Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Jeg vil sige, og spørgsmålet var også, hvorfor laver IEA ikke sådan et backcasting-scenarie, og der vil jeg
sige, at det lyder jo nemt og fristende. Helt så nemt er det måske nok ikke. Og grunden til, at det nok ikke
er sådan en metode, som f.eks. USA er stærk tilhænger af – og USA har jo stor indflydelse i OECD og IEA og
andre organisationer, de er medlem af – det er jo, at hvis der er noget, man ikke vil ind på, så er det kontrol
og kommandoøkonomi.
Og sådan nogle scenarier, der sådan beskriver, hvad der skal gøres i de bestemte årtier og år, det
kan jo smage en lille smule af det der. Og især så ville sådan nogle backcasting-scenarier hurtigt kunne
komme til at vise, at noget af det, der er allermest brug for, det er energieffektivitet. Og noget af det, der er
allermest brug for inden for energieffektivitet, det er energieffektivitet i transportsektoren. Og et af de
allermest effektive midler for det, det kunne være højere priser på benzin, især i USA.
Og vi ved jo, at det, der kan ødelægge enhver politikers mulighed for at blive til noget i USA, det er,
hvis han er restriktiv over for borgernes adgang til våben og over for borgernes adgang til billig benzin. Så
det er noget, der er farligt.
Er der brug for IEA, eller er IEA for konservativ? Jeg vil sige, at IEA er stærk på den analytiske side,
efter min opfattelse klart stærkere end EU. Og der er en stor fordel ved det forum, vi har i IEA, fordi dem,
der virkelig spiller en rolle på energimarkederne, nemlig USA og Japan, er medlemmer af IEA, og der er
vidtstrakte forbindelser med Kina, Rusland og Indien.
Så jeg vil sige det på den måde, som en tidligere kontroversiel dansk ambassadør i Paris, da han
skulle forlade Paris for at tage til Indien, så var han i afskedsaudiens hos de Gaulle. Og så sagde de Gaulle,
at det må være en frygtelig omvæltning for Dem at komme fra et stort land som Frankrig og så til sådan
et mindre betydningsfuldt land som Indien, og så sagde ambassadøren: Ja, min general, jeg flytter nu fra
et lille land med en stor politik til et stort land med en lille politik.
Og lidt det samme gælder om EU og IEA. IEA er skruet sådan sammen, at der kommer ikke så mange
håndfaste politiske beslutninger ud af det, men vi har noget af den debat, som Peter Hoffmann og
andre efterlyser. Den generelle politiske debat, på et højt udviklet analysegrundlag, som Peter Hoffmann
til en vis grad efterlyser i EU, den har vi i højere grad i IEA. Så derfor tror jeg, at IEA er et vigtigt forum, selv
om det ikke er sådan, at der sprøjter håndfaste politiske beslutninger ud af det.
Ordstyrer:
Tak skal du have. Og så var der et spørgsmål, som vist nok mest var til Peter Hoffmann, som gik på: Hvordan
kan det være, at hele udviklingen omkring Lissabon-strategien den ikke tager energiområdet med?
Peter Hoffmann:
Ja, jeg tror, vi skal skelne mellem, om vi tager energiområdet med, eller om vi taler om energibesparelser,
energieffektivisering. For det er da rigtigt, at selve Lissabon-strategien siger ikke ret meget om energi. I
opfølgningerne på den der er bestemt noget om energi – eller rettere sagt, energifolkene, Generaldirektoratet
for Energi, tager fat i Lissabon som baggrund.
Men det er helt rigtigt: Energibesparelser, energieffektiviseringssiden har det ikke nemt i EU-regi.
Og det er lidt det samme, som vi havde med kraftvarme i lang tid, at det var, som om man ikke havde set
et kraftvarmeværk i Kommissionen. Det har hjulpet nu, de bevæger sig den vej, og det samme sker faktisk
omkring energibesparelser. Men jeg tror, der er en lang vej igen.
Grønbogen om forsyningssikkerhed, som kom i år 2000, den konkluderer jo netop, at den eneste
måde, vi kan få hele det her til at balancere på, ikke engang fra et miljømæssigt, bare ud fra et forsyningssikkerhedsmæssigt
synspunkt, det er ved at gøre noget ved energieffektiviseringssiden. Og det viser
jo klart, at der i hvert fald fra embedsmandssystemet er et fokus på det her område.
Når jeg så skal sige, hvorfor der så ikke sker mere. Jo, jeg vil sige, der er et direktivforslag, som nogle
af jer vil vide, omkring energiserviceydelser, omkring energieffektivisering, for øjeblikket, der behandles,
men det bliver også udvandet. Når jeg så skal sige meget kort, hvorfor der ikke sker mere, så tror jeg simpelt
hen, det er, fordi det er svært at tackle energispareaktiviteter i en markedsorienteret kontekst.
157