Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Poul Erik Morthorst (Forskningscenter Risø):
Ja, tak. Et spørgsmål til Jørgen Ørstrøm Møller. Du nævnte i dit indlæg, at du ikke forventer, at vedvarende
energi vil få nogen større rolle at spille i den globale energiforsyning.
I Den vestlige verden har vi jo set en stærk teknologiudvikling inden for vedvarende energi, og
tilsvarende, i hvert fald i de senere år, en accelererende udbygning med vedvarende energianlæg.
Hvad siger du så er hindringerne, for at noget tilsvarende kan ske globalt, og måske i særdeleshed,
hvad skal der til, for at vi kan få en tilsvarende udvikling for vedvarende energiområder globalt?
Ordstyrer:
Ja, skal vi tage et svar med det samme?
Jørgen Ørstrøm Møller:
Når jeg ikke ser særlig optimistisk på mulighederne for, at vedvarende energi kan komme til at spille en
stor rolle, er det jo tallenes diktatur. Hvis man ser på den meget store efterspørgselsstigning inden for de
næste 10-20 år og sammenligner det med mulighederne for at udbygge vedvarende energi, så er det vanskeligt
at se vedvarende energi tage en markant stigende andel. Det er min simple konklusion ud fra
tallene.
Når du spørger om, hvad kan man gøre ved det? Ja så kan man selvfølgelig gøre det samme, som vi
har gjort i Danmark. Man kan, hvis man vil, på internationalt plan gribe ind i prismekanismerne og gennem
forskellige subsidieordninger på internationalt plan gøre det mere rentabelt at bruge kilder fra vedvarende
energi og derved skabe en større produktion af dem. Men selv om man gjorde, vil jeg tvivle på, at
de kom op på en procentandel af det samlede energiforbrug inden for de næste 10-20 år, der vil føre til, at
de spillede en markant større rolle.
Og det er derfor, jeg siger, at det stadig væk vil være olien, og lad os kalde det mere traditionelle
energikilder, der vil spille førsteviolin.
Ordstyrer:
Tarjei Haaland.
Tarjei Haaland:
Ja, undskyld. Jeg vil gerne komme lidt tilbage til det der med IEA-scenarieværktøj, som er meget powerfuldt,
som du siger, Hans Jørgen Koch. Men det er sådan et alternativt scenarium, der er lavet i
IEA-rapporten, det gælder for EU, og USA er ikke med i EU. Så hvorfor kunne man ikke forestille sig, at
nogen i EU, bl.a. Danmark og selv Kommissionen for eksempel, bad om at få lavet en optimering af det
her alternative scenarium for EU med IEA's værktøj?
Jeg tror, at det vil være vigtigt for vores proces herhjemme at se det lavet.
Ordstyrer:
Ja.
Hans Jørgen Koch:
Jeg vil da bare sige kort om det, at det er da forsøget værd. Og hvorfor ikke prøve at opnå tilslutning til, at
vi på den måde får et klarere billede af, hvilke alternativer der skal bruges, for at vi kan nå vores mål.
Hvis jeg må sige noget kort om de andre emner, så er det, der især interesserer i USA, det er brint,
det er kul. USA har kulressourcer, som er lige så store som de samlede olieressourcer i hele Mellemøsten.
Det ligger under overfladen i USA. USA er selvfølgelig bekymrede over, at de er 60 pct. afhængige af import
fra Mellemøsten, og derfor så interesserer kul dem, og kombinationen af kul, og hvordan kan man
bruge kul ved at optage CO 2'en og deponere den, og hvordan kan det føres over i brintøkonomien. Det
interesserer dem meget.
160