Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

tigt om i dag. Der vil forhåbentlig være lidt tanker om det i den energistrategi, som vi skal lægge frem her
i marts måned.
Med hensyn til udvindingstakten der mener jeg, hvis vi skal ændre på den, så skal vi fundamentalt
lave om på vores nuværende koncessionssystem, for det første. For det andet; når man siger, at prisen vil
blive væsentlig højere i fremtiden, så er det jo selvfølgelig gætteri, men vi kan også sige det på den måde,
at prisen skal faktisk blive væsentlig meget større i fremtiden, for at det kan betale sig at lade olien ligge
dernede.
Vi må tænke på, vi har investeret adskillige milliarder kroner i produktionsudstyr, der står derude
nu. Hvis ikke vi udnytter det produktionsudstyr nu, ja, så skal vi altså til at betale for det en gang til, når
vi skal til at producere olien, så det er et rimelig kompliceret billede at tage fat på. Der er utrolig mange
både juridiske og økonomiske ting, der skal overvejes i den forbindelse, men først og fremmest så vil det
være – tror jeg – meget, meget vanskeligt at træffe nogle beslutninger, der går på, at de rettigheder, som
man har givet i koncessionerne, dem trækker man tilbage igen. Så det er nok dér, man skal tage fat, hvis
man vil ændre på det forhold. Så er økonomien efter min mening også gunstig i retning af at producere
den olie og gas, vi har nu.
Ordstyrer:
Jeg har tre hænder og mulighed for to spørgsmål, og så lader jeg endda tiden gå lidt over.
Men først er der et dernede.
Niels Langvad (BankInvest):
Vi laver investeringer i nye energiteknologier, og selvklart er, hvad skal man sige, forbrugerens økonomiske
forhold omkring investeringer i nye energiteknologier eller vedvarende energiteknologier aldeles
centralt.
Det var egentlig blot en kommentar til politikerpanelet herovre, hvor man jo i Tyskland her for
ganske nylig har givet nogle ganske kraftige feed-in-tariffer for solcellestrøm. Jeg tror, det er 3,50 kr. eller
mere endda, og det har selvfølgelig skabt en masse røre blandt de bønder, som blev omtalt før, som ser
forretningen i det og går sammen og investerer i anlæg, og det sætter jo en masse i gang.
Fra den tyske regerings side har der ikke været nogen tvivl om, at det har været en kombineret –
hvad skal vi sige – energipolitik og erhvervspolitik. Det er i hvert fald min opfattelse. Det er muligt, andre
har et mere detaljeret kendskab, men det er klart udmeldt, at det her er også en erhvervspolitisk beslutning
om at give denne her meget voldsomme feed-in-tarif en garanti 3 år eller 10 år. Det var en kommentar,
eller et spørgsmål.
Ordstyrer:
Tak skal du have.
Aksel Hauge Pedersen (DONG):
Ja, jeg har minus 10 sekunder, kan jeg se.
For det første så var det et spørgsmål til Peter Helmer Steen: Nu har der været en masse snak omkring
globalisering, og jeg kommer i den sammenhæng selvfølgelig til at tænke på, at nu danske forsyningsselskaber
bliver jo købt og solgt og internationale, og hvad ved jeg. Nogle af dem borer og finder olie
og gas, og nogle har koncession på den danske undergrund. Men er der også en pligt til, at det skal forsyne
det danske samfund? Kunne man ikke tænke sig, at den olie, den gas nu, da de bliver solgt til udenlandske
selskaber, vil glide over på andre hænder, altså solgt til andet sted? Det var det første spørgsmål.
Det andet spørgsmål var til Søren omkring vedvarende energi. Jeg synes, det var utrolig flot, det, I
har lavet på Samsø. Jeg kommer der også tit selv, men jeg hørte overhovedet ikke navnet brint blive
nævnt i sammenhæng med jeres megen vindkraft, og det undrede mig lidt.
Ordstyrer:
173