Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

sygdomme, dårlige afgrøder osv., og det er meget store effekter, hvis vi regner det ud på basis af befolkningen
i de pågældende steder. Den danske landmand han kan nok finde ud af, at hvis klimaet ændrer
sig, så dyrker han figner eller noget andet i stedet for, hvad han dyrker i dag, men de omstillingsprocesser
er meget vanskeligere i et uland, hvor forholdene er anderledes, og de der sygdomme, malaria osv., som
IPCC siger vil stige ganske gevaldigt bare med én eller halvanden grads opvarmning, ja, det er også noget,
som man har meget svært ved at håndtere i de pågældende lande.
Endelige er der den sidste figur i det udleverede materiale. Den viser noget om ekstreme forhold,
som har været diskuteret en del, nemlig om man kan forestille sig, at særlige begivenheder bliver mere
almindelige – særlige begivenheder det kan være hedebølger, det kan være oversvømmelser osv. – og det
ser det ud til, at det er tilfældet ud fra statistik. Vi har jo set en række naturkatastrofer af den type, og de
kan meget vel have en forbindelse til opvarmningen, men lige netop det er noget af det, der har været
enormt svært at få ud af modellerne. Modellerne er simpelt hen ikke gode nok til at tage det med.
Løsningen på det her problem det er selvfølgelig at lade være med at sende drivhusgasser ud, og
det betyder at gå væk fra fossile brændsler. Jeg tror, i modsætning til den første taler, at der er vedvarende
energi nok i verden til, at man kan klare det med vedvarende energi. Vi har faktisk lavet temmelig detaljerede
modeller, som viser, at det er tilfældet. Og til gengæld tror jeg absolut ikke, at atomkraft kan løse
problemet, fordi mængden af uran anvendt i letvandsreaktorer er faktisk ikke større end mængden af
olie. Tak.
Ordstyrer:
Tak skal du have, Bent. Og Anne Grete Holmsgaard har et spørgsmål til dig.
Anne Grete Holmsgaard:
Inden du nu løber alt for langt væk, så, ikke i selve dit oplæg, men i dit indlæg i mappen, der er der sådan
to sammenpressede jordkloder på side 45, hvor der er en beregning af temperaturforskellen 2050 til 2060,
og så hvis vi går tilbage til 1990. Kunne du ikke prøve lige at sige, hvad hovedpointerne er, fordi folk i min
aldersgruppe, vi kan sikkert ikke se, hvad det er, man burde kunne se på dem.
Bent Sørensen:
Arrangørerne ville ikke lade mig vise slides her, så det er klart, den skal være i farver, og den skal vise i
detaljer, hvad det er, der sker. Det er sådan, at den viser, at der er de der regionale forskelle, at opvarmningen
sker typisk over landområder – der sker en opvarmning i de ækvatoriale egne og så en opvarmning,
som stiger meget kraftigt i hvert fald i den ene årstid, om vinteren, op mod polerne, eller især mod
Nordpolen, fordi det er jo sådan, at drivhusudslippene sker mest på den nordlige halvkugle, og derfor er
de lidt mindre på den sydlige halvkugle. Der sker en transport over ækvator i atmosfæren af drivhusgasserne,
men den er beskeden. Det er den ene pointe. Og den anden pointe er, at der er altså også variationer
lokalt, som gør, at der nogle steder er nogle klatter, hvor temperaturen bliver mindre, og de ligger
desværre ude midt i oceanerne de fleste af dem.
Ordstyrer:
Tak, Bent. Det var det store, globale overblik. Og jeg kan sige, at i styregruppen der har vi haft en del snak
under planlægningen, og også i hele tilrettelæggelsen af det her Fremtidspanelprojekt, som gik på, at når
man snakker energi, så er det også vigtigt, når man siger, hvordan skal vi tilrettelægge energisystemet –
så er det væsentligt at debattere, hvem er vi. Og vi har altså taget et – vi har altså taget et globalt vue nu,
men vi kryber lidt tættere på i den næste fase af programmet, som Hans Jørgen Koch vil indlede, og det er
Hans Jørgen Koch, som nu laver et længere indlæg, det andet af de længere indlæg. Og nu går vi ned i det
regionale, og Hans Jørgen Koch vil specielt kigge på udfordringerne for Europa.
Hans Jørgen Koch (Energistyrelsen):
146