. Begrænsningen i den internationale økonomi kan dog overskygge
den umiddelbare gevinst ved en højere indtjening.
Danmark har en lavere energiintensitet end sine nabolande, fordi vi ikke tiltrækker energiintensive virksomheder.
Og energipolitikken har reduceret vores olieafhængighed, hvilket sikrer os bedre mod uheldige
økonomiske følger af stigende oliepriser.
Problemet med de ustabile oliepriser kan for Danmark med fordel anskues som et slags forsikringsproblem.
Hvordan skal vi for eksempel håndtere vore egne oliereserver? Det kan undre, at der kun er en meget
beskeden debat om, hvor hurtigt udtømningen af vores oliebeholdning skal foregå. Tilbage i
1970’erne pressede man olieoperatørerne til at øge udvindingen hurtigere end de egentlig havde lyst til
pga. et betalingsbalance-problem, men det har afgørende ændret sig i dag. Vi har afskrevet nogle muligheder,
men vi kan stadig sænke udvindingstakten.
Vi kan også forsikre os ved at introducere mere vedvarende energi og energibesparelser. Og i Det Økonomiske
Råd mener vi, at der er gode argumenter for at give offentlig støtte til forskning.
Direkte erhvervstilskud har vi et andet syn på. Det er et problem at udpege de brancher, der på længere
sigt vil vinde. Man må se på potentialet for at skabe arbejdspladser, og der kan man ikke tage en enkelt
sektor ud. Et andet problem med erhvervstilskud er, at det er svært at få afviklet igen. Der opstår altid
meget stærke lobbyorganisationer, som vil forsøge at holde på det, som én gang er givet.
En anden pointe, som har været forsømt i de senere år, er at ligestille energibesparelser med vedvarende
energi. Det er vigtigt, at nedsættelse af energiforbruget giver en lige så stor belønning som produktion af
grøn energi.
Angående forsikringsvinklen er det afgørende at se på: Hvor stor er forsikringspræmien? Hvad er risikoen
for at den hændelse, som man forsikrer sig imod, indtræder? Hvor stor vil skaden i givet fald være? Herudfra
kan man så vurdere gevinsten ved at tegne forsikringen.
Peter Hoffmann, Dansk Industri, beskrev i sit oplæg centrale energipolitiske fællesskaber i EU; en stadig
større del af energipolitikken og energimarkedet bliver fastlagt i EU-regi. Og overordnet lader det til, at
den debat, der har udspring i de formelle institutioner, i praksis er langt den vigtigste.
Det er formelt Europa-kommissionen, der er initiativtager til ny EU-lovgining, og kommissionen er et
embedsmandssystem, der ikke er helt åbent for EU’s borgere og politikere. Naturligvis har systemet med
deres generaldirektorater og kabinetter stor betydning for fastlæggelsen af energipolitikken, men når
man kigger efter, så er det overraskende, hvor stor magt den enkelte embedsmand, generaldirektør mv.
har. Den skrivende fuldmægtige har især stor betydning. Derfor er det lobbyistens regel nr. 1 at få kontakt
med den skrivende fuldmægtig så tidligt som muligt i processen.
Kommissionen udarbejder ofte oplæg til offentlig debat - grønbøger. På energiområdet har man flere
eksempler på grønboger om for eksempel vedvarende energi eller forsyningssikkerhed, hvor disse grønbøger
siden er blevet bibler på hver deres område. Men også andre papirer har stor betydning. Offentliggjorte
’working-papers’ viser sig også ofte at få en sådan bibel-lignende status.
Det såkaldte Firenze Forum og Madrid-forum er nogle interessante energipolitiske foraer, hvor der er
mange vigtige aktører med – de får stadig større betydning, og mange generelle energipolitiske spørgsmål
tages op her.
Formelt er Ministerrådet et vigtigt energipolitisk forum, men i praksis er der tendens til at fokusere meget
på konkrete direktiver og forordningsforslag. De uformelle ministerrådsmøder, hvor nye signaler ofte
21