Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - TeknologirÃ¥det

More documents

Recommendations

Info

Det er med andre ord svært at opfordre folk til generelt at forbruge mere, og så samtidig opfordre dem til på enkelte områder som på energiområdet at bruge mindre. Dels er det jo, som nævnt, netop den økonomiske vækst, der er den grundlæggende drivkraft mod højere energiforbrug, og uanset holdning i øvrigt til økonomisk vækst, så er det et besynderligt krav at stille netop i forbindelse med besparelser. Man forlanger på den måde, at ”opbremsningen” af energiforbruget skal kobles sammen med et stærkere tryk på ”speederen”. Det giver problemer, både i systemet og i hovedet på folk. I en seriøs energibesparelsespolitik må denne klare, men uheldige, modstrid erstattes af et frugtbart samspil. Kampagner og andre virkemidler må være frigjort af den slags krav: Så vil de f.eks. kunne omfatte begge sider af det generelle forbrugsmønster, både det direkte energiforbrug og det indirekte energiforbrug, dvs. det forbrug, der er knyttet til alle de øvrige varer og tjenester, som folk anskaffer sig. Det betyder også, at vejen til et miljømæssigt bæredygtigt samfund bygger på en markant ændring i økonomisk tankegang og strategi. Konsekvenserne deraf kan dog meget vel blive en forbedring af levevilkårene. Vil man slet ikke beskæftige sig med ændringer i den nævnte retning, bør man nok overveje at droppe al tale om at spare på energien. Forskningsstrategi Erfaringen inden for udvikling af energibesparende teknologi har vist, at det ofte har været miljøbevægelser og uafhængige miljøforskere, der har været pionerer, og først derefter har vakt erhvervslivets interesse. Det peger på vigtigheden af at sikre forskningsinstitutioner, der i første fase kan operere helt uafhængigt af både erhvervslivet og regeringens interesser. Da energibesparelser omfatter mange faglige discipliner, vil det være nærliggende at oprette i det mindste eet tværfagligt forskningscenter for energibesparelser i Danmark. Her skulle man måske i nogen grad beskæftige sig med specifikke besparelsesteknologier, men nok i højere grad sætte opsamlet teknisk viden ind i systembetragtninger, og bl.a. udarbejde og analysere forskellige kombinationer, sat sammen i realistiske scenarier for fremtidige energiforbrug, f.eks. for Danmark eller EU. En speciel side af problemerne med energisparepolitikken, eller rettere med hele miljøpolitikken, er spørgsmålet om at indrette samfundet på en kommende opbremsning af forbrugs- og produktionsaktiviteterne til fordel for andre økonomiske gevinster, som f.eks. en fordeling af det nødvendige arbejde og dermed nedsat arbejdstid. Internationalt er der visse tværfaglige forskningsindsatser på dette område i kredse af såkaldte økologiske økonomer. Men det ville være relevant at satse mere på området i de skandinaviske lande, hvor tanken synes mest moden i befolkningen. Den store Verden Jeg har stort set beskrevet mulighederne i Danmark dog med henvisning til, at det meste gælder for Europa også. Hele tankegangen bag det fremlagte er imidlertid baseret på en global betragtning, og kan være model for, hvorledes et hvilket som helst land i verden kan gribe sagen an, med behørigt hensyn til lokal kultur, natur, klima og – ikke mindst – økonomiske niveau. Det er let at afvise det forslåede scenario som totalt urealistisk i den nuværende globalisering med de internationale forpligtigelser, som Danmark har bundet sig til. Og det er sandt nok, at de nuværende aftaler ikke i tilstrækkelig grad giver de enkelte lande frihed til vidtgående ændringer i f.eks. miljø- og markedspolitik. Men de holdninger, f.eks. til at udskifte mere forbrug med mere fritid, har også bredt sig i mange andre lande, dog mest i lande med ret jævn fordeling af velstanden og sociale sikkerhedsnet, som vi har vænnet os til i Nord-Europa. Det giver Skandinavien, og i større sammenhæng Europa, en mulighed for (og en pligt til ?) at forsøge at gå disse nye veje. I det mindste burde vi i et land som Danmark turde undersøge grundigt, hvorledes overgangen bedst gribes an. 128
