Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

»Ja, astronomisk fortæller det mig, at der er tusinder af galakser og millioner af stjerner. Horologisk
fortæller det mig, at det er ca. 3.30 om morgenen; meteorologisk, at det bliver en pragtfuld dag; astrologisk,
at tyren er på vej ind i Sagittarius's tegn, og teologisk, at Gud er stor. Hvad fortæller det dig, Holmes?«
»Watson, dit fjols, der er nogen, der har stjålet vores telt.«
Se, pointen med denne lille historie er jo, at vi alle sammen bliver overvældede med informationer,
og at den kunst, som vi står over for, det er selvfølgelig ud af alle småtingene at finde den store ting. Og
det er det som jeg håber at høringen i dag og de efterfølgende vil bidrage til.
Jeg har et par punkter, men inden jeg går ind i dem, så vil jeg sige, at når jeg taler om globalisering,
så skelner jeg mellem to ting. Den ene er den økonomiske globalisering. Det har noget at gøre med økonomisk
vækst, samhandel, marked, transport, logistik. Og hvis vi ser igennem de sidste 50-100 år, så er
det jo i realiteten der, globaliseringen er slået igennem og har præget verden.
Den anden side af globaliseringen kalder jeg internationalisme. Det er måden, vi tænker på, om vi
søger ud af den nationale boks - nu står den her, Sophos Antivirus, jeg håber, den klarer det, og at jeg ikke
kommer med nogen virus, jeg har bragt med fra Singapore - men at man tænker ud af den boks, og at
man tænker internationalt, man har en mentalitet, en tænkemåde, så man er i stand til at operere, have
en international adfærd. Og der kan vi desværre sige, at internationalismen som tænkemåde ikke er fulgt
med den økonomiske globalisering, og det er nogle af de ting, som jeg vil komme ind på.
Det første punkt, jeg har, det vil jeg ikke gøre så meget ud af. Det er den økonomiske vækst. Det er
efter min opfattelse 100 pct. sikkert, at inden for de næste 10-20 år så vil Kina placere sig som den største
økonomi i verden, og inden for efterfølgende 10-20 år da vil Indien følge efter. Det indebærer, at den økonomiske
tyngde og dermed også den politiske indflydelse og det, der er relevant i dag, interessen for
energitilførsel, vil bevæge sig fra USA til Kina og Indien.
Vi får simpelt hen to nye, andre, toneangivende magter inden for en anden kulturkreds. Og det er
klart, at det vil føre til en meget stærk stigning efter energi, ikke alene den økonomiske vækst, men også
det forhold, at mens den amerikanske, europæiske og japanske befolkning efterhånden er inde i et felt,
hvor de ikke har så forfærdelig meget brug mere for den type forbrugsgoder, som har et højt energiforbrug,
så vil størstedelen af den kinesiske og den indiske befolkning lige netop bevæge sig ind i det.
Og her er bilen selvfølgelig det åbenlyse symbol. Man kan ikke gå ud og forklare en kineser eller en
inder, at det ikke er en god ting at have en bil, for det er per definition en god ting, fordi det afspejler velstand,
det afspejler øget vækst. Det er et symbol på, at man er lykkedes i tilværelsen.
Det tredje emne, jeg vil komme ind på i min lille indledning, det er, at vi kan opdele verden, når vi
ser den i globaliseringssynsvinklen, i omkring fire grupper af lande.
Vi har de rige lande, som er dem, der nyder godt af globaliseringen, og dem, der i realiteten bestemmer
den verdenspolitiske og den verdensøkonomiske udvikling. Det er Nordamerika, det er Europa,
det er Japan, og så er det et par stykker til spredt omkring på kloden.
Så har vi de olieproducerende lande, og det er fortrinsvis i Mellemøsten, men også andre lande, der
nyder godt af den økonomiske globalisering ved at levere olie og energi til de rige lande. Men deres adkomst
til globaliseringen er enstrenget, mens den for de rige lande er flerstrenget.
Så har vi den meget interessante gruppe af lande, som jeg kalder »de fremstormende lande«. Det er
Brasilien, Rusland, Indien og Kina – det er dem, der i bogstavlegen inden for det diplomatiske spil går
under overskriften BRIC-landene. Det er dem med en stor befolkning, en høj vækst, som man mener vedvarer,
og en stor del af befolkningen i den aktive erhvervsalder.
Det er dem, der nu for alvor begynder at nyde godt af globaliseringen, og det er derfor dem, der har
en politisk dagsorden, der siger, at de under ingen omstændigheder vil være med til politiske indgreb
eller økonomiske foranstaltninger, som sætter spørgsmålstegn ved den gevinst ved globaliseringen, som
de har fået, og som de venter at få i det næste tiår.
Derfor kan man sige, at det er en lille smule barokt, nemlig at disse lande er de stærkeste fortalere
for en fastholdelse af globaliseringen, fordi deres velstand og kommende velstand er koblet op på en fortsættelse
af globaliseringen.
139