Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

hvor de ligger inde i byerne, er der en meget højere befolkningsmæssig eksponering for udledningerne,
og dermed vil omkostningerne også, hvis man faktisk kører alle kraftværkerne igennem modellen, være
noget højere end de 7,5 mia. kr.
Dermed kommer jeg også med en lille fodnote til vismændenes vindmølleanalyse, som jeg også
tror interesserer en del her. Det er, at man skal være opmærksom på, at både vismændene, men også
Finansministeriet og alle andre, der indtil nu har brugt disse ExternE-tal, de har kun brugt de værdier, der
gælder for landzone, for værdierne er endnu ikke beregnet inklusive byeffekterne.
Det gør så, at jeg også har den fodnote, at jeg ikke er helt overbevist om, at vindmølleanalysen
egentlig rammer rigtigt, for den tager altså i virkeligheden et ret forsigtigt skøn i den nedre ende, netop
fordi man ikke har effekten med af de mange kraftværker, der er blevet lukket.
I Århus havde vi bl.a. Midtkraft, der lå nede på havnen og osede ud i midtbyen. Det har simpelthen
været en sundhedsmæssig katastrofe, at man har haft et kraftværk liggende med de skorstenshøjder og
på det sted.
Så energipolitikken har gjort nogle gode ting for sundheden i løbet af 1990'erne. Noget, som vi
måske har glemt at være opmærksomme på, glemt at værdsætte midt i vores fokus på alt det andet.
Det skal også være min afrundende kommentar at sige, at der er mange problemer ved de her fossile
brændsler, men et af de store er altså faktisk, at de ikke er ret gode for menneskers sundhed. De er
faktisk meget værre, end jeg troede, dengang jeg gik i gang med hele det her beregningsprisprojekt.
Ordstyrer:
Tak skal du have, Mikael. Så er det Helga.
Helga Moos:
Til Jes Fenger har jeg et spørgsmål om brinten. Jeg synes, at hver gang vi har skiftet fokus og taget nye
brændstoffer ind, så har vi været lidt begejstrede til at begynde med, men vi har ikke rigtig talt om den
medfølgende forurening. Så nu synes jeg, vi skulle have kortlagt, hvad det vil få af betydning, og hvad vi
som politikere vil blive mødt med, i det øjeblik vi gik over til et brintsamfund. Og vi ved, at skal der tankes
brint, skal der flyttes brint osv., så vil der være et udslip. Jeg tror ikke, det kan undgås med lagring af
brint, at der kommer et udslip. Hvilken betydning har det – hvilken effekt? Har den effekt fået et ord
endnu? Det vil jeg godt bore lidt i.
Til Mikael Skou Andersen: Lidt om partikelforureningen; hvor langt er vi nået med opgaven indenfor
transportsektoren – for det er interessant at høre om de 8 mia. fra elsektoren, men i energisektoren,
der skal vi også huske transportsektoren.
Med hensyn til kraftværkssektoren i den undersøgelse med de 8 mia.; vi har både en decentral
kraftvarme, der er baseret på gas, og så har vi vores kulkraftværker, så er det et gennemsnit? Eller er det
hele regnet om til kultal eller gastal? Hvordan har man gjort det op?
Ordstyrer:
Skal vi starte med Jes Fenger: Kan der ligge en miljøbombe i brintsamfundet?
Jes Fenger:
Det er jo altså sådan, at de problemer, som man finder med nye energikilder, de bliver først rigtig synlige,
når tingene virker.
Brint er altså i visse henseender lidt vanskeligt at holde på, fordi det er sådan en lille luftart, små
molekyler. Der har været tale om, at udslip af brint fra distributionssystemer og sådan noget ville kunne
sive op og foretage nedbrydning af ozonlaget. Det virker måske lidt spekulativt, men det gjorde
CFC-gasserne også i sin tid.
Så er der hele problemet med oplagring og med distribution og sådan noget, som også vil kunne
give problemer. Det siges ganske vist, at brint er let, så hvis man knuser en beholder, så vil brinten hurtigt
spredes, sådan at den ikke giver nogen eksplosionsfare. Men jeg ville helst se det, før jeg troede på det.
201