Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

koster det at tegne de her former for forsikring, man kan, mod ustabiliteten på oliemarkedet? Hvad er
sandsynlighederne? Og hvad er mulige forløb? Og hvad er sandsynlighederne knyttet til dem? Og hvad er
så gevinsten ved at have tegnet denne her forsikring?
Tak for det.
Ordstyrer:
Og jeg må igen sige, at jeg er utrolig glad for, at I holder tiden. Så bliver jeg ikke nødt til at være så skrap.
Er der nogen afklarende spørgsmål, vi skal have stillet til Jørgen Birk Mortensen nu?
Helga Moos (V):
... men der er mange bagefter.
Ordstyrer:
Okay, det kan være, han løsner lidt op, når han oplever, hvor stor efterspørgslen er.
Næste taler er Peter Hoffmann fra Dansk Energi, som vil kigge på de europæiske energifællesskaber.
Peter Hoffmann (konsulent, Dansk Energi):
Ja, I er vist alle sammen opmærksomme på, at en stadig større del af rammerne for energipolitikken og
energimarkedet de bliver fastlagt i EU-regi. Og det er som bekendt Europa-Kommissionen, der formelt set
er initiativtager til ny EU-lovgivning. Og derfor er det også Kommissionen, der er det helt afgørende forum
for fremkomsten af nye energi- og miljøpolitiske initiativer. Kommissionen er et embedsmandssystem,
og det er således ikke umiddelbart åbent for EU's borgere og heller ikke for politikerne.
Naturligvis så er det samlede kommissærkollegium med deres kabinetter, de har stor betydning
for fastlæggelsen af den overordnede energi- og miljøpolitik. Men når man kigger nærmere efter, så er det
overraskende, hvor stor betydning den enkelte embedsmand har, den enkelte generaldirektør, direktør og
kontorchef og fuldmægtig, i f.eks. Generaldirektoratet for Energi – det vi forkorter DG TREN – hvor stor
betydning de har for energipolitikkens formulering. Og derfor også lobbyistens regel nr. 1: Skab kontakt
med den skrivende fuldmægtig så tidligt som muligt i processen.
Kommissionens generaldirektorat agerer naturligvis ikke i et vakuum. Og når de større energipolitiske
retningslinjer skal fastlægges, så udarbejder Kommissionen ofte et diskussionsoplæg til offentlig
debat. Det er det, vi kalder grønbøgerne.
På energiområdet der har vi set sådan nogle grønbøger om det indre energimarked, om vedvarende
energi, forsyningssikkerhed og forskellige andre ting, og de grønbøger er så at sige siden blevet bibelen
på hver deres faglige område.
Men I skal også være opmærksomme på, at I ikke skal stirre jer blinde på grønbøgerne, for det viser
sig ofte, at en række af de working papers, som offentliggøres af generaldirektoraterne, de siden viser sig
at få sådan en bibellignende status.
Firenze Forum for elmarkedet og det, vi kalder Madrid Forum for gasmarkedet, det er nogle interessante
uformelle energipolitiske fora, der har Kommissionen for bordenden, og hvor de nationale regulatorer
og systemansvarlige og energimarkedets øvrige aktører de er med. Regulatorerne og de
systemansvarlige de er her repræsenteret ved de sammenslutninger, de EU-sammenslutninger, de har for
regulatorerne – det vi kalder CER – for de systemansvarlige på el- og gasområdet henholdsvis ETSO og
GTE. Organisationer, som på denne måde får stadig større betydning.
Selv om fokus her er energisystemernes og energimarkedets funktion, så berøres der i de her regier
mange generelle energipolitiske spørgsmål.
På det formelle der er det Ministerrådet, der naturligvis er et vigtigt energipolitisk forum, men i
praksis der er der nok en tendens til, at arbejdet dér, både på embedsmands- og på ministerniveau, fokuserer
meget på de konkrete direktiver og forordningsforslag. Den bredere energipolitiske debat med nye
signaler, den finder mest sted ved de uformelle ministerrådsmøder. Og de prioriteres desværre ikke særlig
153