Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - TeknologirÃ¥det

More documents

Recommendations

Info

Vejtransporten er således meget dominerende med en andel af persontransporten på over 90% og en andel af godstransporten på over 80%. Forventninger til energiforbruget til transport fremover I forbindelse med udarbejdelsen af grundlaget for en langsigtet energistrategi frem mod 2025 har Energistyrelsen lavet nedenstående foreløbige basisfremskrivning af det endelige energiforbrug fordelt på sektorer. Transportsektorens andel af det samlede energiforbrug forventes fortsat at vokse, så det i 2030 vil udgøre ca. 35% af det samlede forbrug og ca. 73% af olieforbruget. Potentialet for at reducere forbruget og erstatte olieanvendelsen For at reducere energiforbruget i transportsektoren er det nødvendigt at begrænse den motoriserede trafik, gøre transportmidlerne mere effektive eller fremme skift til mindre energiforbrugende transportmidler. Blandt de mange og meget forskelligartede virkemidler, som er til rådighed, kan f.eks. nævnes: 116 �� Krav om lavere energiforbrug i nye køretøjer �� Mere differentierede registreringsafgifter og årlige afgifter �� Øgede brændstofafgifter �� Anvendelse af alternative drivmidler (fremme af CO 2-reducerende energibærere) �� Indførsel af kørselsafgifter �� Afskaffelse af befordringsfradraget �� Mere effektiv trafikafvikling (mindre kødannelse, mere glidende trafik) �� Fremme af øget anvendelse af kollektive transportmidler, hvor belægningsprocenten er høj �� Mere effektiv logistik og fremme af intermodalitet for gods (skift mellem transportformer) �� Fremme af energirigtig køreteknik
Problemet med flere af disse tiltag er, at de er i konflikt med andre samfundsmæssige målsætninger såsom varernes frie bevægelighed, mobilitet på arbejdsmarkedet, erhvervslivets konkurrenceevne, grænsehandel osv. Andre tiltag kan potentielt være meget kostbare for staten (omlægning af afgifter på køretøjer og brændstoffer) eller meget upopulære blandt befolkningen (kørselsafgifter og afskaffelse af befordringsfradraget). Omvendt vil flere af tiltagene have positive effekter på andre af transportsektorens udfordringer, f.eks. trafikulykker, støj, luftforurening, trængsel, barriereeffekt, slid på infrastrukturen, arealanvendelse, biodiversitet og forsyningssikkerhed. Der findes således en lang række meget effektive potentielle virkemidler til at nedsætte transportsektorens energiforbrug, men næsten alle virkemidler vil have konsekvenser for andre forhold, som tilsyneladende har højere politisk prioritet. Populært sagt er alle effektive tiltag på transportområdet potentielt enten meget dyre for staten eller meget upopulære blandt en stor del af vælgerne. Faktisk ser vi en række trafikpolitiske tiltag, som direkte øger transportsektorens energiforbrug. Det gælder f.eks. den fortsatte udbygning af infrastrukturen og takstnedsættelsen på Storebæltsforbindelsen, som uvilkårligt vil skabe mere trafik. Mulige tiltag I det følgende skal blot fremhæves tre grupper af mulige tiltag, som efter forfatterens mening har potentialet til reelt at påvirke transportsektorens energiforbrug. At afgiftsinstrumentet er det stærkeste, hurtigste og mest effektive værktøj i transportsektoren er veldokumenteret, men EU’s lovkrav har stor betydning på området. På længere sigt har en ændring af forbrugernes præferencer et næsten tilsvarende potentiale, hvis erfaringerne fra andre sektorer kan overføres til transport. Afgifter Balancen mellem afgifterne kunne med fordel tilrettelægges