Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

som indtægter hos staten. Det er svært at få øje på, at der tilbageføres ret mange midler til f.eks. at opfylde
politiske mål som CO2 eller miljø. Og det er da klart en hindring i hvert fald på transportområdet.
Henrik Lund:
Jeg kan svare lidt på begge spørgsmål på én gang. Hvis vi starter med afgifter: Jeg synes generelt, det er
fornuftigt i Danmark, at vi har høje afgifter på fossile brændsler. Mikael Skou siger lidt senere her noget
om miljøproblemerne.
Det er klart, der er en masse miljøproblemer med fossile brændsler. Det er fornuftigt at have nogle
afgifter og på den måde få det ind i det økonomiske spil. Og i forhold til at gennemføre besparelser, er det
fornuftigt med et højt afgiftsniveau på fossile brændsler. Så det synes jeg er udmærket. Der kan være en
masse i selve den tekniske måde, de er tilrettelagt på, som kan gøres smartere, og kan fremme nogle bestemte
formål osv.
Men i forhold til realiseringen af de store varmebesparelser, som jeg er helt enig i, at der er store
uudnyttede varmebesparelser også, lige så vel som der er store uudnyttede elbesparelser. Og da tror jeg
ikke så meget, det kun er afgifterne, fordi afgifterne er ligesom guleroden, der skal få – om jeg så må sige
– hesten til at flytte sig.
Tit er problemet jo, at hesten er bundet; f.eks. af de der andre faste afgifter, altså den faste del af
varmeregningen. Der, hvor jeg boede i Aalborg på et tidspunkt, var over halvdelen af min varmeregning
fast pris, og så er jeg jo ikke motiveret, uanset hvor mange afgifter, der er på, til at gøre noget på varmebesparelsesområdet.
Så det er jo lige så meget et spørgsmål om selvfølgelig at bevare den gulerod, der ligger i afgifterne
og også i tilskuddet, men også at løsne snoren på hesten. Der tror jeg også, at vejledning og opmærksomhed
er meget, meget vigtigt. Jeg har selv forsøgt, når vi nu bygger nyt på universitetet, at få energibesparelser
ind. Da er det fantastisk givtigt, at der er en Elsparefond at henvende sig til.
Det er rigtig ærgerligt, at der ikke er så mange Energi- og Miljøkontorer at henvende sig til, som der
har været tidligere. Den type af investeringer, hvor man får viden om det her ud, er også meget, meget
vigtig. Og så i det hele taget fjerne de hindringer, der er, for at hesten kan gå efter den gulerod, som afgifterne
er. Det tror jeg er lige så vigtigt, som det er at hæve eller sænke afgifterne.
Ordstyrer:
Jørgen, du fik et spørgsmål om, om CO 2-tilbageføringen stadig ville være virksom.
Jørgen Stig Nørgaard:
Jeg har ikke tjekket det i den her forbindelse, for jeg skulle ikke tale om industri, men jeg har også gode
erfaringer fra det tidligere. Jeg mener, det generelt er en god strategi, at man lægger en afgift på og giver
folk pengene tilbage som kontantsum i skattelettelser, eller hvad det nu kunne blive. Så det synes jeg
også ville være industrien, og jeg har nævnt – flere gange, måske, nu – de progressive tariffer, og det gør
jeg, fordi miljøproblemerne er progressive. Det gør ikke noget, man slipper en lille smule CO 2 ud, men det
er et stigende problem, jo mere man slipper ud, og derfor er der en vis omkostningsrigtighed i at lave dem
progressive, sådan at dem, der slipper mest CO 2 ud, de kommer til at betale mest, og det synes jeg er et
væsentligt argument, hvis man altså tillægger miljøet værdi.
Ordstyrer:
Er der noget at tilføje til, om det var afgiftssystemer, som var en hindring for at opnå målene? Det var et
spørgsmål, I alle sammen fik fra Emanuel. Nej, det har du ikke. Ja, Poul Erik, ok, værsgo.
Poul Erik Morthorst:
Tak skal du have. Jeg synes, det bør nævnes, at i denne tid dukker en masse små elektroniske dimser op,
der kan gøre det meget lettere for at os at styre vores elforbrug. Vi får it, intelligente målere, og vi får små
trådløse dimser, der kan styre vores elforbrugende apparater, afhængig af hvad det er for nogle priser,
195