Opsummering I dette afsluttende afsnit opsummeres elementer til en strategi for at gennemføre de påpegede energibesparelser som et centralt led i løsningen af de udfordringer, Verden står overfor inden for energi og miljø, og de handlemuligheder vi har i Danmark og internationalt. Strategien må bygge på: �� Erkendelse af, at der er tale om kollektive problemer, hvis løsning ikke kan overlades alene til markedet. �� Sætte ambitiøse mål for energibesparelser i form af nedgang i absolut energiforbrug, ikke f.eks. energiforbrug pr BNP. �� Se bort fra indflydelsen på eksport, beskæftigelse og BNP ved valg af virkemidler til fremme af energibesparelser. �� Vælge aktører, der ikke kan formodes at have nogen interessekonflikt med et faldende energiforbrug. �� Satse på tiltag langt udover, hvad der er rentable i konventionel økonomi, så miljøet også tillægges værdi i sig selv. �� Inkludere ændringer i både teknik og grundlæggende adfærd i kampagner, energiafgifter og andre energibesparelsestiltag. �� Stramme kraftigt op på kravene til nybyggeri og diverse udstyr, samt kombinere krav til renoveringer med tilskud og tilsyn. �� Stramme de økonomiske virkemidler, bl.a. med indførelsen af progressive energiafgifter og evt. kvotesystemer. �� Sikre økonomisk uafhængig forskning omkring både teknik, samfundsvidenskab og planlægning. �� Tage skridt mod en bæredygtig økonomi ved hjælp af tiltag til at sikre arbejde til alle ved reduktion i arbejdstid. �� Imødekomme det stigende ønske om mindre arbejdsbelastning ved at tilskynde nedsat arbejdstid og arbejdspres, f.eks. via skattepolitikken. �� Internationalt, f.eks. i EU, for at fremme de her beskrevne strategier og tiltag til fremme af energibesparelser. Ingen har naturligvis patent på fremtiden. Men de her skitserede muligheder på energiområdet kommer nok nærmere sandheden og realiteterne og glæden end den i dag dominerende strategi, der presser folk ind i et BNP-fastlåst mønster. 129
Page 1 and 2:
Energi i fremtiden - globale, regio
Page 3 and 4:
Forord Denne rapport samler op på
Page 5 and 6:
VEDVARENDE ENERGIRESSOURCER I DANMA
Page 7 and 8:
Ved konsulent Peter Hoffmann, Dansk
Page 9 and 10:
Deltagerliste Aksel Hauge Pedersen
Page 11 and 12:
Mikael Bay Hansen Dansk Metal Mikae
Page 13 and 14:
Projektet ”Det fremtidige danske
Page 15 and 16:
gelsen af høringerne vælges der b
Page 17 and 18:
skal regne med, at vedvarende energ
Page 19 and 20:
at stige gevaldigt. Hvad angår lan
Page 21 and 22:
højere indtjening og en gunstig ef
Page 23 and 24:
Udpluk fra debatten om De kommende
Page 25 and 26:
Vindmølleindustrien har beregnet,
Page 27 and 28:
mængde offentlige midler, end der
Page 29 and 30:
I forhold til sammensætningen af b
Page 31 and 32:
1. Strammes op på nye huses varme-
Page 33 and 34:
Og så er der transportproblemet -
Page 35 and 36:
Henrik Lund svarede, at overordnet
Page 37 and 38:
Projects: Tanzanian Village Energy
Page 39 and 40:
2000 1) Large-scale Particulate Fil
Page 41 and 42:
De globale udfordringer Af: Ambassa
Page 43 and 44:
For det første har skiftet af frem
Page 45 and 46:
solenergi, vandkraft, vindenergi pl
Page 47 and 48:
spireret terrorisme. USA ser på om
Page 49 and 50:
Olie og gas felter andre steder run
Page 51 and 52:
The IEA was established in November
Page 53 and 54:
Gb/a 60 50 40 30 20 10 0 THE GROWIN
Page 55 and 56:
The Outlook reviews as follows the
Page 57 and 58:
A derivative of the trend reported
Page 59 and 60:
It introduces the concept of the st
Page 61 and 62:
The study adds the telling comment
Page 63 and 64:
3% increase in the consumption. Tog