mere efter de forhold, man ønsker at regulere. For eksempel således at det blev billigere at købe en ny energiøkonomisk bil, men dyrere at køre i den, eller således at meget energiforbrugende transportformer (f.eks. fly og hurtigfærger) betalte energiafgifter, som modsvarende deres forbrug. Det burde konkret (gen)overvejes at omlægge registreringsafgifterne, så de i langt højere grad er miljømæssigt begrundede. Dermed vil ny teknologi, som reducerer energiforbrug og luftforurening, blive udbredt hurtigere i Danmark. De grønne afgifter afhænger allerede i dag af bilens energiforbrug, men er for udifferentierede og for lave, sammenlignet med de samlede omkostninger ved at holde bil, til at de virker adfærdsregulerende i betydeligt omfang. Lovkrav EU’s krav til nye køretøjer har medført en meget markant reduktion af luftforureningen fra motorkøretøjer. I årene fremover strammes kravene, specielt til dieselkøretøjer, yderligere og dermed ventes de fleste trafikskabte luftforureningsproblemer løst. Der findes ingen tilsvarende lovkrav til motorkøretøjers energiforbrug. EU-kommissionen og bilproducenterne har indgået en frivillig aftale om nedsættelse af nye personbilers energiforbrug. Denne aftale medfører, at der kommer mere energieffektive personbiler på markedet i EU. Det danske afgiftssystem medfører desværre, at mere avancerede biler, som ofte bliver lidt dyrere ab fabrik, bliver uforholdsmæssigt meget dyrere for forbrugeren. Danmark får derfor ikke det fulde udbytte af den teknologiske udvikling. Set fra et dansk synspunkt ville det således være mere effektivt med et 117
Page 1 and 2:
Energi i fremtiden - globale, regio
Page 3 and 4:
Forord Denne rapport samler op på
Page 5 and 6:
VEDVARENDE ENERGIRESSOURCER I DANMA
Page 7 and 8:
Ved konsulent Peter Hoffmann, Dansk
Page 9 and 10:
Deltagerliste Aksel Hauge Pedersen
Page 11 and 12:
Mikael Bay Hansen Dansk Metal Mikae
Page 13 and 14:
Projektet ”Det fremtidige danske
Page 15 and 16:
gelsen af høringerne vælges der b
Page 17 and 18:
skal regne med, at vedvarende energ
Page 19 and 20:
at stige gevaldigt. Hvad angår lan
Page 21 and 22:
højere indtjening og en gunstig ef
Page 23 and 24:
Udpluk fra debatten om De kommende
Page 25 and 26:
Vindmølleindustrien har beregnet,
Page 27 and 28:
mængde offentlige midler, end der
Page 29 and 30:
I forhold til sammensætningen af b
Page 31 and 32:
1. Strammes op på nye huses varme-
Page 33 and 34:
Og så er der transportproblemet -
Page 35 and 36:
Henrik Lund svarede, at overordnet
Page 37 and 38:
Projects: Tanzanian Village Energy
Page 39 and 40:
2000 1) Large-scale Particulate Fil
Page 41 and 42:
De globale udfordringer Af: Ambassa
Page 43 and 44:
For det første har skiftet af frem
Page 45 and 46:
solenergi, vandkraft, vindenergi pl
Page 47 and 48:
spireret terrorisme. USA ser på om
Page 49 and 50:
Olie og gas felter andre steder run
Page 51 and 52:
The IEA was established in November
Page 53 and 54:
Gb/a 60 50 40 30 20 10 0 THE GROWIN
Page 55 and 56:
The Outlook reviews as follows the
Page 57 and 58:
A derivative of the trend reported
Page 59 and 60:
It introduces the concept of the st
Page 61 and 62:
The study adds the telling comment
Page 63 and 64:
3% increase in the consumption. Tog
Page 65 and 66: Conclusions We may conclude that th
Page 67 and 68: [3]. International Energy Outlook 2
Page 69 and 70: Mtoe The Context Global Energy Tren
Page 71 and 72: Undiscovered Oil & Gas Resources 1.
Page 73 and 74: Oil Market Implications of High Oil
Page 75 and 76: cm 1 000 750 500 250 0 Russian Gas
