Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

En international regulering på videnskabeligt grundlag betyder, at man målrettet kan mindske skadevirkningerne.
Det er således beregnet at en fuld implementering af Gøteborg-protokollen vil betyde, at de
forsurede områder i Europa reduceres med omkring 85%, de overgødskede med 65% og de ozonbelastede
med 50%. Også væsentlige reduktioner i belastningen af menneskeligt helbred forventes.
I den industrialiserede verden er problemerne med grænseoverskridende luftforurening altså erkendt, og
de teknologiske forudsætninger for at løse dem er til stede, selvom der er lang vej igen. I udviklingslande
og i de tidligere kommunistiske lande giver væksten fortsat alvorlige miljøskader. Det er et spørgsmål om
tid og overførsel af eksisterende moderne teknologi, før problemerne kan løses.
Luftforurening på global skala
Værre er det, at den globale vækst har rykket problemerne endnu en tand op i geografisk skala. Udslippet
af CFC-gasser og deres nedbrydning af ozonlaget synes på vej mod en løsning, selvom der stadig er problemer
med udslip i u-landene. Langt alvorligere er det med de stoffer, som man ikke kan fjerne ved at
bruge andre brændsler og råmaterialer eller ved at sætte filtre på skorstene og udstødningsrør. Ved anvendelse
af kul, olie og gas i energisektoren er det uundgåelige slutprodukt ved selve forbrændingsprocessen
gassen kuldioxid. I landbrugssektoren gælder det metan og lattergas. Disse såkaldte drivhusgasser
udsendes i så store mængder, og de har så lang levetid i atmosfæren, at deres koncentrationer stiger globalt.
Sammen med andre drivhusgasser forskyder de, gennem strålingsabsorption, energibalancen i Jordatmosfære
systemet og medfører dermed globale klimaændringer. Det kan ændre betingelserne for både
mennesker og natur på hele kloden.
Problemet her er, at vel har de industrialiserede lande hidtil haft hovedansvaret for
udsendelsen af drivhusgasser, men i fremtiden vil hovedansvaret ligge hos
udviklingslandene. Ikke fordi deres materielle levestandard er for høj, men ganske enkelt fordi deres
befolkning er så stor. Den egentlige opgave for i-landene er derfor at udvikle og overføre til u-landene en
teknologi, der tillader en forureningslav vækst. Dette er i virkeligheden mindst lige så vigtigt som selv at
udnytte teknologien. Det skal bemærkes at Kyoto-aftalen, og hvad deraf er fulgt, endnu ikke stiller krav
til u-lande.
Da man ikke indenfor en overskuelig årrække helt vil kunne undvære fossile brændsler, må man søge at
begrænse forbruget og eventuelt finde muligheder for at deponere kuldioxid i undergrunden eller gennem
øget skovvækst. Helt undgå klimaændringer kan man imidlertid ikke. Virkningerne vil muligvis
blive håndterbare i den industrialiserede verden, selvom en vis tilpasning bliver nødvendig og må planlægges
i tide. Langt værre vil det blive i u-lande med primitiv infrastruktur og derfor ringe tilpasningsevne.
Også på dette område vil teknologioverførsel blive nødvendig.
Man kan selvfølgelig mindske afhængigheden af fossile brændsler. I Danmark sker det bl.a. ved udbygning
af vindkraft. Det er dog ikke uden problemer. Dels er der en æstetisk virkning med mange store møller
- selv til havs. Dels blæser det ikke altid, og man har endnu ikke udviklet passende
lagringsmuligheder. Tilsvarende problemer vil opstå ved for eksempel solenergi produceret med solceller.
Solceller skal indpasses i arkitekturen, og i øvrigt skinner Solen ikke altid. En mulig løsning vil være en
international storskala sammenkobling af energisystemer, således at tidsmæssige svingninger kan jævnes
ud. På længere sigt kan klimaændringer påvirke produktionen af vedvarende energi. Også dette skal
tages i betragtning.
Problemer med trafik
Specielle problemer knytter sig til mobile kilder – fortrinsvis biler. Allerede nu kan man fremstille konventionelle
biler med et langt mindre brændstofforbrug end almindeligt, men de er meget dyre, og der
synes ikke at være politisk vilje til effektivt at sænke afgifterne. Hertil kommer, at befolkningen synes at
131