Page 65 and 66:
Conclusions We may conclude that th
Page 67 and 68:
[3]. International Energy Outlook 2
Page 69 and 70:
Mtoe The Context Global Energy Tren
Page 71 and 72:
Undiscovered Oil & Gas Resources 1.
Page 73 and 74:
Oil Market Implications of High Oil
Page 75 and 76:
cm 1 000 750 500 250 0 Russian Gas
Page 77 and 78: World Alternative Policy Scenario K
Page 79 and 80: illion dollars (2000) 150 100 50 0
Page 81 and 82: Samfundsøkonomiske følger af olie
Page 83 and 84: Energipolitiske fællesskaber i EU
Page 85 and 86: EUROHEAT & POWER: Foreningen for kr
Page 87 and 88: Fossile energiressourcer i Danmark
Page 89 and 90: mia. Nm³ 10 8 6 4 2 0 Prognoser fo
Page 91 and 92: mia. tons 1500 1000 500 0 Verdens k
Page 93 and 94: For at løse transportenergiforbrug
Page 95 and 96: Hvilke særlige forhold præger udv
Page 97 and 98: videreudvikling fra demonstrationsf
Page 99 and 100: Men for at opnå disse fordele er d
Page 101 and 102: Denne omstilling rummer et kolossal
Page 103 and 104: Demonstration og tidligere markedss
Page 105 and 106: Udviklingen i det danske energiforb
Page 107 and 108: Allerede eksisterende planer om at
Page 109 and 110: initiativer på området. Bl.a. res
Page 111 and 112: Elforbruget og transporten Den vist
Page 113 and 114: PJ 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0
Page 115 and 116: Transportsektorens rolle i energifo
Page 117 and 118: Problemet med flere af disse tiltag
Page 119 and 120: Mulige energibesparelsesstrategier
Page 121 and 122: Varmeisolering Bedre isolering er e
Page 123 and 124: Stress på arbejdspladserne, mangle
Page 125 and 126: Det tillokkende ved progressive afg
Page 127: Aktører i Energibesparelsespolitik
Page 131 and 132: En international regulering på vid
Page 133 and 134: De samfundsøkonomiske konsekvenser
Page 135 and 136: Emission mængde (2003) samlet ekst
Page 137 and 138: cerne? Hvor skal vi placere os? Og
Page 139 and 140: »Ja, astronomisk fortæller det mi
Page 141 and 142: Så er der LNG, naturgas, og det in
Page 143 and 144: Det sidste punkt inden min konklusi
Page 145 and 146: Det er en forkortelse på den forsk
Page 147 and 148: Det er ikke mig selv, der har bedt
Page 149 and 150: Denne figur viser, hvordan det kan
Page 151 and 152: Jørgen Birk Mortensen (Det Økonom
Page 153 and 154: koster det at tegne de her former f
Page 155 and 156: Konklusionen er, at den nye energip
Page 157 and 158: Jeg vil sige, og spørgsmålet var
Page 159 and 160: Ordstyrer: Så var der et spørgsm
Page 161 and 162: Med hensyn til vedvarende energi, s
Page 163 and 164: godt for os. Så det vil jeg bede j
Page 165 and 166: Den nationale del den kommer ind om
Page 167 and 168: kunne vi sådan set godt begynde at
Page 169 and 170: Det har folk jo gjort. Det har de o
Page 171 and 172: Jamen den australske model går jo
Page 173 and 174: tigt om i dag. Der vil forhåbentli
Page 175 and 176: Jeg ville egentlig indlede med at s
Page 177 and 178: Og når man så har gjort sig det h
Page 179 and 180:
Ordstyrer: Tak skal du have, Tage.
Page 181 and 182:
Men jeg tror, det er meget vigtigt,
Page 183 and 184:
Jamen, jeg er nået dertil, hvor je
Page 185 and 186:
har vi også haft succes. Vi har f
Page 187 and 188:
gammelt teknologisk produkt, og at
Page 189 and 190:
en 65 procents reduktion - end i at
Page 191 and 192:
skabe konkurrence mellem besparelse
Page 193 and 194:
Så skal man så sige, jamen det ku
Page 195 and 196:
som indtægter hos staten. Det er s
Page 197 and 198:
En international regulering på vid
Page 199 and 200:
giver i samfundsøkonomiske omkostn
Page 201 and 202:
hvor de ligger inde i byerne, er de
Page 203 and 204:
600-700 bar, når det er brint, vi
Page 205 and 206:
Så har vi diskuteret virkemidler.
show all

Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - TeknologirÃ¥det

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?