Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Nej, det vil jeg ikke sige – jeg vil tro, brint virkelig har en fremtid, det er ikke nær sådan. Men vi vil
givet se problemer med det også. Det gør vi hver gang, der kommer en ny kilde.
Ordstyrer:
Der var også et spørgsmål om partikelforurening. Det er vel egentlig også dig. Det blev stillet til Mikael,
men det er vel også noget, du kan svare på, Jes. Men nu tager vi lige Mikael først.
Mikael Skou Andersen:
Jamen, jeg vil faktisk knytte an til det, Jes siger, for Jes nævnte jo de her ultrafine partikler – de meget
små partikler – i sit indlæg, som noget der har været stor politisk opmærksomhed omkring.
Det er også rigtigt, men der er stadigvæk nogle af de ultrafine partikler, hvor det er svært at sige
præcist, hvad den sundhedsmæssige effekt er. Og WHO er ikke kommet med noget endnu om de ultrafine
partikler, så i vores beregning tager vi faktisk ikke de her partikler med.
Så kan man jo sige, at sådan en miljøøkonomisk beregning her bliver faktisk en lille smule konservativ,
fordi vi kun kan regne på det, der er de dokumenterede sammenhænge. Det vil sige, i partikelstørrelse
kan vi gå ned til PM 2,5 – som er små partikler, men ikke er fine partikler. Der er til gengæld ret god
dokumentation for sundhedseffekten. I kraft af det modelset-up, vi har nu, er vi også i stand til at regne
på Københavns miljøzone, og vi kommer i løbet af foråret med et bud på, hvad det samfundsøkonomiske
resultat så vil være af at lave en miljøzone i København.
Det andet, med hensyn til gas og kul osv., der har vi kørt nogle få anlæg igennem indtil videre, så
det er selvfølgelig et usikkert tal, jeg har på nuværende tidspunkt. Men det tager dog udgangspunkt i
emissionerne. Så jeg vil sige, at usikkerheden er relativt begrænset – og der, hvor der kan ske nogle ændringer,
er netop der, hvor der er en større befolkningskoncentration omkring nogle anlæg, en høj baggrunds-befolkningstæthed.
Ordstyrer:
Vil du sige noget om partikelforureningen, Jes?
Jes Fenger:
Jeg vil bare sige, at man jo har beregnet, at en rimelig nedsættelse af partikelforureningen i København
kunne forlænge levetiden med – hvad er det? – 10 måneder eller sådan noget lignende. Mange af de udsagn
der er, er – for at sige det rent ud – lidt dubiøse. Men der er givet en effekt, den er bare ikke belyst
ordentligt endnu. Det er jo altså også en af de ting, man kan se på i fremtiden.
Ordstyrer:
Aksel.
Aksel Hauge Pedersen:
Det var en kommentar omkring brint, hvor det blev indikeret, at det var sådan noget, der var svært at
holde på og meget eksplosionsfarligt. Jeg vil sige, at jeg også kan huske, da vi indførte naturgas i det danske
energisystem, og vi havde de samme spekulationer, og vi havde de samme spørgsmål. Det viste sig, at
vi sagtens kunne lave et net, et system, som var tæt, og man har så prøvet siden hen, og det har vi også
prøvet med brint, at se, om vi kunne bruge nogle stykker af rør af det eksisterende naturgassystem til at
opbevare brint i. Det har vi gennemprøvet i et helt års tid, og det viste sig, at det også var tæt. Så det kan
man sagtens. Man har så fra udlandet, fra USA og også fra Tyskland flere steder, kørt med rene brintsystemer,
og de er tætte, kan jeg berolige med.
Så var der det med at opbevare brint i tanke – eksplosionsfarligt eller ej. Jeg vil sige, at der har man
jo masser af erfaringer med at opbevare naturgas i tanke. Det gør man jo i transportsektoren i alle andre
lande end lige netop Danmark. Vi kan bare gå over på den anden side af Øresund; i Malmø gør man det,
og det går fint, og der har man et tryk på 200-300 bar i sådan en tank. Jeg ved godt, at vi skal op på
202