Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

miljøministrene har prøvet at få det lidt ind, og i øjeblikket der er man i gang med en proces, hvor man
sorterer fra i Lissabon-processen, fordi nogle siger, der er for meget med.
Hvad er det, der gør, at det er så svært for EU's egne lande og EU som samlet organisering at se mulighederne
for at nedbringe sin afhængighed af import og se det som en enorm vækstmulighed og investere
i energieffektiviseringer? Hvad er det, der gør det så vanskeligt efter din mening? Slut.
Ordstyrer:
Jamen det var da også rigeligt, Anne Grete. Helga har også markeret, men jeg tror lige, vi tager nogle svar
på Anne Gretes mange gode spørgsmål. Og det første til Jørgen Ørstrøm, og det gik på de nye storforbrugere
af energi. Hvordan ser de på energieffektivitet?
Jørgen Ørstrøm:
Desværre er svaret det, at interessen for energieffektivitet og interesse for bekæmpelse af miljøgener fra
stigende brug af energi er noget som man først nu for alvor begynder at opdage i Kina, og endnu længere
tidshorisont har vi i Indien. Så det opmuntrende er, at man er begyndt at være opmærksom på det, og
man kan se problemet. Og den politiske ledelse prøver virkelig at gøre noget.
Det negative er, at der er meget, meget lang vej igen. Og når man kommer ud i de rent faktiske
energiforbrugere, så er interessen ikke så fantastisk stor.
Ordstyrer:
Så var der et spørgsmål til Bent Sørensen: Hvordan kan man komme hen imod den meget store andel af
vedvarende energi?
Bent Sørensen:
Ja, vi lavede for et par år siden en undersøgelse for Energistyrelsen, hvor vi lavede fire globale energiscenarier,
og det var i sig selv, tror jeg, interessant, fordi jeg tror, det er første gang, Energistyrelsen har givet
penge til et arbejde, som ikke fokuserer på Danmark, men fokuserer på, hvordan skal hele verden f.eks.
dække sit energiforbrug med vedvarende energi. Hele den pointe, at der er nogle ting, som Danmark kan
gøre, men er det interessant, hvis resten af verden ikke kan gøre det samme.
Så det, vi blev bedt om at se på, det var, om man kunne tænke sig et vedvarende energiscenarie for
hele verden. Og vores konklusion var, at det kunne man. Det betød, det, vi gjorde, var, at vi gik ind og så
på energiforbrugets udvikling på arealbasis. Hvor meget bruges der pr. km 2 forskellige steder i verden, og
hvor meget kan der laves af vedvarende energi på de samme eller på nogle andre km 2 , og hvor meget skal
der så handles, hvor meget skal der flyttes fra en kvadrat over i en anden kvadrat.
Og det, vi fandt, var, at der var rigelig mulighed for at få både flydende brændstoffer og elektricitet
og alt, hvad man havde brug for, men at der selvfølgelig var handel, altså i byområder skal man selvfølgelig
importere energi fra landområder. Og der er jo også handel mellem lande, præcis som der er i dag, og
bl.a. skulle Kina og Indien, eller i hvert fald dele af Kina og Indien importere energi fra andre lande, for at
det kom til at passe.
Men en forudsætning for, at man kan lave sådan et scenarie, det er, at man også bruger energien
effektivt. Fordi enhver økonom kan fortælle, at investeringen i at bruge energien mere effektivt, end vi
gør i dag, den vil være langt mindre end enhver form for investering i nyt energiproduktionsudstyr.
Var det svar nok?
Ordstyrer:
Foreløbig er det nok. Hans Jørgen Koch blev spurgt, om IEA er for konservative, og skal man kigge efter
andre spillere, som kan være med til at lave de analyser, vi har brug for?
Hans Jørgen Koch:
156