Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

På længere sigt skal drivmidlet nok erstattes med el produceret i brændselsceller. Herved kan man
også væsentligt reducere støjgener. Det kræver imidlertid opbygning af et helt nyt distributionssystem,
og det er ikke noget, man sådan indfører uden videre. En anden nødvendig løsning er udbygning af det
offentlige transportsystem. Det vil kunne formindske både lokal støj, ulykker, forurening osv. og storskala
forsuring og drivhuseffektproblemer – men det vil også kræve væsentlig offentlig støtte, før det bliver
rentabelt.
I løbet af det 20. århundrede blev Danmarks befolkning mere end fordoblet fra knap 2,5 millioner
til over 5 millioner. Mere end halvdelen lever nu i større byområder. Det har medført et større energiforbrug,
og et mere intensivt landbrug har givet et voksende pres på miljøet. Befolkningstallet vokser stadig
langsomt – i det væsentligste på grund af indvandring – men energiforbruget er stabiliseret og søges nu
reduceret.
Globalt set går det værre. Til trods for aids og væbnede konflikter vokser jordens befolkning. Den er
nu omkring 6 milliarder og vil formentlig først stabilisere sig omkring 10 milliarder i slutningen af dette
århundrede.
Nu er den samlede miljøbelastning en funktion af tre parametre: den materielle levestandard; den
teknologi, der anvendes for at få den; og det antal mennesker, der skal have den. Den væsentligste vækst
sker i udviklingslandene, der samtidig har det største behov for en stigning i materiel levestandard. I
øjeblikket kan den teknologiske udvikling ikke holde trit med befolkningstilvækst og levestandard.
Spørgsmålet er derfor: Kan vi formindske koblingen mellem vækst og miljøbelastning i det omfang, der
er nødvendigt?
I den industrialiserede verden findes der teknisk set mange løsninger, der allerede er taget i brug:
Rensning af røggas fra kraftværker, katalysatorer på biler osv. osv. Selv i den industrialiserede verden har
den teknologiske udvikling imidlertid haft svært ved at holde trit med stigningen i forbrug. Det gælder
f.eks. i den private husholdning, hvor de enkelte apparater er blevet mere effektive, men hvor der samtidig
er blevet langt flere af dem, således at forbruget er gået op.
Inkonsekvent økonomisk tænkning er ikke gunstigt for miljøbeskyttelse. Helt overordnet ønsker
man forbruget af energi og ressourcer i den industrialiserede verden reduceret, men lokalt vil man have
det stimuleret for at sikre beskæftigelsen. Skattesænkninger for at øge forbruget er derfor ikke et ubetinget
gode.
Som et typisk eksempel beklager man den stigende trafik, men man er samtidig bekymret over
den ringe udnyttelse af Øresundsforbindelsen.
Et andet eksempel, som jeg ikke har fået dokumenteret, men som nok skal være rigtig, er at man
forhindrer brug af biomasse på decentrale kraftværker for at kunne få afgifter fra naturgas. En politisk
holdningsændring på dette område synes at være ønskværdig.
Forskning og internationalt samarbejde er blevet endnu vigtigere nu, hvor miljøproblemerne er
rykket op i global skala og med en tidshorisont på flere hundrede år. Ved tilrettelæggelsen af en rationel
strategi spiller modelberegninger, hvor modstridende interesser kan tages i betragtning, en afgørende
rolle. Det giver ikke alene styr på alle de data, man har indsamlet i den virkelige verden; man kan også
stille spørgsmål af typen: Hvad mon der ville ske, hvis? Og jeg må erkende, at svaret ikke altid er lige behageligt.
Tak.
Ordstyrer:
Tak skal du have.
Mikael Skou Andersen, som vi har bedt om at snakke om de samfundsøkonomiske konsekvenser af
miljøbelastningen.
Mikael Skou Andersen (forskningsprofessor, Danmarks Miljøundersøgelser):
Ja, tak for invitationen.
Det, der jo nok interesserer mange, når vi taler om de samfundsøkonomiske konsekvenser af miljøbelastningen,
det er jo nok først og fremmest klimaproblematikken og hvad CO 2-emissionerne egentlig
198