Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Den nationale del den kommer ind omkring lovgivningen og der, hvor man skal gøre det muligt at gennemføre
nogle af de her ting, som vi forestiller os, der kan lade sig gøre.
Ved at gøre valget individuelt kan man opnå en bevidsthed om det personlige forbrug sat i relation
til, hvor energien kommer fra, og hvor meget energi vi bruger. Det handler jo i stor udstrækning om,
hvordan det er, vi agerer. Altså agerer vi i forhold til forbrug som almindelige forbrugere, så bruger vi
bare det, vi har lyst til og det, vi har lov til, og det vi kan købe for vores penge. Og dermed bliver forbruget
en mærkelig relativ størrelse, som egentlig ikke har noget at gøre med, hvor meget det er, men hvor meget
vi har råd til at købe.
Hvis vi ser på vindmøller og bruger det som et eksempel, så på Samsø skulle der 11 1 MW vindmøller
til at gøre Samsø selvforsynende med el fra vindmøller. Det var til at overskue, og derfor blev diskussionen
pludselig ikke en diskussion, om vi skulle have vindmøller, men mere om hvor de skulle stå, fordi
problemet var løst ved at sætte 11 vindmøller op, og dermed løste vi problemet. Det var sådan set en meget,
meget enkel sag, og det gjorde, at vi ikke diskuterede, om vindmøller var pæne eller ej. Men vi vidste,
de var nødvendige.
Man kan sige det på den måde, at vi spurgte folkene, om vi skulle købe dem eller ej, de her vindmøller,
ikke så meget om vi skulle købe deres produktion, fordi det var vi godt klar over, det var der,
strømmen den kom fra. Det kan vi simpelt hen se, når vi kigger ud ad vinduet: Producerer vi strøm i dag?
Ja, det gør vi faktisk.
Faktisk så synes jeg måske, en idé kunne være, at man til vejrudsigten, nu har vi de her meget
poppede trendy vejrudsigter, hvor man om vinteren måler snehøjder i Alperne og i de norske fjelde og om
sommeren måler bølgehøjder til dem, der skal ud og sejle, så synes man måske, man kunne måle energimængder.
I dag producerer vi så meget energi i Danmark, det skulle sådan set siges hver dag i vejrudsigten,
så man kunne sige, det kan godt være, jeg skal vente til i morgen, hvis vejrudsigten den er lidt mere
blæsende til at sætte min vaskemaskine i gang eller min tørretumbler. Altså en bevidsthed, som bærer
præg af ens forbrug, og ens bevidsthed, hvor vi er henne i verden, i stedet for at vi bare switcher on i den
udstrækning, vi har råd til, og så betaler vi regningen, når den kommer. Det er i virkeligheden ikke bevidsthed,
men bevidstløshed.
Så det var den enkle indsats. Hvis man skulle sige, at det skulle dække Danmark, så har vindmølleindustrien
sagt, at 8.000 MW i vindmøller, de vil dække 80 pct. af Danmarks forbrug. 8.000 MW det er
temmelig meget. Hvis vi siger, møllerne de skal udskiftes nu også, så er der nu 5.000 landvindmøller, og
der er ca. 200 havvindmøller, som er i operation, som kører.
Hvis vi i 2025 vil være 50 pct. selvforsynende, så kan vi faktisk reducere lidt i det antal vindmøller
og dermed gøre landskabet noget mere interessant at se på og så gøre det til et projekt at blive selvforsynende
med strøm i stedet for at diskutere, om vi skal have vedvarende energi eller kulkraft eller atomkraft.
For det er faktisk det, vi gør hele tiden, i stedet for at diskutere, hvordan vi løser problemet.
Og dermed siger jeg så egentlig også, at vi kunne faktisk dække 100 pct. elforsyning i Danmark
med vindkraft. Når vi nu ikke kan det, så er det, fordi vi skal diskutere med nogle systemansvarlige,
hvordan vi håndterer hele denne her strøm, og det er klart, vi skal det. Vi skal jo håndtere, hvordan vi
udnytter den ressource, vi får lavet.
Hvis vi tager et lavenergihus, så kunne man lave en lagertank på 1.000 l, og så kunne man rent
faktisk forsøge at lave en buffer med en elpatron, hvor man så tager den der overløbsstrøm, der måtte
være, og så varmer denne her 1.000 l vandtank op. Sådan et lavenergihus det kunne godt varmes op i 2-3
dage på den strøm eller på den varme, som bliver akkumuleret i sådan en vandtank.
Altså en bevidsthed om, at vi anvender de ressourcer, der er der, og vi anvender dem, når de er der,
frem for at vi laver nogle løsninger, som her og nu løser det problem, vi rent faktisk går og bokser med. Og
det tror jeg måske er vigtigere at sige, end hvor stort et potentiale vi har, fordi vi kunne godt dække 100
pct.
På transporten der har vi været inde på noget med hybridbiler og nogle forskellige andre ting.
Transporten er et meget, meget vanskeligt emne at have med at gøre. Det burde jeg egentlig bare springe
over, fordi der er ikke nogen, der har lyst til at ændre transporten. Helt kort og præcist så er der ikke no-
165