Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

giver i samfundsøkonomiske omkostninger. Og der må jeg jo starte med at sige, at det er faktisk et
spørgsmål, som det er utrolig svært at belyse ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel.
Altså der eksisterer jo nogle forskellige beregningspriser i dag, som bliver brugt i samfundsøkonomiske
analyser, men de har jo mere karakter af at være en slags afskæringspriser, altså som er et eller
andet maksimumsbeløb, som man vil betale for CO 2-reduktion. Og der har den nuværende regering jo så
indført en afskæringspris på CO 2 på omkring 120 kr. pr. ton.
Men altså egentlig at tale om, hvad omkostningerne er, der er drivhuseffekten jo stadig væk så
kompleks, så man må sige, det er meget vanskeligt. Og man kan sige; de forsøg, der har været gjort indtil
nu på det, har jo især set på skadesomkostninger. Og det er jo sådan altså nogle meget statiske betragtninger,
hvor man siger, jamen altså hvis vandstanden den stiger de her 50-60 cm i løbet af det næste århundrede,
hvad taber vi så i landarealer, og hvad er værdien af de landarealer, og hvad vil der eventuelt
være knyttet, tab af menneskeliv osv., til de vandstandsstigninger? Man regner nok med nogle ret rolige
vandstandsstigninger, der ikke sådan kan sammenlignes med det, vi har set her for et par uger siden. Så
sådan mere uforudsete eller katastrofale konsekvenser, der er knyttet til nogle af de her effekter, det er jo
meget vanskeligt og faktisk helt umuligt at regne på på en fornuftig måde.
Så når vi så skal tale her om de samfundsøkonomiske omkostninger ved miljøbelastningen, så må
vi starte med ligesom at tage fat på det, vi ved noget om, og der må vi så kigge på de mere konventionelle
luftforureninger: SO 2 og NO x og partikler. Og det er noget, vi så har arbejdet med at belyse på Danmarks
Miljøundersøgelser i løbet af de sidste par år – ikke mindst i lyset selvfølgelig af den store interesse for at
lave samfundsøkonomiske vurderinger af miljøpolitikken.
Og der findes jo så nogle skadesestimater fra det store fælleseuropæiske ExternE-studie, og de skadesestimater
bliver jo brugt flittigt både af ministerierne, bl.a. den forrige regerings analyse af miljøpolitikkens
fordele og omkostninger, men også af vismændene og en række andre aktører på den
energipolitiske og miljøpolitiske scene.
Og det, vi har gjort i vores forskningsarbejde, det er, at vi har kigget disse her ExternE-tal efter, fordi
det synes vi var nødvendigt, når nu de blev brugt så flittigt. Og det, som jo vi kommer ind på her, det er i
virkeligheden noget, som er vanskeligt for mig at stå og forklare her mundtligt; jeg kan kun give en appetitvækker
på det. Men det handler jo netop om at forsøge at koble nogle af disse forskellige informationer
om ændringer i miljøtilstanden, som følge af nogle udledninger, med informationer om eksponeringen
og med informationer om, hvad skadesomkostningerne de så er.
Og man kan så sige, den korte version af det er, at det stadig væk i dag er meget svært at regne på
selve miljøomkostningerne. Men det, vi kan sige en hel del om, det er så til gengæld sundhedsomkostningerne,
fordi de her udledninger har jo sundhedsmæssige konsekvenser, som er ret godt belyst i den
miljømedicinske litteratur.
Altså embedslægerne her i København har jo i mange år gjort opmærksom på, at der var en overdødelighed
af lungekræft i hovedstadsområdet i forhold til resten af landet. Og går vi så ind i den miljømedicinske
litteratur og nogle de fremskridt, der er kommet de senere år, ja, så kan vi faktisk også finde
nogle sammenhænge, nogle videnskabeligt beviste sammenhænge for forholdet mellem forskellige typer
af luftforureninger og så nogle af de her effekter, som f.eks. øget forekomst af lungekræft.
Og det, man så gør i ExternE-modellen her, det er altså, at man forsøger at spore nogle af disse forskellige
impact pathways, for så at kunne opgøre de forskellige sluteffekter og værdisætte dem. Og man
kan sige, helt overordnet så er der fire led, som man er nødt til at have styr på.
Det første led er det mest simple: Hvad kommer der ud af skorstenen eksempelvis på et kraftværk,
eller hvad kommer der ud af udstødningsrøret fra et køretøj?
Det næste er jo så at finde ud af: Hvis vi har en given udledning, f.eks. fra et kraftværk beliggende
her i København, hvad betyder det så for luftens koncentration af de forskellige skadelige stoffer, opgjort
som årsmiddelværdier?
Og der må vi så ind og have fat i nogle af de store luftmodeller, som ligger bl.a. på DMU, men også
andre steder, for at kunne beregne ændringen i årsmiddelværdien af de forskellige forurenende stoffer.
Og der har vi faktisk på DMU ret gode modeller. Jeg tror faktisk næsten, at jeg tør sige, at det er nogle af de
199