Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Varmeisolering
Bedre isolering er en enkel, holdbar og ret velkendt teknologi, som inden for boligopvarmning, køling, og
visse industrielle processer, vil kunne spare det meste af de ca. 40% af Danmarks samlede energiforbrug,
der i dag går til således at holde kulde og varme adskilt. Dette forbrug kan reduceres næsten ubegrænset
ved at forbedre isoleringen. Den består af forskellige isoleringsmaterialer, der skal anvendes i større tykkelser
end i dag, samt lidt mere avancerede teknologier inden for bl.a. vinduesruder og ventilationsanlæg.
Eks: Der er i dag ude i Europa opført flere tusinde boliger, som med klimaer svarende til det danske,
har et energiforbrug til opvarmning på kun ca. en tiendedel af, hvad der typisk bruges i Danmark i dag, og
kun ca. ¼ af, hvad der kræves af det nye, kommende byggereglement. De betegnes som Passivhuse, fordi
de ikke kræver et egentligt centralvarmeanlæg og derfor undertiden kan bygges til næsten samme omkostning
som konventionelt isolerede huse med deres nødvendige varmeanlæg. I erkendelse af, at det
tager århundreder at udskifte hele boligmassen er det vigtigt også at forbedre de eksisterende boligers
isolering m.v., bedst i forbindelse med gennemgribende renoveringer, hvorved varmeforbruget kan reduceres
til under det halve.
At bygge huse i Danmark, som behøver mekaniske køleanlæg (air-conditioning) i den varme tid,
kræver en særlig dårlig og hensynsløs udformning af bygningen. De findes, men burde naturligvis ikke
tillades i vores klima, al den stund man i f.eks. Malaysias tropevarme eksperimenterer med, hvordan
man kan bygge behagelige huse, der ikke behøver en sådan mekaniseret køling.
Valg af rette Størrelser
Ofte er de kedler, pumper, ventilatorer, osv., der installeres, alt for store og energikrævende, bl.a. fordi
installatørerne alene bestemmer valget og ofte vælger store modeller for at være (flere hundrede procent)
sikker på, at udstyret er stort nok, men så overlader det til brugeren at betaler energiregningen.
Eks: I opvarmede bygninger pumpes der varmt vand rundt i radiatorsystemet af en elektrisk pumpe.
I dag er disse cirkulationspumper langt kraftigere end hvad der er nødvendigt. I stedet for de 30 til 60
watts pumper, der typisk anvendes og stadig installeres i dagens Danmark, markedsføres der nu (uden
for Danmark) effektive pumper, der kun bruger 5 til 10 watt. Det årlige elforbrug til dette formål kan
således for en bolig typisk nedsættes fra omkring 500 kWh til under 100 kWh og med bedre styring til 25
kWh, altså 5% af det oprindelige.
Styring efter Behov
Meget af vores energiforbrug i private hjem, institutioner, kontorer m.m., f.eks. til lys og ventilation, kører
på et eller andet maksimumbehov, typisk fastsat ud fra nogle arbejdsmiljøregler, der ofte er alt for
stive. Ved at styre belysning, ventilation, varme, edb-udstyr, køling, pumpning, m.m. efter det aktuelle,
skiftende behov, er der store besparelser at hente. F.eks. er det lys, som ingen ser, oplagt spildt. Styringen
kan ske simpelthen med håndkraft ved at tillægge sig vaner med at slukke efter sig, eller der kan installeres
automatik.
Eks: Ventilationen i et lokale kan nedsættes betydeligt og undertiden helt slukkes, når der er færre
mennesker i et lokale, end hvad det maksimalt er beregnet til, eller hvis der vælges sundere byggematerialer,
eller hvis rygning forbydes. F.eks. kan blot en halvering af lufttilførslen reducere elforbruget til kun
20% af det nuværende, og samlet set kan elforbruget til ventilationen ofte bringes meget længere ned.
Eks: Styring af belysningsanlæg kan, sammen med effektive lamper, give resultater svarende til
ovennævnte for ventilation, og under tiden samlet reducere elforbruget til kun 10-20% af hvad det var.
Samlede tekniske Besparelsespotentiale
De ovennævnte eksempler er ikke enestående, men snarere typiske for, hvad der kan opnås af energibesparelser
med bedre teknik. For de to områder, jeg er blevet bedt om at belyse, varme og elforbrug, vil der
121