Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Aktører i Energibesparelsespolitikken
Vanskeligheden ved at måle en opnået besparelse understreger behovet for at vælge aktører, der ikke er
tynget af interessekonflikter. Regeringen bør naturligvis påtage sig det overordnede ansvar for den samlede
energibesparelsespolitik, og her peger meget mod at placere dette ansvar i Miljøministeriet i stedet
som nu under Energiministeriet. Af de nuværende operative organisationer til fremme af energibesparelser,
er Elsparefonden rent logisk den mest naturlige, da den er frigjort af alle andre interesser. Nylige evalueringer
af besparelsesresultaterne fra forskellige aktørers indsats peger i samme retning.
En generel Energisparefond, eller flere adskilte fonde som Varmesparefond, Transportenergisparefond,
Elsparefond, m.v. kunne, ligesom Elsparefonden i dag, finansieres af en lille ekstra afgift
(eller en del af den nuværende afgift) på el, benzin, fjernvarme eller gas. Disse fonde skal så delegere eller
udlicitere opgaverne til kommuner, private konsulentfirmaer el.lign. med ekspertise i energibesparelser
og uden habilitetsproblemer som følge af modstridende interesser. Energiforsyningsselskaber (netselskaber,
osv) bør naturligvis ikke, som det er tilfældet nu, ligefrem have en fortrinsstilling. Snarere tværtimod,
på grund af interessekonflikten.
I Energistyrelsens rapport, Energibesparelser og marked, nævnes side 50, den ”stigende erkendelse
af, at liberaliseringen af energiforsyningen ikke af sig selv sikrer en effektivisering af energianvendelsen
[min kursivering]” Det kan vel næppe komme bag på nogen med erfaring i markedsøkonomi. Bortset fra
små handlende med personlig relation til kunderne er det næppe let at finde forsyningsvirksomheder,
der helhjertet ønsker, at deres kunder reducerer forbruget af deres produkt så meget som muligt. Selv
tandlægerne, som længe har været nævnt som eksempel på en idealistisk branche, der gennem god
tandpleje undergravede deres egen indtjening, går nu på business kurser i, hvordan man øger kundernes
forbrug af tandlægeservice.
En seriøs energibesparelsespolitik kan ikke fortsat bygge på et selvbedrag om, at energiforsyningsselskaber,
eller de relaterede net-selskaber, er et oplagt valg af aktører til at reducere deres salg, bortset
fra spektakulære indsatser, der tjener som PR-tiltag. Ethvert firma eller enhver organisation kan erhverve
sig ekspertise i gennemførelse af energibesparelser, men det er ikke selvindlysende, at energiforsyningsselskaberne
som forsyningsselskaber skulle have specielle faglige forudsætninger for at gå ind i besparelsesaktiviteter.
Vanskelighederne med at opgøre opnåede energibesparelser på en sikker måde, kræver
helt specielt aktører, der ikke er i nærheden af en interessekonflikt. Med evt. international ejerskab af
Danmarks energiforsyningsselskaber, bliver det endnu vanskeligere at sikre og kontrollere, at et sådant
udenlandsk ejet energiselskabs indsats for at spare energi bliver helhjertet. Det er således ikke usædvanligt
internationalt, at elforsyningsselskaber agiterer aktivt med at kunder, der øger deres elforbrug år for
år, belønnes med tilskud til at købe flere el-apparater.
At give netselskaberne den monopolagtige status, som der lægges op til, er altså ikke let at begrunde
rationelt. Kun eet argument synes at holde, nemlig, at når det er energiselskaberne, der opkræver penge
fra kunderne til finansieringen, kaldes det ikke skat, og figurerer således ikke som skattebyrde. Hvis de
samme opkrævede penge gik ind i en energisparefond (varme- , el-, eller transportenergisparefond), tyder
erfaringerne på, at man vil få mere ud af forbrugernes penge. Det er da også denne model der satses på i
visse stater i USA.
Fjerne BNP-Vækstkravet
I Regeringens nylige oplæg til energibesparelsesforslag, kræves det direkte, at tiltagene til fremme af
energibesparelser skal bidrage til den økonomiske vækst. Dette konventionelle krav har nok altid, mere
eller mindre åbent, ligget bag de skiftende danske regeringers samlede energipolitik. Når der skeles for
meget til disse BNP-vækst aspekter af energipolitikken, bliver besparelsessiden Sorteper, og dette er efter
min mening den væsentligste årsag til den hidtil beskedne succes med at reducere energiforbruget i et
land som Danmark, hvor væksten i BNP i høj grad er begrænset af efterspørgslen.
Dels er mange besparelsestiltag, men ikke alle, så billige, at de ikke i sig selv bidrager væsentligt til
at øge BNP gennem øget forbrug, og det efterfølgende lavere energiforbrug trækker direkte BNP nedad.
127