Page 77 and 78: World Alternative Policy Scenario K
Page 79 and 80: illion dollars (2000) 150 100 50 0
Page 81 and 82: Samfundsøkonomiske følger af olie
Page 83 and 84: Energipolitiske fællesskaber i EU
Page 85 and 86: EUROHEAT & POWER: Foreningen for kr
Page 87 and 88: Fossile energiressourcer i Danmark
Page 89 and 90: mia. Nm³ 10 8 6 4 2 0 Prognoser fo
Page 91 and 92: mia. tons 1500 1000 500 0 Verdens k
Page 93 and 94: For at løse transportenergiforbrug
Page 95 and 96: Hvilke særlige forhold præger udv
Page 97 and 98: videreudvikling fra demonstrationsf
Page 99 and 100: Men for at opnå disse fordele er d
Page 101 and 102: Denne omstilling rummer et kolossal
Page 103 and 104: Demonstration og tidligere markedss
Page 105 and 106: Udviklingen i det danske energiforb
Page 107 and 108: Allerede eksisterende planer om at
Page 109 and 110: initiativer på området. Bl.a. res
Page 111 and 112: Elforbruget og transporten Den vist
Page 113 and 114: PJ 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0
Page 115: Transportsektorens rolle i energifo
Page 119 and 120: Mulige energibesparelsesstrategier
Page 121 and 122: Varmeisolering Bedre isolering er e
Page 123 and 124: Stress på arbejdspladserne, mangle
Page 125 and 126: Det tillokkende ved progressive afg
Page 127 and 128: Aktører i Energibesparelsespolitik
Page 129 and 130: Opsummering I dette afsluttende afs
Page 131 and 132: En international regulering på vid
Page 133 and 134: De samfundsøkonomiske konsekvenser
Page 135 and 136: Emission mængde (2003) samlet ekst
Page 137 and 138: cerne? Hvor skal vi placere os? Og
Page 139 and 140: »Ja, astronomisk fortæller det mi
Page 141 and 142: Så er der LNG, naturgas, og det in
Page 143 and 144: Det sidste punkt inden min konklusi
Page 145 and 146: Det er en forkortelse på den forsk
Page 147 and 148: Det er ikke mig selv, der har bedt
Page 149 and 150: Denne figur viser, hvordan det kan
Page 151 and 152: Jørgen Birk Mortensen (Det Økonom
Page 153 and 154: koster det at tegne de her former f
Page 155 and 156: Konklusionen er, at den nye energip
Page 157 and 158: Jeg vil sige, og spørgsmålet var
Page 159 and 160: Ordstyrer: Så var der et spørgsm
Page 161 and 162: Med hensyn til vedvarende energi, s
Page 163 and 164: godt for os. Så det vil jeg bede j
Page 165 and 166: Den nationale del den kommer ind om
Page 167 and 168:
kunne vi sådan set godt begynde at
Page 169 and 170:
Det har folk jo gjort. Det har de o
Page 171 and 172:
Jamen den australske model går jo
Page 173 and 174:
tigt om i dag. Der vil forhåbentli
Page 175 and 176:
Jeg ville egentlig indlede med at s
Page 177 and 178:
Og når man så har gjort sig det h
Page 179 and 180:
Ordstyrer: Tak skal du have, Tage.
Page 181 and 182:
Men jeg tror, det er meget vigtigt,
Page 183 and 184:
Jamen, jeg er nået dertil, hvor je
Page 185 and 186:
har vi også haft succes. Vi har f
Page 187 and 188:
gammelt teknologisk produkt, og at
Page 189 and 190:
en 65 procents reduktion - end i at
Page 191 and 192:
skabe konkurrence mellem besparelse
Page 193 and 194:
Så skal man så sige, jamen det ku
Page 195 and 196:
som indtægter hos staten. Det er s
Page 197 and 198:
En international regulering på vid
Page 199 and 200:
giver i samfundsøkonomiske omkostn
Page 201 and 202:
hvor de ligger inde i byerne, er de
Page 203 and 204:
600-700 bar, når det er brint, vi
Page 205 and 206:
Så har vi diskuteret virkemidler.
show all

Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - TeknologirÃ¥det

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?