Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Det er ikke mig selv, der har bedt om at måtte tale i 25 minutter. Jeg går ud fra, at det er, fordi de slides,
jeg har sendt frem, så fornuftige ud, og derfor har jeg tænkt mig at bruge dem, og jeg har også tænkt mig
at prøve at yde dem retfærdighed, og derfor kommer de frem nu. Nu tænder jeg mit stopur, og det gør vi
her, sådan. Og jeg skal nok komme til Europa, men det har, som det også blev sagt af flere af indlederne,
ikke meget mening at se på Europa alene, vi må se på det i en global sammenhæng, og derfor så starter vi
med noget af det, som også nogle af de tidligere foredragsholdere har været inde på.
Og det, vi starter med, det er IEA's World Energy Outlook, som viser nogle udviklinger, som ser sådan
her ud: vandkraft, atomenergi, andre fornybare energier, kul, naturgas og olie, alt sammen i perioden
frem til 2030. Og som det rigtigt er blevet sagt af professoren fra Sverige, så er dette et IEA-scenarie, og det
er ikke nogen prognose. Hvem er IEA? Det er 26 af de rigeste lande i verden, 26 OECD-lande inklusive USA,
Japan, Canada, de fire andre G7-lande og samtlige EU-lande og flere. Det er ikke en prognose, jeg havde
nær sagt tværtimod, fordi det, dette scenarie handler om, det er, hvordan vil det udvikle sig, hvis der ikke
bliver truffet nye beslutninger, nye vidtrækkende energipolitiske beslutninger i perioden frem til 2030 –
og det må man da håbe at der gør. Men hvis der ikke gør det, så kommer udviklingen altså til at se sådan
her ud ifølge de fremskrivninger, som man regner med i OECD og andre analyseorganisationer, for hvilken
økonomisk vækst kan vi, på grundlag af, hvad vi hidtil har set, på grundlag af, hvad der ligger i kortene,
regne med, at der bliver, og hvilken energisammensætning er det mest sandsynligt, at vi vil have til
at fodre den økonomiske vækst. Og hvis der så ikke sker væsentlige ændringer, så kan udviklingen komme
til at se ud, sådan som tilfældet er her.
Senere hen kommer jeg til et alternativt scenarie, hvor der er indregnet de ændringer, der vil ske,
hvis nogle af de initiativer, man taler om i relation til vedvarende energi, i relation til reduceret energiforbrug,
bliver gennemført.
Det, som man kan notere sig her, er, at vi taler altså om en forventning om en vækst i det samlede
energiforbrug med næsten 60 pct. i perioden 2002-2030, og det giver en gennemsnitlig årlig stigning på
ca. 1,7 pct., som er mindre end den stigning, vi har haft i de sidste 3 årtier, hvor den var ca. 2 pct., og som
også er lidt mindre end den økonomiske vækst, man påregner i den samme periode.
Det man kan se er, at ifølge dette scenarie, så vil olie vedblive med at være den vigtigste energikilde.
Det man kan se er, at gas forventes at vokse med lidt over 2 pct. pr. år i perioden, og det er den stærkest
voksende af de fossile brændsler, mens man regner med, at kul relativt vil få en lidt ringere stilling.
Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at dette scenarie nok aldrig bliver til virkelighed. Men jeg er ked
af at måtte sige, at ganske vist har IEA tidligere taget fejl, men vi skal temmelig langt tilbage, siden der er
blevet taget alvorligt fejl. Vi skal helt tilbage til midten af 1970'erne, hvor IEA, og næsten alle andre i øvrigt,
bortset fra Peter Odell i Rotterdam, sagde, at vi vil opleve stadig stigende efterspørgsel efter olie, og
der vil være mindre og mindre olie til at dække denne efterspørgsel. Derfor vil vi få eksponentielt stigende
energipriser i midten af 1980'erne - op mod 100 dollar pr. tønde.
Det gik som bekendt fuldstændig omvendt. Det gik sådan, at vi i midten af 1980'erne fik det første
alvorlige kollaps i energipriserne. Vi skal også huske på, at vi i løbet af 1990'erne har haft energipriser på
gennemsnitlig 18 dollar pr. tønde. I slutningen af 1990'erne kollapsede priserne igen og kom helt ned på
10-12 dollar pr. tønde.
Når vi ser på, hvor disse energiressourcer kan komme fra, så ser det ikke så opmuntrende ud, for
der vil være en stigende afhængighed af Mellemøsten og en stigende afhængighed af Rusland, for det er
der, de store ressourcer af olie og naturgas findes. Det vil sige, at man kort og godt kan sige, at hvis det her
billede bliver til virkelighed, så går det i modsat retning af det, der var meningen, da IEA blev dannet i
1973. Meningen var at reducere afhængigheden af olie og sikre forsyninger af olie og andre energikilder
til rimelige priser.
På den anden side må man sige, at det positive i udviklingen er, at selv når vi kigger på oliepriser,
som vi har set for nylig på over 50 dollar pr. tønde, så må vi sige, at det er i faste priser kun ca. halvdelen
af, hvad vi var oppe på omkring 1980, og vi kan også sige, at olien spiller i dag kun ca. halvt så stor en
rolle i økonomierne, som den gjorde før.
147