Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

kunne give væsentlige problemer med langdistance-transport. Nu er det anderledes. Luftforureningen
spredes på alle geografiske skalaer, og sammenhængen mellem udslip og skadevirkninger er ikke umiddelbar.
En løsning på et problem kan skabe et nyt problem, hvilket man så, dengang man fjernede bly fra
benzinen og tilsatte benzen.
Det er nødvendigt at følge udviklingen nøje, opfange uheldige tendenser i tide, og efter et indgreb konstatere,
om det har haft den tilsigtede virkning. Og det er nødvendigt, at der etableres et internationalt samarbejde,
fordi meget af forureningen er grænseoverskridende. Med vedtagelsen af Göteborg-protokollen i
december 1999 og med direktivet om nationale emmissionslofter i EU fra oktober 2001 blev der for første
gang – baseret på videnskabelige analyser af virkningen af flere stoffer – sat bindende grænser for, hvor
meget luftforurening de enkelte lande må slippe ud. Tilsvarende handler de nye EU-direktiver om luftkvalitet,
og de gælder lokale forhold.
Effektive beslutninger kræver imidlertid overvågning og forskningsresultater. Vi skal vide, hvorfor vi har
den forurening, vi har. Men derfor er det ikke oplagt, hvordan man billigst muligst løser problemet. Det
kræver et samspil af forskellige faglige discipliner, hvis resultater skal indgå i en fælles faglig analyse. En
international regulering på basis af videnskabelige resultater betyder, at man målrettet kan mindske
skadevirkningerne. En fuldstændig implementering af Göteborg-protokollen betyder, at de forsurede
områder i Europa reduceres med omkring 85 procent og de overgødskede med over 65 procent og de
ozonbelastede med 50 procent. Og man vil også kunne forvente en væsentlig helbredsforbedring.
Den samlede miljøbelastning er en funktion af tre parametre:
1) Den materielle levestand, 2)Teknologien, der bruges til at skabe den og 3) Størrelsen af den befolkning,
der skal have den.
Den største vækst sker i dag i udviklingslandene, der har det største behov for en øget materiel levestandard.
I øjeblikket kan den teknologiske udvikling ikke holde trit med befolkningstilvækst og levestandstardard,
så spørgsmålet er, om vi kan formindske koblingen mellem vækst og miljøbelastning.
I den industrialiserede verden findes der mange teknologiske løsninger, der er taget i brug. Og opgaven
for ilandene er derfor at medvirke til en teknologioverførsel, der kan give en forureningslav vækst.
Problemerne ved den globale vækst er rykket endnu en tand op i geografisk skala. Et globalt problem med
de industrielle CFC-gasser og deres udslip ser ud til at være på vej mod en løsning, selvom der stadig sker
et udslip i ulandene. Langt alvorligere er det med de stoffer, som man ikke kan fjerne ved at bruge andre
brændsler og råmaterialer, eller ved at sætte filtre på skorstene og udstødningsrør. Ved brugen af kul, olie
og gas i energisektoren er det uundgåelige slutprodukt kuldioxid. I landbruget er det metan og lattergas.
Disse drivhusgasser udsendes i så store mængder, og deres levetid i atmosfæren er så lang, at deres koncentration
i atmosfæren fortsat stiger. Og sammen med andre drivhusgasser forskyder de gennem strålingsabsorption
energibalancen i jord-atmosfæresystemet, og medfører dermed globale klimaændringer,
der kan forandre livsbetingelserne for både mennesker og natur på hele kloden.
Virkningerne vil muligvis blive håndterbare i den industrialiserede verden, men en vis tilpasning er nødvendig,
og skal planlægges i tide. Men ulandene med primitiv infrastruktur og ringe tilpasningsevne vil
få svært ved det. Også på dette område vil teknologioverførsel blive nødvendigt.
Man kan selvfølgelig mindske afhængigheden af fossile brændsler. I Danmark har vi for eksempel udbygget
vindenergien, men det er ikke uden problemer for landskabet – ej heller for vindmøller til havs –
og det blæser ikke altid. Det samme er tilfældet for solenergi. Det skal indpasses i byggeriet, og solen
skinner ikke altid. En løsning på dette problem kunne være en international stor-skala-sammenkobling
af energisystemer således, at tidsmæssige udsving kan jævnes ud. En anden lovende mulighed er brint,
der produceres ved hjælp af alternativ energi, og oplagres som brændstof. Men også det kan give nye
miljøproblemer med udslip i forbindelse med lagring og transport.
32