Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Udpluk fra debatten om De kommende årtiers energimæssige udfordringer – globalt og regionalt
Jørgen Ørstrøm Møller fortalte, at emner som energieffektivitet og miljøgener er noget, man først lige er
begyndt at se på i Kina og Indien – og der er stadig lang vej igen. Og interessen for det er ikke stor blandt
almindelige forbrugere.
Jørgen Ørstrøm Møller tvivler da også på, at vedvarende energi vil få stor betydning i den globale energiforsyning
indenfor de næste 10-20 år. Han tvivler på, at man på internationalt plan vil gribe ind i prismekanismerne
og gennem subsidier gøre markedet for vedvarende energi mere rentabelt.
Derudover berettede han om den seneste store biludstilling i Chicago for 10 dage siden, hvor biler der kan
køre på alternative brændstoffer, herunder hybridbiler, spillede en væsentlig rolle. Dette understreger de
alternative transportbrændstoffers rolle som joker i det globale spil om energi.
Bent Sørensen beskrev kort, hvordan han har været med til at lave fire globale energiscenarier om vedvarende
energi for Energistyrelsen, hvori der ses på energiforbrugets udvikling forskellige steder i verden,
og på hvor meget, der kan dækkes ved vedvarende energi. Der er rigelig mulighed for at få, hvad der skal
bruges af vedvarende energi. En forudsætning er dog, at man bruger energien effektivt.
Hans Jørgen Koch forsøgte at begrunde, hvorfor man ikke laver backcasting i IEA; Flere af IEA’s medlemslande
er imod ”kontrol- og kommando”-økonomi. Et sådant backcasting-scenarie kunne nemt komme til
at vise, at der er brug for energieffektivitet, ikke mindst i transportsektoren, og dermed højere priser på
benzin. Og det dur ikke for politikere i eksempelvis USA.
Desuden understregede han, at IEA er et vigtigt energipolitisk forum, blandt andet på grund af de nødvendige
bånd mellem Europa, USA og Japan, og på grund af vidtstrakte forbindelser med Kina, Rusland og
Indien. IEA kommer ikke med så mange håndfaste beslutninger, men der foregår nogle gode debatter på
et højt analytisk niveau, og med en bred deltagelse.
I øvrigt påpegede Hans Jørgen Koch en pointe i forhold til USA’s energipolitik: Det, der interesserer i USA,
er brint og kul, da USA har kulressourcer, der er lige så store som olieressourcerne i hele Mellemøsten. Så
de vil gerne finde ud af, hvordan man kan bruge kul, optage CO 2, deponere den i undergrunden og føre
den over i brintøkonomien.
Desuden var Hans Jørgen Koch ikke så pessimistisk mht. brugen af vedvarende energi i Kina og Inden,
som Jørgen Ørstrøm Møller. Indien er lige nu nr. 5 på listen over dem, der har mest vedvarende energi i
verden, og i Kina er der stor interesse.
Peter Hoffmann påpegede, at et emne som energibesparelser er svært at tackle i en markedsbaseret kontekst.
Blandt andet derfor er energi ikke et særligt fremtrædende emne i Lissabon-processen, som sigter
mod at gøre EU til verdens førende vækst- og beskæftigelsesfremmende region.
Jørgen Birk Mortensen mente, at vedvarende energi bør belønnes, og fossile brændsler tilsvarende ”straffes”
ved at lade energipriserne afspejle de miljøskader, de påfører omgivelserne. Derved får vi et korrigeret
markedssystem, og kan påvirke den enkeltes valg af energikilde.
Med hensyn til tankegangen om forsikring af vores energisystem understregede han, at de økonomiske
konsekvenser af en given energipolitik gøres op på en måde, så både de økonomiske omkostninger samt
de fordele og ulemper, der er for samfundet, bliver belyst. Ellers er der ikke tale om et rimeligt beslutningsgrundlag.
Kjell Aleklett lagde vægt på, at når vi skal finde alternativer til olien, vil det blive nødvendigt at udnytte
solens energi i langt større udstrækning. Desuden får vi brug for større og større mængder elektricitet til
vores elektriske apparater, og i den forbindelse gættede han på, at atomkraft vil vinde frem.
23