Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

1. Strammes op på nye huses varme- og elforbrug. Vi er igang, men der kan gøres meget mere. For
eksempel er der tusindvis af huse udenfor Danmark, der kun bruger en fjerdedel af, hvad man
kræver i dansk byggeri.
2. Stilles progessive krav: dvs. større huse skal være bedre isolerede end mindre huse. Jo større man
bygger, jo nemmere er det i dag at nå kravene, fordi effektiviteten stiger pr. kvadratmeter. Og det
gavner ikke energibesparelserne.
3. Stilles krav til renovering.
4. Være tilskud til at gøre noget ekstra effektivt indenfor elbesparelser. For eksempel kan eludstyret
til rørforbindelser mv. – altså hele elsystemet i et hus – give meget store besparelser.
5. Reduceres på energiforbruget indenfor transport og industri med ca. 65 procent – dvs. til en tredjedel
af det nuværende niveau – på 30 år i EU. Der er bedre økonomi i en sådan reduktion, end at
satse på udvidet energiforsyning. Hver gang der bygges tre elværker eller tre vindmøller i dag,
skal to af dem nemlig producere energi til spild.
Hvordan fremmer vi dette? Ved for eksempel at indføre progressivitet – ikke bare i kravene til husstørrelsen
generelt – men også i elafgifterne: Jo mere man bruger, jo højere afgift pr. kilowatttime. Det har vist
sig meget virkningsfuldt.
Indenfor forskning og udvikling af energibesparende teknologier er det meget vigtigt at have institutioner,
der er uafhængige af erhvervslivet. Der findes en lang række eksempler på, at miljøorganisationer
eller uafhængige forskningsinstitutioner er kommet med gennembrud indenfor dette område – og måske
knapt så mange fra erhvervslivet.
Jørgen Stig Nørgaard opsummerede yderligere en række konkrete handlingsforslag:
�� Der skal være absolutte mål for energiforbruget – for eksempel i form af mål om et fald i energiforbruget
i forhold til i dag
�� Energipolitikken skal frigøres fra kravet om, at denne skal bidrage til vækst i Danmarks BNP. Det
er et meningsløst krav, idet energibesparelser ikke skaber arbejdspladser og derfor ikke bidrager
til BNP.
�� Energibesparelsesforskningen skal være uafhængig, og adskilles helt fra al energiforsyning – evt.
via et offentligt energispare-forskningscenter. Energibesparelsespolitikken vil jeg foreslå flyttet
til Miljøministeriet.
�� Der skal opstilles scenarier for, hvordan man kan skabe et godt liv med et minimalt energiforbrug.
Der er mange muligheder for at reducere velstanden og få et bedre liv, så vi kan komme
helt ned på mellem 10 og 20 procent af vores nuværende energiforbrug. Energiforsyningen bliver
derved mindre betydningsfuld, og det bliver meget lettere at klare det med vedvarende energi.
�� Beskæftigelsen skal løses ved at dele det arbejde, der er, ikke ved at gøre arbejdet til et mål i sig
selv. De fleste vil gerne arbejde noget mindre.
Alt i alt kan jeg altså tilbyde et bedre, sjovere og sundere liv med et energiforbrug, der er 10-20 procent af,
hvad vi bruger i dag. Så er det op til Jer politikere og andre at beslutte om det er den vej, vi skal gå.
Miljømæssige udfordringer for energiområdet
Jes Fenger, seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, holdt oplæg om de miljømæssige udfordringer,
som Danmark vil møde i fremtiden.
Miljøvirkningerne fra energiproduktionen har hidtil især været luftforurening. I gamle dage var det simpelt.
Alle kunne se den sorte røg komme ud af de lave skorstene, og der var ikke så mange af dem, at det
31